Anklager vil fængsle én efter demoer i København

En 20-årig mand bliver søndag stillet for en dommer efter urolige demonstrationer i København lørdag.

Demonstranter tændte lørdag bål på Nørrebrogade i København. En enkelt demonstrant skal søndag fremstilles i grundlovsforhør. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. En 20-årig mand, som blev anholdt efter demonstrationer i København lørdag, bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør i København.

Manden er sigtet for vold mod offentlig ansat, for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at maskere sig i forbindelse med en demonstration, oplyser anklager Lisbeth Thyssen, Københavns Politi.

Det er en af deltagerne i moddemonstrationen, som bliver fremstillet, fortæller anklageren.

Moddemonstrationen var rettet mod en demonstration på Israels Plads i København. Her havde tilhængere fra gruppen For Frihed sat hinanden stævne.

Gruppen demonstrerer ifølge sin facebookprofil "for ytringsfrihed og imod den snigende islamisering af Danmark og Vesten".

På Dronning Louises Bro på Nørrebro standsede politiet en moddemonstration, som angiveligt ville blande sig med For Frihed-demoen på Israels Plads.

Moddemonstranterne reagerede ved at lave en barrikade og tænde et bål.

Der gik dog ikke lang tid, før politiet fik dem af vejen.

Da lørdagen var omme havde politiet anholdt 11 personer. Men det er altså kun en af dem, der ifølge anklagemyndigheden har trådt så meget ved siden af loven, at han bør varetægtsfængsles.

/ritzau/