Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hver tredje voldtægtsoffer udvikler diagnosen PTSD kendt fra Afghanistan-veteraner. Voldtægtsofre lider i langt højere grad end andre PTSD-ramte af depression, angst, fjendtlighed, og søvnbesvær.
Det viser et nyt studie blandt 313 europæiske voldtægtsofre, der i snit var 22 år. Studiet der blandt andet er foretaget af professor Ask Elklit fra Institut for Psykologi på SDU.
»Der er rigtigt mange voldtægtsofre, der udvikler akut stress-forstyrrelse. Omkring halvdelen af dem har det inden en måned. Det påvirker pigerne ganske hårdt – mange genoplever voldtægten igen og igen som en særdeles ubehagelig film. Mange udvikler også generaliseret angst, hvor de konstant er på vagt, hvilket gør det svært at gå nogen steder,« siger han til metroxpress.
Hele 20 procent af ofrene i undersøgelsen troede, de skulle dø under voldtægten.
Blandt de andre følelser, der gik igen blandt voldtægtsofrene i studiet, er gentagne mareridt, håbløshed og tvangstanker.
»Voldtægten fylder utroligt meget for pigerne især i starten. De har oplevet et alvorligt svigt ved at blive krænket, og mange af dem har det svært ved at være tæt på andre mænd. Mange har svært ved at have et sexliv,« forklarer han til metroxpress.
En af de ramte er 27-årige Sabine Stache, hvis ekskæreste i 2012 fik seks års fængsel for voldtægt af hende og en anden pige. Hun blev blandt andet holdt fanget og mishandlet i timevis. I dag har hun diagnosen PTSD.
»Mit liv hænger ikke sammen længere. Jeg knokler med at skulle spise og skal bruge enorme kræfter på at tage et bad. Jeg holder mig indendørs – og skal have min kæreste med, hvis jeg skal går ud med skraldeposen,« siger hun til metroxpress
BNB