Skal du have en aktiesparekonto?

Aktiesparekonto er en ny mulighed for opsparing i aktier med lav skat. Men er det den bedste opsparing for dig? Er der andre slags opsparing, der er bedre?

Kim Valentin kigger i denne uge nærmere på fordelene ved aktiesparekontoen som et alternativ til anden opsparing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Aktier har høj risiko. Det er almen viden, og derfor undlader mange danske familier at investere i aktier. Samtidig gør den lave rente i samfundet det uinteressant at klippe kuponer (fra obligationer). Det er længe siden, at en god portefølje af realkreditobligationer og statsobligationer i danske kroner kunne sikre dig i hele din pensionstilværelse.

Det har gjort det nødvendigt for mange opsparere og investorer at se anderledes på deres investeringer. Flere organisationer, eksempelvis Dansk Aktionærforening og Dansk Erhverv, har ønsket at gøre det mere fordelagtigt at spare op i aktier.

Det vil da også være godt, hvis flere danskere ejede aktier ikke bare i danske men også i udenlandske virksomheder. Risikoen er dog stadig større, end den var som kuponklipper i de gode gamle dage, det må du acceptere. Du opnår ikke et gennemsnitligt afkast på seks-syv procent om året alene med obligationer og lav risiko i din portefølje.

Hvad er en aktiesparekonto?

I november indførte Folketinget aktiesparekontoen, der skal fremme almindelige danskeres mulighed for at spare op i aktier. Du kan spare 50.000 kroner op i 2019, og hvis der er enighed for det i forligsgruppen, bliver beløbet hævet med 50.000 kroner om året op til 200.000 kroner i 2022. Det er der dog ikke sikkerhed for endnu.

Fordelen ved aktiesparekontoen er, at den kun beskattes med 17 procent afkastskat om året. Til gengæld er den lagerbeskattet, og det gør fordelen mindre. Almindelige investeringer i aktier i frie midler er realisationsbeskattet med henholdsvis 27 procent for indkomst op til 52.900 kroner pr. person og 42 procent for realiseret aktieindkomst herudover.

På en aktiesparekonto betaler du skat af værdistigningen (gevinsten) fra år til år, uanset om gevinsten er realiseret. På frie midler betaler du først skatten, når du sælger aktier eller modtager udbytte. Spørgsmålet er dog, hvor stor fordelen er for dig, og om der er andre måder at spare op, der er bedre for dig. Det har jeg regnet på i denne oversigt.

Er aktiesparekontoen god for dig?

Som det fremgår af figuren, er aldersopsparingen bedst. Det er ikke overraskende, da pensionsordninger kun beskattes med 15,3 procent (lagerbeskattet), hvor aktiesparekontoen beskattes med 17 procent. Til gengæld kan du normalt ikke indbetale 50.000 kroner på aldersopsparing, og der er flere begrænsninger på, hvordan du kan få pengene udbetalt.

Aldersopsparingen og aktiesparekontoen er altså ret forskellige, og derfor svære at sammenligne. Men har du under fem år til din pensionsalder, er det bedre at spare penge op i en aldersopsparing – hvis du altså ikke kan gøre begge dele.

Figuren viser desuden klart, at frie midler, på trods af den bedre realisationsbeskatning, er ringere, når kursgevinster realiseres ved slutningen af perioden. Det ændrer sig ikke ved at gøre perioden længere eller kortere.

Det er især en fordel at benytte en aktiesparekonto, hvis du har mange aktier i forvejen, fordi du så typisk allerede betaler den høje afkastskat på 42 procent hvert år.

Fordele ved opsparing i en aktiesparekonto

Hensigten er, at du skal kunne spare op i din aktiesparekonto hvert år, hvilket kan blive til en ret god formue på sigt. Du kan i de fleste tilfælde se aktiesparekontoen som en god erstatning for aldersopsparingen, der jo blev forringet for de fleste sidste år, men det forudsætter, at du har pengene.

Kombinerer du frie midler, aktiesparekonto og aldersopsparing rigtigt, kan du forbedre din langsigtede opsparing betydeligt. I den sammenhæng kan aktiesparekontoen bruges som reserve, selvom den med hensyn til skat ligner en pensionsordning.

Aktiesparekontoen er også et godt alternativ for dig, der har alt for mange penge stående kontant.