Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere og flere af deres pensionsmilliarder investeres til såkaldt markedsrente, hvilket betyder, at den enkelte kunde har vinket farvel til garanti og sagt goddag til mere risiko.
Det påpeger Finanstilsynet og råber nu vagt i gevær, fordi udviklingen markant ændrer forholdene for den enkelte danskers pensionsopsparing på en række punkter:
Først og fremmest overtager den enkelte dansker selv hele eller det meste af risikoen for, at pensionsopsparingen falder som følge af tab på finansmarkederne.
Alternative investeringer
Risikoen ved at investere til markedsrente kan desuden være svær at få hold på, fordi der er stor forskel på definitionen af risiko i de enkelte selskaber. Det betyder i praksis, at en pensionskunde med middelstor risiko nærmest kan påtage sig en høj risiko i et selskab og lav risiko i et andet, påpeger tilsynet.
Dertil kommer, at pensionsforvalterne blander flere og flere såkaldt alternative investeringer ind i pensionsopsparingerne i jagten på afkast, mens renten er i bund.
Den type investeringer kan være svær at afkode risikoen på, og for at toppe det hele op lander pensionsopsparing til markedsrente mellem nogle regelsæt, så tilsynet har svært ved at holde hånd i hanke med forbrugernes forhold.
Sort snak for de fleste
Det grundlæggende problem er, at pensioner er sort snak for de fleste, og det gør det endnu mere kritisk, at risikoen for den enkelte stiger, mener cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.
»Min opfordring er, at pensionsselskaberne ikke laver så komplicerede produkter, når der er så mange fordele ved enklere produkter,« siger Morten Bruun Pedersen.
Cheføkonomen vurderer, at enklere pensionstyper både kan være billigere og lettere at rådgive om. Men han tror ikke på, at mere information vil hjælpe noget, fordi danskerne grundlæggende ikke interesserer sig for en opsparing, der er tvungen, og som først skal bruges om mange år.