Nu kan du klage over sommerhuset

Hvis sommerhuset ikke levede op til det idylliske feriebillede, så kan du nu klage.

Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det så så godt ud på billedet. Men sommerhuset, som familien skulle tilbringe sommerferien i, levede ikke op til det lovede. Men nu er der håb. Et nyt ankenævn giver dig mulighed for at klage over alle danske bureauer, der udlejer feriehuse, oplyser Forbrugerrådet.

Hidtil har det nemlig kun være muligt at klage over visse udlejningsbureauer. Det er Feriehusudlejernes Brancheforening og Forbrugerrådet, der har fået økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af et nyt Ankenævn For Feriehusudlejning.

- Sommerhusudlejning er en af de mest benyttede ferieformer i Danmark, og det nye ankenævn vil derfor komme rigtig mange forbrugere til gode, siger formanden for Forbrugerrådet Camilla Hersom og fortsætter:

- Det er en klar forbedring af vores rettigheder, og jeg forventer, at både forbrugerne og udlejningsbranchen vil drage fordele af den øgede klageadgang, siger formanden.



Også hos Feriehusudlejernes Brancheforening ser man frem til, at der nu kommer endnu mere styr på branchen

- Det hidtidige ankenævn, der har eksisteret siden 2003 har givet gode erfaringer, og derfor vil det højne standarden i branchen, at det nye ankenævn omfatter alle bureauer, siger Carlos Villaro Lassen, direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.

Der er cirka 15 millioner overnatninger i lejede sommerhuse i Danmark om året. Omkring 90 procent af alle huse, der udlejes gennem bureauer i Danmark, sker gennem bureauer, der er medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening. Er man utilfreds med det lejede sommerhus, kan man klage til ankenævnet. Og afgørelser vil være bindende for bureauerne. Tidligere har det kun har været muligt at klage over medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening. /ritzau/