Er din bank først med negativ rente?

For en sjælden gang skyld tøver bankdirektørerne med at sænke renten på din indlånskonto. For det er en magisk mur, som nærmer sig. Det skyldes, at indlånsrenten allerede nu er på et rundt nul på mange danskeres lønkonti. Skal man så virkelig til at sætte den rente i negativ?

Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmålet er yderst relevant, for nu er bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, ude at lufte muligheden for at opkræve penge fra de kunder, der har penge stående i banken. Årsagen er primært, at det er begyndt at koste penge for bankerne at have deres overskudslikviditet stående i Nationalbanken – og de seneste meldinger fra Nationalbanken i Berlingske Business tyder netop på, at man også herfra er på vej til at sænke indlånsrenten eller »indskuds­bevisrenten« yderligere.

Den er p.t. allerede negativ med -0,05 pct. Presset for at sænke den yderligere kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der har bebudet obligationsopkøb eller fast lav rente til bankerne i en periode. Sker det, vil den lave rente i resten af EU få pengene til at strømme til Danmark, hvad der vil styrke kronen. Det vil tvinge Nationalbanken til at reagere og sænke renten eller selv købe op i obligationsmarkedet. Begge dele vil presse renterne nedad – i det lys skal Finansrådets udmelding ses.

Overraskende nok vil ingen danske banker gå ud og kommentere på muligheden. Man har med andre ord sendt sin brancheorganisation i byen med det opsigtsvækkende budskab, der dog blødes op af, at der i nogle banker de facto er allerede er indført en negativ rente for nogle kundegrupper. For hører man til de kunder i f.eks. Danske Bank og Jyske Bank, der betaler gebyr for bankkontoen, betaler man allerede penge for at have sine håndører stående i banken.

Grunden til, at den negative indlånsrente er lidt af et mareridt for bankdirektørerne, er, at deres pengekasser bugner af penge i takt med at danskerne afdrager gæld og er uvillige til at låne flere penge ud. Disse milliarder skal placeres – og det koster altså penge, hvad der er i modstrid med før krisen, da bankerne tjente godt på at holde på kundernes penge.

Den lave rente er dog ikke så skidt for forbrugerne – navnlig boligejerne oplever faldende låneomkostninger, selvom banker og realkreditinstitutter har hævet deres bidragssatser i en grad, så det har taget toppen af besparelserne for boligejere med rentetilpasningslån.

Heller ikke danskere med kontante formuer skal fortvivle. Der er stadig en række banker herhjemme, som tilbyder to pct. i rente, hvis man binder pengene i to til tre år. Det er et godt tilbud, der er langt mere interessant end at gemme pengene i kontant under madrassen.

En anden og sjovere mulighed er at investere i kunst, guld, antikviteter eller måske klassiske biler. Der kan endda tjenes gode penge. F.eks. på bilområdet er visse modeller tordnet opad i værdi i de senere år. Men den slags kræver en høj grad af ekspertviden.