Børn skal turde at blande sig i mobning

Forældre skal gå til forældrefester og sikre legeaftaler – også selv om de ikke gider. Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen giver på baggrund af over 20 års arbejde med mobning gode råd til børn, forældre og lærere.

Helle Rabøl Hansen, der har arbejdet med mobning i over 20 år, opfordrer børn til at blande sig, hvis en klassekammerat bliver mobbet. Også selv om de ikke hører til de stærke og populære i klassens hierarki. Man kan også blande sig i det skjulte og indgå alliancer med de andre børn om at sige fra over for mobningen, mener forskeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Den mest effektive hjælp, et mobbet barn kan få, er, at en eller flere af klassekammeraterne siger fra over for mobningen.

Det fortæller mobbeforskeren Helle Rabøl Hansen. Derfor er hun også meget tydelig og direkte i sin anbefaling til børn: Bland dig! Også selv om du selv risikerer at komme i skudlinjen.

»Ud fra observationer og interview kan vi se, at den mest effektive hjælp, et mobbet barn kan få, kommer fra et andet barn. Voksne betyder også meget, men mobbehierarkiet i en klasse bliver meget tydeligt rystet, hvis nogle fra miljøet siger fra. »Bland dig« er et kontroversielt råd, for det kræver, at barnet skal være villigt til at risikere noget,« siger Helle Rabøl Hansen, der er selvstændig konsulent og rådgiver i Rabøl Research. Helle Rabøl Hansen har arbejdet med og forsket i mobning i over 20 år og er medstifter af NO!SE, Network of Independent Scholars in Education.

Er det ikke kun stærke og populære børn, der kan gøre dette?

»Nej, det er det ikke kun. Når vi taler med børn, der er blevet mobbet, om vigtige vendepunkter i deres mobbehistorie, så fortæller de også om børn, der ikke står stærkt i klassens hierarki, men som alligevel har gjort en enestående forskel ved at vise ofret, at de ikke er med på det hold, der mobber. De kan vise dette hemmeligt, hvis de ikke tør sige det højt, men det er vigtigt, at der er nogle børn, der fortæller mobbeofret, at de ikke er enige i, at mobbeofret er underlig, grim eller dum. Når de tør sige det, bryder de den meget farlige selvudvikling hos mobbeofret, der ellers meget nemt selv kommer til at tro på, at de bliver mobbet, fordi der er noget galt med dem.«

Hvis man blander sig, risikerer man vel selv at blive mobbet?

»Det kræver, at barnet tør risikere noget. Men jeg vil opfordre til, at vi ikke undervurderer børns sociale intelligens. Det skal understreges, at børn, der blander sig, har brug for voksnes respekt og opbakning.«

Jeg siger noget, og så bakker du mig op

Helle Rabøl Hansen har selv for nogle år siden været ude at arbejde i en række 7. klasser, hvor projektet gik ud på at opfordre eleverne til at indgå alliancer med hinanden i forsøget på at stoppe mobning.

»Vi opfordrede dem til at indgå alliancer, der indebar, at to elever indbyrdes aftalte, at de ville bakke hinanden op, såfremt en klassekammerat blev mobbet, og en af dem sagde fra over for mobningen. Det virkede. Vi kunne se, at dét, at nogen blandede sig, og andre fulgte op, brød det fællesskab omkring mobning, som gruppen havde udviklet. Og eleven, der sagde fra, stod ikke alene.«

Helle Rabøl Hansen har i et nyt projekt gennemført interview med 12 voksne, som i barndommen har sagt fra over for mobning af klassekammerater. Materialet er spinkelt, og der skal gennemføres flere interview, men allerede nu ser det ud til, at der er nogle kendetegn ved personer, der siger fra:

»Noget af det, der går igen, er, at de tidligere har været på en anden skole og har oplevet en klasse uden mobning. Et andet gennemgående træk er, at de kommer fra hjem med meget tydelige moralsæt om, at mobning under ingen omstændigheder er OK.«

Helle Rabøl Hansen udgav sidste år bogen »Mobning«, der er henvendt til lærere og beskriver 20 års forskning i mobning.

Hun understreger, at det er meget vigtigt, at skolerne og lærerne er tydelige omkring mobning og udstikker retningslinjer for, hvad de skal gøre, så børnene får noget at læne sig op ad. Det er vigtigt ikke at lade jungleloven råde, men at arbejde for klassens tolerance.

Hvad kan forældre gøre?

»Det bedste, du kan gøre for dit eget barn, er at investere i klassens sammenhold. At lave legeaftaler på kryds og tværs og ikke bare etablere et lukket rum med yndlingsveninden. At være tolerant over for andres børn. Deltag i forældrearrangementer, hvis du kan.«

Mange forældre er jo ved at kaste op over al den tid, de skal bruge på legeaftaler og forældrefester uden børn og så videre?

»Det kan tippe, og man skal tage hensyn til, at der kan være forskel på overskuddet i familierne. Man skal for eksempel være ekstra solidarisk over for enlige forsørgere, familier med mange børn og familier ramt af udfordringer. Jeg kan selv huske en december, da mine børn var små, og min mand var ude at rejse. Den måned deltog jeg i otte klippe klistre-sammenkomster! Moralen må være: Udvælg nogle ting, du kan gøre, og gør dem så til gengæld helhjertet.«

Helle Rabøl Hansen understreger, at forældre ikke alene kan ændre klassekulturen, for de er ikke til stede i skoletiden. Men de er vigtige medspillere.