Efter 1813: Tusinder slipper for at tage på skadestuen

Den omstridte akuttelefon har reduceret antallet af besøg i akutsystemet med 50.000, viser en ny opgørelse. Til gengæld nåede ventetiden på at komme igennem på telefonen et nyt lavpunkt i december. I andre regioner går det bedre.

1813-ordningen har gjort ventetiderne på akutmodtagelserne i Region Hovedstaden kortere. Her er det læge Mette Milling, som undersøger Christoffer, der har fået en infektion og har svært ved at holde maden i sig.
Læs mere
Fold sammen

Akut syge har måttet vente alt for lang tid på at komme igennem på den omstridte 1813-akuttelefon i hele det første år af ordningens levetid, og julemåneden var et nyt lavpunkt.

Men der har også været klare gevinster ved den nye akutordning. Når først de syge er sluppet gennem telefonslusen og er blevet bevilget adgang til en skadestue, er ventetiderne her langt kortere end tidligere. Tusindvis af patienter slipper desuden nu for overhovedet at tage på skadestuen, fordi de kan klare sig med de råd, de får i telefonen.

Det er det nuancerede billede, der tegnes af 1813-akutordningen i Region Hovedstaden i en ny status over udviklingen siden lanceringen 1. januar 2014.

»Der har været større fødselsvanskeligheder, end nogen havde regnet med. Det har ikke mindst været svært at få telefon-visitationen til at køre, og det er klart, at det må vi altså nu få til at fungere ordentligt. Til gengæld er det slut med ventetider på 8-10-12 timer inde på skadestuerne, og mange slipper helt for at tage derhen, hvilket både er en gevinst for patienterne og systemet, som ikke behøver at bruge ressourcer på nogen, som ikke har behov for hjælp på en skadestue,« siger politisk ordfører Leila Lindén (S), som er medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Ifølge et notat har det markant reduceret trafikken af patienterne til skadestuerne og akutsystemet i det hele taget, at akut syge nu først skal ringe til 1813 for enten at blive visiteret til en skadestue eller få råd til, hvordan man i stedet kan klare sig med »egenomsorg«. Der er nemlig så mange, der kan klare sig selv, at der i 2014 har været 50.000 færre besøg i akutsystemet, end der var i 2013 på skadestuerne og i den tidligere lægevagt tilsammen.

Dermed lever ordningen på det punkt op til forventningerne om at kunne frasortere et stort antal unødige besøg på hospitalerne, nåre der ikke længere er fri adgang til skadestuerne.

Ventetiderne inde på skadestuerne er også forholdsvis korte. I fjerde kvartal af 2014 kom halvdelen af patienterne i behandling inden for 20 minutter efter ankomst, og det politiske servicemål om, at halvdelen af patienterne skal være i gang med behandlingen inden for én time, opfyldes overalt.

Stor mangel på medarbejdere

Til gengæld står det sløjt til med at komme igennem på 1813-telefonen. Set over hele året blev blot 42 pct. af opkaldene besvaret inden for tre minutter, selv om den politiske målsætning er, at det skal være 90 pct. I december blev blot en tredjedel af opkaldene besvaret inden for den politisk fastsatte tidsfrist, mange måtte vente over 20 minutter, og nogle måtte vente op til halvanden time på at få en 1813-medarbejder i røret.

Det store problem her er, at det ikke er lykkedes at skaffe det fornødne antal læger og sygeplejersker til at tage imod opkaldene. Det skyldes især, at de praktiserende læger i stor udstrækning har afvist at medvirke i ordningen, men opbakningen blandt sygeplejerskerne har også været på retur.

Aktuelt mangler der 25-30 pct. af de medarbejdere, der vurderes at være nødvendige for at kunne opnå de ønskede, korte ventetider. Ifølge Leila Lindén er der dog nu, langt om længe, kommet gang i en dialog med de praktiserende lægers organisation og Dansk Sygeplejeråd, og der er håb om, at der kan komme en aftale, som kan få flere til at tage arbejde på 1813.

»Der er nogle åbninger, og jeg tror, at det lykkes,« siger hun.

Der er brug for en opstramning

I andre regioner er det lykkes at få en aftale med de praktiserende læger, og her er der ingen nævneværdige problemer med at komme igennem på telefonen. I Region Syddanmark kommer 87 pct. af patienterne igennem til læge- og skadevagten inden for tre minutter, og 93 pct. af opkaldene er besvaret inden for fem minutter, viser en analyse.

Til gengæld har faldet i antallet af besøg på skadestuerne været mindre end forventet, og regionen har også fået en ekstraregning på 19 mio. kr. for at få de praktiserende læger til at medvirke i visitationen til skadestuerne, mens udgifterne i Region Hovedstaden til 1813 svarer til, hvad det kostede at drive den gamle lægevagt.

De tider, som folk får tildelt på skadestuerne i Region Syddanmark, når de ringer til akuttelefonen, holder heller ikke altid. Der dukker også stadig en del op på skadestuerne uden at have ringet i forvejen, og det skal der strammes op på, bebuder formanden for sundhedsudvalget, Poul Erik Svendsen (S).

»Vi har ikke haft nogen faglige problemstillinger, og folk kommer hurtigt igennem på telefonerne. Der er ingen problemer dér. Samlet har vi fået en bedre skadesmodtagelse end før, så flere kommer det rigtige sted hen fra begyndelsen. Men det har jo også kostet nogle penge, og der er stadig brug for at få fintunet systemet,« siger han.