Uddannelse giver penge

Vil man gerne tjene mange penge, skal man uddanne sig godt. Men uddannelse er ikke bare vejen til en god indkomst. For de fleste er det også vejen til et langt liv og mere frit og udfordrende arbejde.

Langt bedre end både aktier, obligationer, boliger, pantebreve, valuta, anparter, antikviteter og hvad man ellers kan finde på at investere i. Det er uddannelse i Danmark.
Det er nærmest en fast regel, at jo mere man læser, og jo klogere man bliver, jo flere penge vil der glide ind på bankkontoen.
 

Men der er også en anden vigtig sammenhæng herhjemme, nemlig at jo bedre uddannet man er, jo mindre er risikoen for, at man bliver arbejdsløs, eller ender på samfundets udskiftningsbænk som permanent forsørget førtidspensionist, modtager af kontanthjælp, tidlig efterlønner eller lignende.
Samtidig er folk med lange uddannelser også dem, der lever i flest år, og får de mest spændende job. De veluddannede får med andre ord, som samlet gruppe og i snit, et bedre liv på mange områder, end folk, som slet igen uddannelse tager.
Det viser mange tal og beregninger, som er lavet de senere år af blandt andet Det Økonomiske Råd, populært kaldet vismændene, AE Rådet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og flere andre.
Det er især unge, der kan uddanne sig til penge. Men også ældre vil mange steder kunne få bedre job og højere løn på sigt, hvis de tager efteruddannelse, bliver dygtigere, mere effektive og hele tiden sørger for at holde sig ajour med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet.
De økonomiske vismænd har endda sat ret præcise tal på: For hvert eneste år, man uddanner sig, vokser ens timeløn med 6,4 procent ud over, hvad en ufaglært tjener.
Uddannelse er selvfølgelig ikke eneste og stensikre vej til flot hus, stor bil, dyre rejser, spændende arbejde og andre af samfundets mest eftertragtede materielle goder.
Kan man spille fodbold som Michael Laudrup, udvikle software som Janus Friis, synge som Kim Larsen, sælge dyner som Lars Larsen, skrive bøger som Bjarne Reuter, eller har man andre særlige talenter, kan man sagtens blive velhavende – uden at have nogen særlig uddannelse.
 

Slår alt andet
Men uddannelse er for langt de fleste mere almindelige mennesker den mest sikre vej til et godt betalt job. Den investering slår med andre ord stort set alt andet. Det er værd at minde om i disse dage, hvor tusindvis af unge starter på en videregående uddannelse.
Hvad det vil kaste af sig, ved AE Rådet: De har regnet ud, at en smed i løbet af et liv tjener godt og vel 11,4 millioner kroner efter skatten er trukket og betalt.
Men uddanner man sig til læge, økonom eller ingeniør, bliver indtjeningen mere end fordoblet til op mod 24 millioner kroner hen over et langt liv.
Så selv om de veluddannede først kommer til at tjene penge senere i livet – efter den lange uddannelse er overstået – får de et ekstra afkast på mange millioner kroner.
 

Lærere skidt kørende
Noget af det dårligste, man kan uddanne sig til, hvis det alene går ud på at tjene penge og have en høj levefod, er frisør, pædagog eller ved at forblive ufaglært inden for flere områder.
Disse grupper tjener kun halvt så meget som de veluddannede danskere efter skat. Folkeskole- eller gymnasielærer er heller ikke vejen til høj levefod, selv om det tager først tre år i gymnasiet, og derefter mindst fem år på universitet, før man kan få lov til at tegne og fortælle ved tavlen i gymnasiet.
Så kommer bankassistenten lidt lettere til sin livsindkomst, der er lidt højere end gymnasielærerens, selv om deres uddannelse er kortere.
De senere år er det også undersøgt, hvordan livsindkomsterne har udviklet sig over en længere årrække.
Her er billedet, at de økonomiske forskelle bliver mindre. Det er med andre ord ikke helt så godt – relativt set – at uddanne sig, som det var engang. Mest markant er, at de faglærte, eksempelvis smede og tømrere, har halet kraftigt ind på livsindkomsten hos folkeskolelærere og sygeplejersker. Også livsindkomsten hos folk med humanistiske uddannelser fra universitetet er faldet i forhold til smeden.
Men fortsat halter den ufaglærte metalarbejder langt efter andre grupper og er fortsat nærmest frosset fast i bunden af det danske lønhierarki sammen med hjemmehjælpere og tandklinikassistenter.
Beregningerne er lavet ved at bygge et realistisk livsforløb op, hvor der eksempelvis er taget højde for, at en ufaglært byggearbejder typisk rammes mere af ledighed end en gymnasielærer og derfor går ned iindkomst i visse perioder.
Overførsler fra det offentlige er også regnet med. Det kan eksempelvis være uddannelsesstøtte, fripladser til børnehaver og vuggestuer, dagpenge, boligtilskud og den slags. Her finder en meget omfattende omfordeling sted.

Myter holder ikke
Folk med store indkomster får kun ganske lidt i offentlig støtte, og de betaler også mere i skat end andre. Myten om direktører med millionindkomst, der ikke betaler skat, mens konen hæver dagpenge og får børnecheck, er uden ret meget hold i virkeligheden.
Til gengæld er det fortsat sådan, at børn af forældre, der er godt uddannede og tjener godt, også selv har bedre chancer for få høj løn og god uddannelse.
Høj social mobilitet opfattes ellers af mange som en vigtig egenskab ved et samfund. Det er lidt den amerikanske drøm om, at enhver skal have mulighed for at nå samfundets top – uanset baggrund. Men selv om der er en lille sammenhæng mellem forældres og børns indkomst, er den langt mindre herhjemme end i lande som Storbritannien, Italien og USA.