Død mand bevægede sig: Her er den mulige forklaring

Såkaldte postmortem spasmer – hvor der, når hjertet er holdt med at slå, frigives calcium, som kan få muskler til at trække sig sammen og bevæge sig - kan være forklaringen på en opsigtsvækkende sag fra Fyn, siger overlæge.

Foto: LINDA KASTRUP. Vores krop blive ved med at være ”i live” og bevæge sig en smule efter livets afslutning.
Læs mere
Fold sammen

Vi er døde, når vi ikke længere trækker vejret eller har nogen puls. Alligevel kan vores krop blive ved med at være »i live« og bevæge sig en smule efter livets afslutning.

Det kan kaldes postmortem spasmer, forklarer obduktionsansvarlig overlæge Lisa Bendroth-Asmussen fra patologiafdelingen på Hvidovre Hospital efter den meget specielle sag fra Fyn, hvor en sygeplejerske observerede, at hånden på en mand, som ellers var erklæret død, foretog en »rykvis bevægelse«.

»Det er faktisk beskrevet før, at man har observeret muskelspasmer hos personer en tid efter, at de er erklæret døde,« siger Lisa Bendroth-Asmussen, der understreger, at hun ikke har noget kendskab til den konkrete sag.

Forklaringen skal hentes i den menneskelige fysiologi og i de såkaldte calciumioner, der skal til for, at musklerne kan trække sig sammen og udløse en bevægelse.

Når en person dør, det vil sige, når hjertet holder op med at slå, pumpes blodet ikke længere rundt i kroppen.

Efter et stykke tid begynder cellerne i kroppen og musklerne også at »dø« og falde hen. Når cellerne dør, frigives der bl.a. calcium – og teoretisk set kan det calcium få musklerne til at trække sig sammen, hvilket kan fremstå som en bevægelse.

Da den »rykvise bevægelse« blev iagttaget, befandt manden sig i det såkaldte intervalrum på Odense Universitetshospital – tidligere kendt som 6 timers-stuen - hvor personer, der er erklæret døde af en læge, ligger i en periode, indtil der er sene, sikre dødstegn i form af dødsstivhed – rigor mortis – og ligpletter.

Afdøde blev efter håndbevægelsen hurtigt flyttet op på akutafdelingen – ifølge en intern redegørelse for »at undgå enhver tvivl« - hvor der ved en hjerteundersøgelse først blev målt en slags elektriske impulser for efterfølgende at vise en lige streg på monitoren som udtryk for, at der ikke længere var nogle bevægelser i hjertet.

»Den proces, hvor calcium får muskler til at trække sig sammen, burde teoretisk også kunne ske i forbindelse med hjertet, som jo også er en muskel,« siger Lisa Bendroth-Asmussen.

Hun fremhæver også, at formålet med intervalstuerne netop er, at der skal være gået et vist tidsinterval, inden personer kan konstateres at være »sikre« døde.

Der kan f.eks. være den situation, at den pågældende har været nedkølet og vurderes at være død.

»Det er faktisk sket, at patienten under de omstændigheder godt kan »vågne« igen, og at en person, man først troede var død, faktisk ikke var det alligevel,« siger Lisa Bendroth-Asmussen.