Brand i flamingofabrik i Holbæk

Fare for sundhedsfarlig røg fra brand i Holbæk.

Beboere i Holbæk blev omkring midnat natten til fredag bedt om at holde sig inden døre, da der udbrød brand i en flamingofabrik på Østerled.

Politiet vurderer, at røgen fra branden kan være sundhedsfarlig. Derfor blev beboerne bedt om at gå indendørs, lukke døre og vinduer, stoppe ventilationen og lytte til Danmarks Radio for yderligere information.