Du bader i skidt og møg

Motionister må tage bad under elendige forhold.

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Motionister i 2007 stiller krav til idrætsforholdene, men når det kommer til de kommunale tilbud, er det særligt omklædningsfaciliteterne, der halter bagefter.

Koldt vand, beskidte badeforhold, halvrådne bænke og for små skabe er blot nogle af kritikpunkterne for idrætsanlæggenes omklædningsrum, skriver morgenavisen dato. Det fremgår af en ny rapport fra Syddansk Universitet, skriver dato.

»Der er nogle steder, hvor omklædningsfaciliteter slet ikke eksisterer, eller hvor vandet er koldt. Folk, der dyrker idræt, har en forventning om, at de skal have en god oplevelse hele vejen igennem,« siger forfatter til rapporten Kaya Roessler.

Det er særligt Københavns Kommune, der har problemer med faciliteterne, og derfor blev der sidste år afsat 100 millioner kroner til at forbedre idrætsanlæggene. Men i den renovering er omklædningsrummene ikke tænkt ind.

»Det er vigtigere for os at få tagene tættet end at få lavet lækre omklædningsrum,« siger Mads Kamp Hansen, fritids- og idrætschef i Københavns Kommune.Danmarks Idræts-Forbund er kede af, at der fortsat vil være efterslæb, og her frygter man, at konsekvensen er, at folk søger andre steder hen.

»Det er ikke tilfældigt, at fitnesscentrene har ekstra godt fat i københavnerne,« siger kommunikationschef Morten Mølholm-Hansen til dato.

Kilde: dato