Københavns Lufthavn har verdens bedste security

For andet år i træk blev Københavns Lufthavn kåret som Nordeuropas bedste, og sikkerhedskontrollen er den bedste i hele verden ifølge Skytrax.

Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn er verdens bedste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag aften blev det afsløret, hvilke af verdens 410 lufthavne verden over der efter flypassagerernes mening er de bedste.

Skytrax uddelte sine årlige priser baseret på 12,8 millioner flypassagerers vurderinger, og for andet år i træk fik Københavns Lufthavn to priser: »Nordeuropas Bedste Lufthavn« og »Verdens Bedste Security«.

Prisen for den bedste sikkerhedskontrol gives ikke alene for selve sikkerheden, men også for imødekommenhed fra personalets side. »Velkommende« og »effektive« er beskrivelser, som Skytrax begge år har brugt om medarbejderne i sikkerhedskontrollen. 

Læs også: Om verdens bedste lufthavnscafé - i København

»Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Københavns Lufthavn to år i træk har besejret en række af de asiatiske lufthavne, der er kendte for et meget højt serviceniveau og har »siddet« på denne pris i en række år,« mener adm. direktør Thomas Woldbye.

»Vi vægter naturligvis sikkerheden i top, men vi har en ambition om at holde et højt serviceniveau, hvor vi møder kunderne i øjenhøjde. Derfor er jeg stolt over, at vores medarbejdere ikke bare ét år, men hele to år i træk er blevet belønnet med prisen for »Verdens Bedste Security« service,« siger han i en pressemeddelelse fra Lufthavnen.

Læs også: Guide til hvor du kan spise i Københavns Lufthavn