Rige fans vil købe stakkels London-klub

West Ham, den måske største talent-fabrik i engelsk fodbold, var uheldige med en islandsk ejer. Nu er velhavende fans på vej med et bud på klubben.

West Ham-manager Gianfranco Zola Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Premier League-klubben West Ham er tæt på at få nye ejere.

Den hæderkronede London-klub, der de seneste ti år har udklækket nogle af de største spillere i Premier League, som bl.a. Rio Ferdinand, Frank Lampard, Joe Cole og Jermaine Defoe, frister i dag en tilværelse i bunden af Premier League, men en investor-gruppe vil sike at klubben får tilført frisk kapital, så man kan indfri det store potentiale.

West Ham er p.t. på islandske hænder, i skikkelse af et holding-selskab ejet af slands rigeste mand Thor Bjorgolfsson, men han ønsker at sælge.

Og i dag skriver News of the World så, at islændingene har henvendt sig til den New York-baserede forretningsmand Jim Bowe, der ikke er uinteresseret i at overtage West Ham United.

"Dette konsortium består af West Ham-fans, som har tjent mange penge i enten England eller USA, og som ser potentiale i klubben, dens fanbase, ungdomsakadamiet og spillertruppen. Det vigtigste er, at alle kan stille garanti for pengene og har følelser for klubben," siger Jim Bowe til Daily Mirror.

Investor-konsortiet har samlet sig i et selskab ved navn Intermarket Group.

Det er planen, at handlen skal falde på plads inden nytår så manager Gianfranco Zola kan få friske penge til at forstærke truppen i januar måneds transfer-vindue.