5 i soukken i Marrakech

Marrakech’ souk er et virvar af gader, gyder og smalle passager med tusindvis af små butikker og boder, som vil sætte dine sanser på prøve.

Vandretur i souk’en. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Storgaard Jensen

1. Det kaotiske

Hvad: Vandretur i souk’en
Hvor: Overalt i souk’en
Hvor meget: Fri adgang

Souk eller bazar eller medina. Byen Marrakech’ historiske centrum er Marokkos største souk og en vidunderlig oplevelse, der vil udfordre alle ens sanser.

Her finder man angiveligt (ingen har styr på det præcise antal) mere end 7.000 forskellige butikker, boder, værksteder, spisesteder, m.v., der befinder sig i et netværk af små gader og stræder. Så stort og uoverskueligt, at selv de lokale guider af og til farer vild. Og netop guider er det en god idé at hyre – man kan finde dem i udkanten af souk’ens berømte plads, Jemaa el-Fna.

Tidligere var souk’ens forskellige områder delt op efter erhverv, sko- og lædervarer, porcelæn og stentøj, smede, smykker osv. I dag er de forskellige erhverv imidlertid blandet sammen i ét stort og forvirrende smukt virvar, hvor spadserende lokale og turister blander sig med cyklende marokkanere, folk på små intermistiske knallerter og gamle kærrer trukket af æsler.

Dufte, lyde, farver og indtryk gør, at når man slentrer rundt i kaosset, føler man, at tiden er blevet sat mere eller mindre en menneskealder tilbage.

2. Det æstetiske

Maison de la Photographie 1870-1950. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Storgaard Jensen.

Hvad: Besøg på Maison de la Photographie 1870-1950
Hvor: 46 Rue souk ahl fes
Hvor meget: Entré 40 dirham (ca. 30 kr.), børn gratis

Straks man træder indenfor på fotogalleriet Maison de la Photographie, mærker man en behagelig og afdæmpet atmosfære. Stedet emmer af ånd, og man fornemmer klart, at her bliver der fortalt en historie.

I dette tilfælde handler den om tiden langt før det digitale foto overtog den fotografiske scene. Eller for at være helt præcis, Marrakech og Marokko i perioden fra 1870-1950.

Det er franskmanden Patrick Menac’h og marrokaneren Hamid Mergani – begge ramt af fotografisk samleiver – der har slået deres private kollektioner sammen. Det er der kommet en samling er på cirka 4.500 fotos ud af, hvoraf et smukt udvalg kan ses på galleriets tre etager.

Hvis Marrakech er fascinerende i dag, så viser de mange gamle sort-hvide fotos med al tydelighed, at byen før industrialisering og masseturisme må have været et sandt nordafrikansk uopdaget vidunder. Nogle af galleriet smukkeste fotos er de store sort-hvide portrætfotos, der viser en række smukke ansigter af folk fra de lokale bondesamfund.

Besøget bør også indbefatte et smut op på galleriets tagterrasse-café, hvor du kan nyde en let anretning med en skøn udsigt til Marrakech’ mange hustage. Og så kan man købe mange af de udstillede fotos.

3. Det folkelige

Jemaa el-Fna-pladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Storgaard Jensen.

Hvad: Jemaa el-Fna-pladsen
Hvor: Lige midt i Marrakech’ souk
Hvor meget: Fri adgang

Mange guidebøger beskriver kort og godt Jemaa el-Fna som »Nordafrikas mest spændende og fascinerende plads«.

I tidligere og mere barske tider var det her, de marokkanske sultaner fremviste afdøde politiske modstandere. Derfra har pladsen sit noget makabre navn, »De Dødes Mødested«.

De tider er for længst ovre. I dag har Jemaa el-Fna to forskellige ansigter. I løbet af dagen kan man opleve gadeartister og lokale »tandlæger«, der har deres selvbestaltede »klinik« midt på pladsen, hvor de tilbyder at trække smertende tænder ud.

Det er imidlertid først om aftenen, at pladsen for alvor træder i karakter. Små aber i lænke bliver smidt i favnen på de turister, der ønsker et foto, slangetæmmerne spiller på fløjte, mens kobraslangerne nærmest rejser sig op på bagkroppen, og midt på pladsen stiger røgen fra madlavning op mod den marrokanske nattehimmel.

Det er også midt på pladsen, at man finder pladsens største attraktion: de små overdækkede kioskrestauranter, der tilbyder en lang række af marokkanske specialiteter. Det er noget, alle vil prøve, så man sidder som sild i en tønde med folk fra hele verden. Og synes man, det er trængt og varmt, kan man trøste sig med, at der ikke findes en lignende oplevelse noget andet sted i hele Nordafrika.

Jemaa el-Fna blev optaget på UNESCO’s kulturarvsliste i 2001.

4. Det farverige

Place Rahba Kedima. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Storgaard Jensen.

Hvad: Place Rahba Kedima (Krydderi-pladsen)
Hvor: Nær Souk el-Kabir
Hvor meget: Fri adgang

Place Rahba Kedima, Krydderi-pladsen, er et absolut must, når man er i Marrakech’ souk. Op til 1920’erne var pladsen forbeholdt køb og salg af kornsorter og slaver. I dag er Place Rahba Kedima kendt for sin farverigdom.

Her finder man boder med farvestrålende krydderier, lægeplanter, farverige og velduftende tørrede blomster, parfumer med rosenduft (en marokkansk specialitet), og forskellige former for mirakelmiksturer mod alskens dårligdomme. Men også levende dyr som snegle, små skildpadder og mini-kamæleoner, som bodernes ejere med glæde vil give familiens mindste lov til at holde.

I en lille sidegade til pladsen finder man sågar en bod, der har specialiceret sig i produkter til sort magi. Her kan man købe forskellige dyreskind og tørrede dyreindvolde, der kan bruges, hvis man skulle have lyst til at sammenblande sin egen personlige trylledrik imod ham den grumme kontorchef derhjemme.

I udkanten af Place Rahba Kedima finder man flere spisesteder, for eksempel Café des Épices, hvor man kan gå ombord i en marokkansk tagine-gryderet.

5. Det eventyrlige

Medersa Ali Ben Youssef. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Storgaard Jensen.

Hvad: Medersa Ali Ben Youssef
Hvor: Nær Place Ben Youssef
Hvor meget: Entré 50/30 dirham (ca. 35/20 kr.) for hhv. voksne/børn

»Du, som træder gennem denne min dør, gid at alle dine håb og ønsker måtte kunne opfyldes«.

Således har man nu gennem mere end 600 år kunnet læse på en inskription, der findes ved indgangen til Medersa Ali Ben Youssef.

Fra souk’ens befærdede gader og intense stemning træder man ind i noget, der minder om tusind og en nats eventyr. Dette palads blev opført af mariniderne i det 14. århundrede og var oprindeligt Nordafrikas største og vigtigste koranskole. I skolens storhedstid husede den godt 700 elever, der udover koranen kunne studere fysik, kemi, astronomi og lægevidenskab.

Først i 1960 lukkede skolen, og det prægtige palads blev herefter omdannet til turistattraktion.

I dag kan man se nogle af de værelser, hvor de studerende boede. Gulv-, væg- og loftudsmykningerne er udført i den såkaldte mauriske stil, med mange små og farvestrålende mosaiksten. Den hvide marmor er fra Carrera i Italien, og blev i sin tid betalt med sukker.