Finanstilsyn: Pensionskunder løber større risiko

I takt med at flere pensionskroner investeres i markedsrenteprodukter i stedet for i garanterede produkter, stiger risikoen for den enkelte pensionskunde. Finanstilsynet tvivler på, at kunderne er klar over det.

Hvis man drømmer om eksotiske ferierejser og forkælelse, når man går på pension, er det vigtigt at holde øje med, at pensionsordningen ikke investeres alt for risikobetonet. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flere og flere danskere er blevet aktive investorer på finansmarkederne – mange formentlig uden at vide det. Flere og flere af deres pensionsmil­liarder investeres til såkaldt markedsrente, hvilket betyder, at den enkelte kunde har vinket farvel til garanti og sagt goddag til risiko.

Det påpeger Finanstilsynet og råber nu vagt i gevær, fordi udviklingen markant ændrer forholdene for den enkelte danskers pen­sionsopsparing på en række punkter:

Først og fremmest overtager den enkelte dansker selv hele eller det meste af risikoen for, at pensionsopsparingen falder som følge af tab på finansmarkederne. Risikoen kan være svær at få hold på, fordi der er stor forskel på definitionen af risiko i de enkelte selskaber. Det betyder i praksis, at en kunde med middelstor risiko nærmest kan påtage sig en høj risiko i et selskab og lav risiko i et andet, påpeger tilsynet.

Dertil kommer, at pensionsforvalterne blander flere og flere såkaldt alternative investeringer ind i pensionsopsparingerne i jagten på afkast, mens renten er i bund.

Den type investeringer kan være svær at afkode risikoen på, og for at toppe det hele op lander pensionsopsparing til markedsrente mellem nogle regelsæt, så tilsynet har svært ved at holde hånd i hanke med forbrugernes forhold.

Risikoprofil skal testes

I princippet er markedsrentepensioner underlagt Solvens II-reglerne, mens de minder mere om bankernes produkter til opsparing, påpegede tilsynets bestyrelsesformand, Henrik Ramlau-Hansen, torsdag, da tilsynet indledte en høringsproces om problemet.

»Solvens II betyder, at jo større risiko, desto højere kapitalkrav til selskabet, og det virker diciplinerende. Men det gælder ikke i forhold til den risiko, som kunderne tager,« sagde Henrik Ramlau-Hansen.

Bankernes regelsæt for at forvalte opsparing, der på mange måder kan minde om pensionsopsparing til markedsrente, betyder blandt andet, at den enkelte kundes risiko­profil skal testes.

Sort snak

Men det grundlæggende problem er, at pensioner er sort snak for de fleste, og det gør det endnu mere kritisk, at risikoen for den enkelte stiger, mener cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

»Min opfordring er, at pensionsselskaberne ikke laver så komplicerede produkter, når der er så mange fordele ved enklere produkter,« siger han og vurderer, at enklere pensions­typer både kan være billigere og lettere at rådgive om. Men han tror ikke på, at mere information vil hjælpe noget, fordi danskerne grundlæggende ikke interesserer sig for en opsparing, der er tvungen, og som først skal bruges om mange år.

»Jeg tror ikke, vi kan komme længere med information og uddannelse. Jeg tror mere på regulering og retningslinjer,« siger han.

Brancheforeningen imødegår en del af kritikken samtidig med Finanstilsynets oplæg. Adm. direktør Per Bremer Rasmussen erkender, at det er »vigtigere end nogensinde for den enkelte forbruger at få mulighed for indsigt i f.eks. risikoen på de ugaranterede produkter«.

Derfor foreslår brancheforeningen fire tiltag, hvoraf de vigtigste er prognoser med mere information og illustration af risikoen ved en pensionsopsparing, indsigt i de konkrete investeringer i pensionsopsparingen og en ensartet risikomærkning i branchen.