Finanstilsynet: Her er 46 virksomheder, der vil snyde dig

Finanstilsynet udsender jævnligt advarsler mod virksomheder, der giver sig ud for at være finansielle virksomheder – men som er svindelforetagender. Se, hvordan du skal undgå at komme i svindlernes kløer.

CHINA-STOCKS/FRAUD
Modelfoto. Mange svindlere er ude efter dine penge på nettet. Finanstilsynet advarer mod dem, der foregiver at være finansielle virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLOS BARRIA

Forleden dukkede det gamle danske banknavn Privatbanken op igen. Men det var ikke det gamle danske pengeinstitut Privatbanken i Kjøbenhavn, som blev stiftet i 1857 af en gruppe erhvervsledere fra Grosserer-Societetet.

Der var derimod tale om en uautoriseret formidler af lån, som hverken er registreret i Danmark eller har tilladelse til at drive en bank. Derfor kom den seneste advarsel i en lang række advarsler fra Finanstilsynet, som slår fast, at Privatbanken bortset fra ikke at have tilladelse til at være bank ikke kan findes på den angivne adresse og formentligt er et svindelforetagende.

Mette Scharling, vicekontorchef i Finanstilsynet

»De har ikke tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, og samtidig ser vi tit nogle sider, der ser ud som om de er google-oversatte og ikke fungerer på dansk. «


Advarslen mod Privatbanken er den seneste af de 46 advarsler, der findes på tilsynets hjemmeside.

»En række af de virksomheder er noget, som, man kan være bange for, er decideret svindel. De har ikke tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, og samtidig ser vi tit nogle sider, der ser ud som om de er Google-oversatte og ikke fungerer på dansk. Der er også eksempler på adresser på Rådhuspladsen eller en parkeringsplads ved Fields. Det peger på, at det er svindel,« forklarer Mette Scharling, vicekontorchef i Finanstilsynet.

Aldrig set penge igen

Tilsynet har konkrete eksempler på, at danskere er blevet snydt af virksomheder, der foregiver at være finansielle udbydere.

»Vi ser sager, hvor borgere er blevet lokket med store gevinster, hvis de deltager i en form for investering – det kan være kryptovaluta eller binære obligationer. Og så ser de aldrig pengene igen. Når vi får henvendelserne, så advarer vi, hvis de opererer på dansk grund eller på anden måde har markedsført sig i Danmark. Og vi kan også hjælpe på vej, hvis der for eksempel er advaret fra tyske myndigheder,« fortæller Mette Scharling.

Når der er tale om realiserede tab, kan det eksempelvis have ramt borgere, der har sendt penge til et kontonummer og aldrig set dem igen.

»Det minder om »scam« som i de e-mails, der kommer som en overførsel til en onkel i et fjernt land,« siger vicekontorchefen.

De mange måder at snyde på kan omfatte, at du kan blive overtalt til at investere i virksomheder, aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter, som reelt ikke findes eller slet ikke er det værd, som du skal betale. Vælger du at betale, kan dine penge være tabt. Du kan endda blive bedt om at betale flere penge for at få din oprindelige betaling igen. De penge vil så også være tabt.

Du kan også blive bedt om at sende penge i forvejen som gebyr eller depositum for en værdipapirhandel, som så aldrig finder sted. Og du vil ikke få dine penge igen. Andre tilfælde kan omfatte at blive lokket til at oplyse sit kontonummer, eksempelvis med løfte om, at du af en eller anden grund vil få tilsendt penge, f.eks. som betaling for aktier. Men reelt giver du en bedrager mulighed for at hæve penge på din konto.

Når svindlen går ud på at fiske personlige data, ender sagerne hos Datatilsynet. Finanstilsynets opgave er at føre tilsyn med de virksomheder, der driver finansiel virksomhed i Danmark og gribe ind over for de virksomheder, som driver tilsynsbelagte aktiviteter i Danmark uden finansiel tilladelse.

»Der har over de seneste år været en stigning i antallet af sager, hvor det er svindelforetagender, der står bag,« slår Mette Scharling fast.

Finanstilsynet råder til at følge disse retningslinjer for at undgå svindel:

  • Indgå aldrig aftaler uden at kontrollere virksomheden, f.eks. på Finanstilsynets hjemmeside, uanset hvor tillidsvækkende virksomheden kan virke.
  • Vær især på vagt over for uopfordrede henvendelser. Som regel er det bedst helt at afvise henvendelsen med det samme.
  • Indgå aldrig aftaler uden at få skriftlig dokumentation, som du har sat dig grundigt ind i.
  • Invester ikke i noget, du ikke er sikker på, at du forstår.
  • Send aldrig penge, før du er sikker på, hvem modtageren er.
  • Giv aldrig virksomheden dine kontooplysninger, personlige oplysninger eller oplysninger om din netbank.
  • Søg eventuelt råd hos det pengeinstitut eller den fondsmægler, du normalt anvender.