Flere læsere har spurgt til de russiske missiler – en del af svaret kan findes her

Vestlige efterretninger melder om, at de russiske missillagre er ved at være tomme. Men hvor mange missiler har russerne egentlig tilbage? Berlingske prøver at komme tættere på et svar på det spørgsmål, flere læsere har stillet.

Flere gange har medier og observatører af krigen i Ukraine spekuleret i, hvor mange missiler Rusland har at gøre godt med – og hvor længe bombardementerne af Ukraine kan vare ved. På billedet ses et missil til antiluftskyts på et russisk krigsskib tæt på Sankt Petersborg i Rusland 4. april 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: AP/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere læsere af Berlingskes liveblog om krigen i Ukraine har efterspurgt mere viden om antallet af russiske missiler.

Det korte svar er, at vi ikke kender det præcise antal, men …

Berlingske har taget kontakt til Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han forsker blandt andet i forholdet mellem Rusland og Ukraine, herunder brugen af militære virkemidler.

Han kan heller ikke komme med et præcist svar på spørgsmålet, men påpeger, at russerne selvfølgelig ved det, mens vestlige efterretningstjenester har en god idé om det.

Lørdag sagde det britiske forsvarsministerium, at de russiske missillagre var så udtømt, at de formentlig er begyndt at fjerne atomsprænghoveder fra krydsermissiler af ældre dato og skyder dem mod Ukraine.

Missilerne, der ifølge briterne formentlig har fået udskiftet sprænghoveder med anden »ballast«, har et særligt formål, lyder analysen.

»Rusland håber, at sådanne missiler vil fungere som lokkeduer og aflede det ukrainske luftforsvar,« skriver ministeriet.

Briterne baserer efterretningen og analysen på billeder, der viser vraget af et KH-55 (AS-15 Kent) krydsermissil, der er blevet skudt ned. Missilet var ifølge briterne designet i 1970-80erne med det formål at affyre atomvåben.

Der er bare det problem, at briterne heller ikke kunne sætte tal på, hvor mange missiler der så var tilbage.

»Men de ved jo noget,« siger Flemming Splidsboel Hansen, der vurderer, at efterretningerne er troværdige nok, selvom Storbritannien aktivt støtter Ukraine.

»De ved, at der er nogen i det russiske system, der siger, man bør spare på missilerne, fordi der ikke er så mange, mens nye bliver produceret. Alt dette har jeg jo ikke indblik i, men efterretningstjenesterne kan indhente oplysninger og høre, hvad der internt i den russiske hær bliver talt og skrevet om,« siger han.

Derudover er det værd at notere sig, at russerne også selv producerer missiler, mens et land som Nordkorea ifølge USA en eller flere gange har eksporteret missiler til Rusland. Iran har sagt, at de gerne støtter Rusland med missiler.

Ifølge ABC NEWS, der i oktober forsøgte blive klogere på det russiske våbenarsenal, afviste Rusland, at lagrene af missiler efterhånden skulle være udtømte.

Du kan følge Berlingskes dækning af krigen i Ukraine ved at klikke her.