Syge med smerter klager over ventetid på skadestuer

To tredjedele af patienterne oplever ventetid på skadestuerne. De får ikke at vide hvorfor, og hvor længe de må vente. De får heller ingen hjælp mod deres smerter, fremgår det af en ny undersøgelse. Det er ikke godt nok, lyder det fra patienter, politikere og fagfolk.

Morten Jørgensen har revet sin akillessene over og har ikke rigtig fået nogen information, »men det lever jeg med«. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Tusindvis af patienter, som har brug for hjælp mod akut sygdom og skader, er utilfredse med ventetiden på landets skadestuer. De klager over, at de ikke får nogen information om, hvorfor og hvor længe de må vente, før de tilses af en læge eller sygeplejerske. Mange sidder desuden med stærke smerter, som heller ikke bliver håndteret, mens de venter.

Sådan lyder den hårde kritik i den første landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser på akutmodtagelser og skadeklinikker, som modtages med bekymrede miner i landets største patientorganisation. To tredjedele af patienterne oplever således problemer med ventetid på landets knap 50 skadestuer, der årligt har næsten 900.000 besøg.

»Det er overraskende, at problemerne er så store. Det virker, som om at der er for travlt på skadestuerne, og at det halter med organisationen og bemandingen, når man hverken kan sikre patienterne en hurtig behandling, de nødvendige informationer eller en ordentlig smertelindring. Det er alvorligt, og det skal der gøres noget ved,« siger direktør Morten Freil, Danske Patienter.

Blandt de patienter, der oplever ventetid, er det mellem 45 og 61 procent, som »slet ikke« har fået information om udviklingen i ventetiden og årsagen til den, ligesom de heller ikke har fået at vide, hvor længe de kan forvente at vente, når de møder op på skadestuen.

30 pct. af de patienter, som angiver at have ondt, får ikke dækket deres behov for smertelindring, mens de er i akutmodtagelsen, fremgår det af undersøgelsen, som er baseret på svar fra ca. 7.000 skadestuepatienter.

Undersøgelsen, som offentliggøres senere på ugen, kommer, efter at der i flere år har været massiv offentlig og politisk fokus på forholdene for patienterne på skadestuerne. En stribe initiativer er sat i gang for at forbedre vilkårene, efter at bl.a. Berlingske i 2011 i en kritisk artikelserie bragte beretninger om ventetider på op til 10-12 timer på især skadestuerne i hovedstadsområdet.

Kortere ventetider

Siden er der blevet indført visitation til akutsystemet i alle fem regioner – i Region Hovedstaden i skikkelse af den omstridte 1813-akuttelefon – så syge nu skal ringe først for at få at vide, hvordan de skal forholde sig.

Det vil sige, om de skal tage på skadestuen, opsøge egen læge eller evt. kan klare sig med »egenomsorg« og de råd, som de får i telefonen af en læge eller en sygeplejerske. Formålet har været at frasortere et stort antal overflødige besøg på skadestuerne og dermed reducere ventetiderne.

Flere regioner har desuden bevilget penge til flere medarbejdere på skadestuerne, og i Region Hovedstaden er der indført såkaldte »fast tracks«, der skal sikre en hurtig behandling af patienter med småskader. Alle regioner har desuden opstillet servicemål for, hvor længe de syge maksimalt må vente.

Efterfølgende er ventetiderne rent faktisk faldet de fleste steder. En rapport viste i sommer, at den gennemsnitlige ventetid i Region Sjælland er nede på under 20 minutter, I Region Midtjylland er den nede på omkring 25 minutter, og i Region Hovedstaden er ventetiden faldet fra ca. 55 minutter til 45 minutter.

Alligevel er der altså stadig kritik af indsatsen på skadestuerne. Godt nok er der i den nye undersøgelse to tredjedele af patienterne, som tilkendegiver, at de har en samlet positiv oplevelse af deres besøg. Det vil f.eks. sige, at personalet lytter til, hvad de fortæller dem, at de forstår, hvad personalet siger, og at deres sygdom behandles på en måde, så de er trygge ved at tage hjem.

Men det skal holdes op mod, at den overordnede patienttilfredshed i flere år har ligget på over 90 pct., når de er blevet spurgt til deres oplevelser på alle andre afdelinger end på skadestuen, som først nu er kommet med i de årlige undersøgelser.

Der har også været hård kritik af, at det går meget langsomt med at opfylde en mangeårig målsætning om i større udstrækning at få de fremmeste og mest beslutningsdygtige eksperter frem i forreste række for at sikre patienterne en hurtig, optimal behandling lige fra start.

I regionerne er der også en erkendelse af, at den nye undersøgelse »åbenbarer et forandringspotentiale«, som formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), formulerer det.

»Mange steder er man i gang med at opsætte infoskærme. Men det er bestemt ikke godt nok, at så mange patienter ikke bliver informeret ordentligt om, hvorfor og hvor længe de må vente. Hér skal vi klart blive bedre,« siger hun.

Ringe fokus på smerter

Ulla Astman vurderer desuden, at det heller »ikke er godt nok«, at så mange patienter ikke får håndteret deres smerter, mens de er på skadestuen. Ifølge fagfolk kan forklaringen være, at gamle, dårlige vaner hænger ved på akutområdet, som traditionelt har haft lav status på sygehusene.

De senere år er man blevet meget bedre til at behandle folk med livstruende lidelser efter f.eks. et hjertetilfælde eller alvorlige trafikuheld.

Men der er stadig for ringe fokus og opmærksomhed på at hjælpe og smertedække de mange hundrede tusinde patienter, som kommer ind på skadestuerne med mindre, ikke-livstruende skader og sygdom, fremhæver formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin Dan Brun Petersen.

»Hér er vi slet ikke i mål endnu. De skal jo også have en ordentlig behandling, som måske blot kan være et par panodiler og et godt råd,« siger han.

Den manglende opmærksomhed på at bekæmpe smerter skinner også igennem i forhold til børn, en stor patientgruppe på skadestuerne, hvor holdningen i Danmark længe har været, at »hér må man bare bide tænderne sammen og holde dem, mens man syr dem i ansigtet«, konstaterer Dan Brun Petersen.

Mange steder i udlandet har man i årevis brugt f.eks. lattergas og andre redskaber til at dæmpe smerter hos børn, men det er først fornylig så småt begyndt at komme på dagsordenen herhjemme.

I regeringen opfordrer sundhedsminister Nick Hækkerup (S) også sygehusene til »at blive ved med at presse på for at give patienterne en hurtigere og bedre behandling« samt at informere dem om ventetider.

»Det kan være utroligt frustrerende at vente uden at vide, hvornår man kommer til. Som familiefar kan jeg godt skrive under på, at det bestemt ikke er en sjov oplevelse at sidde med et barn, der er kommet til skade, og vente på at blive tilset af en læge,« siger ministeren, der også kræver øget opmærksomhed på patienter, som har brug for smertestillende medicin:

»Patienter, der er kommet til skade, skal ikke sidde med stærke smerter i venteværelset i timevis«.