Falck sender krisehold til terrorramte Paris

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere, der befinder sig i Paris, kan få hjælp af et kriseteam fra Falck efter fredagens terrorangreb mod den franske hovedstad.

Ingen danskere menes at være kommet noget til som følge af angrebene, der har kostet flere end 120 personer livet.

Alligevel kan der være brug for støtte og rådgivning fra professionelle, oplyser Falck, som sender et krisehold bestående af en krisepsykolog og en krisekoordinator af sted.

Holdet vil være at finde på hotel Mercure Paris Charles de Gaulle, og her kan danskere, norske og svenske rejsende søge information, hjælp og rådgivning.

Frankrigs præsident, Francois Hollande, har erklæret Frankrig i undtagelsestilstand, og landets grænser er blevet lukket.

BNB