Med singler og børn i sneen

Højfjeldshotellet er erstattet af et hundrede år gammelt pensionat og fælles madlavning.

Er man singleforælder, er Ruby Rejsers fællesrejser en super måde at holde ferie på. Både de voksne og børnene har stor glæde af hinandens selskab - og så er det en dejlig billig måde at rejse på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tine Vorting
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af med skoene,« udbryder vores madkoordinator Tina, da jeg med sne under sålerne træder ind i receptionen tidligt om morgenen på Pensionatet Aasletten, træt efter 12 timer i hvilebus.

Jeg finder sutskoene frem til datteren, sætter kufferterne på værelset og går ned til friskbagte grovboller og nybrygget kaffe, som Tina og hendes medhjælper Susan har gjort klar til os.

Bussen har netop tilbagelagt ca. 1000 km. Den er startet i Århus. Vi er stået på i Herlev kl. 19.30, og kl. 6 om morgenen den efterfølgende dag ruller bussen ind til det norske skisportssted Hafjell 15 km nord for Lillehammer.

Vi sætter os sultne til morgenbordet. 16 singleforældre og vores tilsammen tyve børn i alderen tre til 13 år.
Mens Tina byder os velkommen og informerer om ugens program, ser vi hinanden lidt genert an. 13 ud af 16 er mødre. Her er gode muligheder for at få et par singleveninder. Og for at børnene får nogle venner i de seks dage, vi skal bo her. 
Ældre pensionat

Efter mange år på højfjeldshotel har jeg i år valgt en singlerejse med børn. I stedet for hotel med swimmingpool skal vi bo i et hundrede år gammelt pensionat, hvor vi deler bad og toilet med vores rejsefæller. Restauranten, det store kolde bord og stuepigerne er afløst af fælles madlavning og -rengøring.

Pensionatet ligger 100 meter fra Norges eneste og kun to år gamle gondollift med plads til otte personer.
På syv minutter bringer den os op i 781 meters højde i Mosetertoppen. Efter en kort tur ned af den blå pist, stiger vi på en stolelift og til sidst en træklift. Nu er vi tæt på Gaiastova i 1000 meters højde.

Oppe fra toppen kan vi se den »Olympiske mand med ilden« på bjergskråningen overfor. Lillehammer var vært for OL i 1994, og Hafjell og det nærliggende skisportssted Kvitfjell lagde pister til mange af konkurrencerne.

Det er 25 graders frost, og kulden bider godt i kinderne. Men med ansigterne dækket af skihjelm, skibriller og tørklæde, er vi godt beskyttet mod forfrysninger i huden. Anna på otte år og jeg har valgt at tage en tur på pisterne sammen med Louise og hendes to børn.
Oppe fra toppen vælger vi først den blå løjpe, som har små hop og smalle skovstier ude i siden. Et hit for børnene. Men de er hurtigt nede af bakken, og vi forsøger at følge efter dem.

Heldigvis ender de fleste af bakkerne ved foden af samme lift, så vi finder hurtigt hinanden igen.
Terrænet er varieret, vi skifter mellem de blå, grønne og røde pister og prøver også skovløjperne og snowboardparken. Vi kan faktisk stå længere ture uden at tage den samme lift igen og igen.

Fællessang
»Det er en kold tid, som vi lever i«, synger vi i fællesskab, efter at vi sultne og trætte har sat os til bords den første aften.
Alle middage indledes med fællessang, som vælges af dagens madhold. Menuen består af suppe og glaseret skinke. Snakken går om dagens skiløb, om børnene og om dagligdagen hjemme i Danmark.

Vi skåler, og man deler ud af hinandens vin. Og vi nyder, at vi ikke sidder på hotelværelset på højfjellshotellet alene uden samvær med andre børn og voksne.

Stemningen er familiær. Vi føler allerede, at vi kender hinanden. Flere har stået på ski sammen i løbet af dagen, og mange af børnene har været på skiskole sammen. Vi er fælles om det hele, og det er som at være derhjemme. Bare meget mere afslappet.
Voksne kan tale sammen uden at blive afbrudt af børnene, som har stimlet sig sammen inde i pejsestuen med deres Nintendoer, som de spiller sammen to og to, andre spiller kort eller tegner.

Her er ikke noget legerum eller spillemaskiner som på højfjellshotellet, men ungerne morer sig og finder deres indre kunstner frem, da de dekorerer en tre meter lang papirsdug i fællesskab, eller da de finder på at lave lagkager med blandt andet æbler og rosiner. I løbet af de seks dage hører vi ikke om konflikter blandt børnene, selvom antallet af børn er lige så stort som i en skoleklasse.
Løgsuppe og forloren hare

Dag nummer to er det Annas og min tur til at lave mad. Vi er kommet på madhold med Tomas og Jørgen fra henholdsvis Sønderjylland og København. Børnene hjælper til, så godt de kan, med at skrælle kartofler og gulerødder og dække bord. Menuen står på løgsuppe og forloren hare.

Madplanerne er lavet på forhånd af rejsebureauet, som også har sørget for indkøb og lette opskrifter. Inden maden serveres, lægger jeg dej til 100 boller, som kan komme i ovnen næste morgen, klar til morgenmaden, som vores madhold også står for.
Men så kan vi også nyde de andres mad resten af turen.

Fælles madlavning er en god måde at komme i snak med andre på, og vi morer os, når Tomas ikke lige kan få baconen rundt om »haren«, eller når jeg smider skrællerne ud i den forkerte skraldespand, fordi jeg ikke lige ved, at de tilhører organisk materiale.
Nordmændene er meget opmærksomme på korrekt affaldshåndtering, og kartoffelskræller hører til rester, der kan genbruges til foder!

Efter fem overnatninger tjekker vi ud af værelset. Først skal vi gøre pensionatet rent. Vi bliver delt ind i hold og får pensionatet skinnende rent på kort tid.

Vi har endnu en hel dag på ski, før bussen bringer os tilbage til Danmark. Det har sneet tæt de sidste par dage, og pisterne er tunge af et tykt lag sne. Præparering af pister er ikke nordmændenes stærke side, når det sner i døgndrift. Så vi får os en hård tur ned af bakkerne den sidste dag.
På busturen hjem er vi helt vemodige. De fleste af os vil tilbage næste år. For singlerejse med børn er møghyggeligt, og så er det tilmed nemt og billigt.

For børnene
Hafjell er ideelt for børn. Ved gondolen er der skiskole og legeområder samt meget nemme børnebakker, hvor børnene kan benytte et slags rulle fortov, der bringer dem nogle meter op af bakken. Barneland er en slags skibørnehave for børn mellem 0 og syv år. Her kan de lege både indendørs og udendørs og noget af tiden går også med skiskole. Det koster 300 danske kroner for tre timer om dagen. Der er placeret legepladser både neden for og oppe i terrænet.

Er børnene blevet trætte af at stå på ski, kan man nok få et par timer til at gå i Lekeland, som er et 800 m2 stort indendørs legeland for de 0-12 årige. Ligger i Hafjell og koster mellem 75 og 95 norske kroner for børn og 50 norske kroner for voksne. Man kan også besøge Hunderfossen Familiepark, som ligger to km. fra Hafjell.