Dårligt hjerte og kræft fører til færre dødsfald

»Jeg har følt mig i trygge hænder,« siger 44-årige Karina Weiss, som fik konstateret brystkræft i foråret. En bedre behandling og en sundere livsstil har fået dødeligheden på kræft- og især hjerteområdet til at falde kraftigt.

Karina Weiss har nydt godt af den forbedrede kræftbehandling i Danmark. Hun fik konstateret brystkræft i maj, og hun regner med at kunne begynde at arbejde igen til januar. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Det går den rigtige vej i kampen mod to af de helt store dræbersygdomme, som hvert år koster tusindvis af danskere livet.

En sundere livsstil blandt danskerne, bedre organisation og behandlingsmetoder samt flere ressourcer bidrager til, at især dødeligheden af hjertesygdomme styrtdykker. Andelen af danskere, som dør af kræft, falder ligeledes, om end udviklingen er knap så markant som på hjerteområdet.

Det fremgår af en ny tabel over udviklingen i dødeligheden på kræft- og hjerteområdet, som sundhedsminister Nick Hækkerup (S) netop har præsenteret for Folketingets sundhedsudvalg, og som modtages med tilfredshed i de store patientorganisationer.

»Det er meget glædeligt, at den store reduktion i hjertedødeligheden ser ud til at fortsætte, og jeg tror også, at vi kan komme endnu længere ned, hvis vi sætter endnu mere ind på at bekæmpe rygningen, som er den største, enkeltstående risikofaktor,« siger formanden for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen.

Ifølge tabellen er antallet af danskere pr. 100.000 indbyggere, som dør af hjertesygdomme, faldet fra 254 i 2000 til 139 i 2012. Hjerteforeningen vurderer, at halvdelen af faldet skyldes bedre forebyggelse. For nok er der kommet flere patienter med sukkersyge og flere overvægtige, men til gengæld er der færre, som ryger, og der kan også konstateres et generelt fald i kolesterol- og blodtryksniveauet blandt danskerne. Henrik Steen Hansen fremhæver også, at flere danskere er begyndt at motionere.

Den anden halvdel af fremgangen forklares med en bedre behandlingsindsats og flere ressourcer, som blev sat i gang med hjerteplanen i 1990erne.

Blandt andet er lægerne blevet mere aktive med at behandle med f.eks. akutte ballonudvidelser. Der er kommet kapacitet til at udføre flere bypassoperationer, og fageksperter har opstillet nationale retningslinjer for den optimale behandling, som har medvirket til, at indsatsen foregår på et ensartet højt niveau overalt i landet.

Samme øvelse er i gang på kræftområdet, hvor der gennem ti år er kommet tre nationale kræftplaner og er blevet tilført et større milliardbeløb for at løfte kapaciteten og kvaliteten. Der er blevet indført kræftpakker for at sikre hurtige forløb, og der er kommet nye kemobehandlinger og lempeligere operationsmetoder for bl.a. kvinder med brystkræft, hvor overlevelsen er steget markant.

Et »snorlige« forløb

Dén udvikling har bl.a. 44-årige Karina Weiss fra Ballerup haft gavn af. Hun fik konstateret brystkræft i maj, og otte dage efter blev hun opereret.

Fire uger senere gik hun i gang med en hård kemokur og efterfølgende strålebehandling for at sikre, at alle kim var væk og for at forebygge tilbagefald. Strålebehandlingen er snart slut, og hun har allerede fået tider til kontrol i januar og februar.

»Det er kørt fuldstændigt snorlige, og jeg har følt mig i trygge hænder,« siger hun.

De første otte dage var ganske vist forfærdelige, indtil hun fik at vide, at der ikke var spredning. Kemoen har været en barsk omgang, og man bliver også noget bekymret, når man stifter bekendtskab med denne sygdom.

»Men jeg går ikke og er ulykkelig og frygter, at den kommer tilbage – og på intet tidspunkt har jeg været bange for, at jeg ikke skulle overleve,« siger Karina Weiss.

Sygdommen er dog langtfra gået sporløst hen over hende. Hun tabte bl.a. sit hår og fik udslæt på hovedet. Efter kemobehandlingen kunne hun dårligt gå, og hendes arme og ben har været uendeligt tunge. Men hun satser på at begynde at arbejde igen som fængselsbetjent til januar.

»Jeg starter stille og roligt op. Og jeg glæder mig til på den måde at få mit liv tilbage, som det var.«

Rygning i centrum

Også på kræftområdet kædes den positive udvikling sammen med faldet i andelen af rygere, hvilket ikke mindst har haft stor betydning for, at forekomsten af lungekræft blandt mænd er faldet.

Samlet har det ført til, at antallet af kræftdødsfald pr. 100.000 danskere er faldet fra 290 i 2000 til 249 i 2012.

Screeningsordninger for bryst- og tarmkræft ventes også at føre til yderligere fald i dødeligheden på kræftområdet, der dog stadig er noget større end i vores nabolande.

»Vi ryger og drikker stadig mere, end man gør i landene omkring os. Samtidig ser vi også, at en del har flere andre sygdomme sammen med kræft, og det svækker behandlingsmulighederne. Nok er andelen af rygere faldet, men det ser man først den positive effekt af om 10-15 år,« siger lægefaglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse Hans H. Storm.

Både i Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen ser man gerne en forstærket indsats for at bekæmpe rygning. Henrik Steen Hansen foreslår bl.a. at sætte cigaretpriserne kraftigt i vejret og at indføre krav om, at cigaretpakkerne skal være ens, uanset mærke, ligesom de skal fjernes fra synlige steder i forretninger f.eks. ved kassen.

»Det vil have en stor effekt i forhold til yderligere at reducere forbruget,« siger Henrik Steen Hansen.

Ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup er der først og fremmest grund til at glæde sig over udviklingen. Han ser den som resultatet af en langvarig indsats i sundhedvæsenet, som har resulteret i, at hjertesygdomme ikke længere er den hyppigste dødsårsag blandt danskerne.

»Det er virkelig godt gået,« konstaterer han. Men vejen frem mod at få tallene til at falde yderligere går ikke over højere afgifter og forbud. Han vil hellere bruge kræfterne på rygestopkurser for storrygere, som regeringen har afsat 42 mio. kr. til.

»Der er ingen tvivl om, at det bedste, man kan gøre for at undgå at dø af kræft eller hjertesygdomme, er at lade være med at ryge. Af hensyn til folkesundheden skal antallet af rygere bringes ned. Men spørgsmålet er, hvilke værktøjer man skal bruge, og dér tror jeg mere, at det hjælper at motivere folk positivt frem for at være på nakken af dem,« siger Nick Hækkerup.

I absolutte tal er antallet af danskere, som dør af hjertekar-sygdomme, faldet fra ca. 25.000 i 1995 til knap 13.500 i 2012, hvor 16.000 danskere døde af kræft.