Pensionsbranchen: Pensionisterne betaler regningen for almene boliger

Planlovens krav om almene boliger begrænser pensionskassernes investeringsafkast, og regningen ender hos pensionisterne, mener direktøren for brancheforeningen Forsikring & Pension.

»Det siger sig selv, at pensionskasserne ville få et større afkast, hvis de ikke var underlagt krav om almene boliger. Ellers ville de kun bygge almene boliger, som de har været pålagt at gøre hidtil,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Med planlovens 25 procentkrav kan kommunerne kræve, at op til en fjerdedel af nye boliger bliver almene boliger.

Den mulighed har blandt andre Københavns Kommune valgt at benytte sig af i både Nordhavn, Carlsberg Byen og Ny Valby. Konsekvensen er, at pensionskasserne får lagt en dæmper på deres investeringsafkast. Det er et afkast, der ellers ville være endt i pensionisternes lommer.

»Det siger sig selv, at pensionskasserne ville få et større afkast, hvis de ikke var underlagt krav om almene boliger. Ellers ville de kun bygge almene boliger, som de har været pålagt at gøre hidtil,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Muligheden for at kræve op til 25 procent almene boliger stammer fra SR-regeringens planlov. I øjeblikket forhandles der om en ny planlov, og blå blok har flertal for at afskaffe kravet. Det glæder direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen.

»Planloven betyder, at pensionsselskab­erne køber grunde, som de pålægges at afstå op til 25 procent af til en lavere pris end markedsprisen. Det giver kapitaltab og rammer taxichaufføren i Herning og andre helt almindelige pensionsindbetalere,« siger Per Bremer Rasmussen.

Han understreger, at han ikke har noget imod almene boliger, men han mener dog ikke, at den nuværende ordning er fair.

»Vi har fuld forståelse for det politiske ønske om at lave almene boliger på dyre grunde for eksempel i København. Jeg synes bare, at det skal ske i fuld åbenhed. Lige nu tørrer man regningen for de almene boliger af på pensionsselskaberne og dermed på helt tilfældige danske pensionister rundt omkring i landet. Jeg synes, det er god skik, hvis man vil give et tilskud til almene boliger, at man gør det up front i stedet for at presse krav ned over private bygherrer,« siger Per Bremer Rasmussen.

Markedsvilkår

Morten Kabell (EL), der er Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, så gerne, at Københavns Kommune kunne bygge flere almene boliger, end det er tilfældet i dag, men han peger på, at kommunens ejendomsselskab By & Havn skal sælge deres grunde på markedsvilkår.

»Regeringen og Folketinget har vedtaget en lov om By & Havns virke. Ifølge den lov skal By & Havn agere på markedsmæssige vilkår. Det kan By & Havn ikke bare sætte sig ud over, uanset hvor meget jeg gerne ville. Det er Folketinget og regeringen, man må spørge om, hvorfor de har vedtaget den lov.«

Men det er ikke nogen holdbar situation, mener Per Bremer Rasmussen.

»Hvis kommunerne ikke har mulighed for at tilbyde almene boliger på attraktive grunde i øjeblikket, så er det oplagt, at man ændrer de love, der forhindrer kommunerne i at gøre dette i dag. Det bør ikke ske over planloven,« siger Per Bremer Rasmussen.

Se billederne: Her er de nye boliger for Københavns elite