På ferie med supermodel

Rejsebureauerne har opdaget Claudia Schiffers og de andre stjerners hemmelige Mallorca.

Den tyske skuespiller Diane Kruger, topmodel Claudia Schiffer og ukrainiske Milla Jovovich til et Chanel show. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gabriel Bouys

Hvad har Claudia Schiffer, Boris Bekker og Michael Douglas til fælles? De er alle Mallorca fans. Deres "hemmelige" del af øen - det nordvestlige Mallorca - forstås.

Se også: Fly dekoreret med sexet model

Supermodellen Claudia Schiffer har - sammen med Bent Fabricius Bjerre i øvrigt - sommerhus i det eksklusive Port de Andratx – kun et stenkast fra tennisstjernen Boris Bekkers hus.

Michael Douglas, superstjerne, bor sammen med hustruen Catherine Zeta Jones i et nydeligt hus i Deiá på øens nordvestkyst.

Fælles for dem alle har det været, at de hidtil har kunnet nyde denne smukke del af øen, uden at der har boet danske turister i områderne.

Men nu er det slut. Turismen i større skala rykker ind, og fra denne sommer udvider Spies sit udbud af rejser med hoteller i netop Port de Andratx og Deiá. Desuden er Cala Ratjada, Cala San Vincente og Banyalbufar kommet med i rækken af nye rejsemål lidt væk fra alfarvej. Dermed sender Spies turister til i alt 22 forskellige områder på øen.

Klassisk charterferie
"Mallorca var Simon Spies’ allerførste destination. Og gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. Sidste år besøgte 175.000 danskere øen, samme antal som året før," siger direktør Jan Vendelbo.

Spies gør sit til, at Mallorca holder positionen som danskernes mest populære rejsemål.

"I højsæsonen flyver vi til Mallorca 14 gange om ugen fra danske lufthavne. Vi har i år 96 hoteller inklusiv vores to nyrenoverede Sunwing Resorts i Alcudia og Cala Bona. 34 af vores hoteller ligger direkte på stranden, og 19 af dem er de meget populære ”all inclusive”-hoteller, hvor både mad og drikkevarer er med i prisen", oplyser direktøren.