Minusrente venter forude

Nu bliver det for alvor en dårlig for-retning at have penge stående i banken. Finansrådet er klar til at lade bankerne tage sig betalt for at benytte sig af dine penge.

Hvad vil du sige til at skulle betale for at sætte penge i banken? Situationen kan snart blive en realitet, bebuder bankernes egen organisation, Finansrådet.

Store huller i bankernes pengekasser har skabt behovet for en negativ indlånsrente som følge af et historisk lavt renteniveau.

Den lavere indtjening skyldes særligt en faldende efterspørgsel efter udlån og øget priskonkurrence. Samtidig er indlånsforretningen under pres, da bankerne betaler en forholdsvis høj rente på indlån i forhold til den aktuelle pengemarkedsrente.

Mellem juli 2012 og april 2014 anslår Finansrådet over for Berlingske, at Nationalbankens negative rentebetaling på indlån har kostet bankerne omkring 350 mio. kroner. Derfor påpegede nationalbankdirektør Lars Rohde tidligere på måneden, at bankerne bør øge indtjeningen for at have et værn mod eventuelle tab. Dermed tvinges bankerne til at tænke alternativt og hente pengene på andre områder, forklarer cheføkonom i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk.

»Vi vil da gerne indrømme, at vi langt fra ønsker at komme i en situation, hvor vi tilbyder en negativ indlånsrente, men det er nu engang sådan, vores vilkår er. Men om det er om en uge, tre måneder eller et halvt år er umuligt at sige.«

Han henviser til, at en negativ rentebetaling kan være nødvendigt, men også meget usædvanligt scenarie i den danske banksektor. I Tyskland tilbyder man dog allerede negative indlånsrenter, hvor blandt andre Deutsche Skatbank giver -0,2 pct. i rente for privatkunder med store indlån.

»Ligesom i Tyskland bliver vi nødt til at være åbne over for negative indlånsrenter, hvis de pengepolitiske renter forbliver ved at være lave,« siger Niels Storm Stenbæk.

Og virkeligheden med minusrenter kan meget vel ramme bankkunderne herhjemme, vurderer Jesper Rangvid, der er professor ved CBS og ekspert i økonomi og den finansielle sektor.

»Man kan også forestille sig samme scenarie i Danmark. Det vil uden tvivl vække opsigt, fordi alle danskere netop skal have en lønkonto, og nu skal man så også til at betale for den lønkonto,« siger han.

Det store spørgsmål bliver derfor, hvem der tør at være den første bank, forklarer Jesper Rangvid og henviser til, at minusrenter sandsynligvis bliver et upopulært tiltag blandt befolkningen.»Det vil ikke være et gebyr på den måde, men nogle vil måske mene, at et gebyr er mere synligt. Men det er selvfølgelig fuldstændig det samme, nemlig at man skal betale penge for at bruge sin lønkonto. Så indførelsen af negative indlånsrenter afhænger fuldstændig af, hvordan banken vurderer, at opmærksomheden vil være omkring det.«

Bankekspert og seniorforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull er enig i, at bankerne skal tænke sig godt om, inden de indfører minusrenter. Men ud fra et økonomisk synspunkt, vil det være et fornuftigt tiltag for bankerne, da ekstraindtægterne vil lune på bundlinjen.

»Selvfølgelig kan det lade sig gøre for bankerne at indføre negative renter på lønkontoen. Her skal vi ikke opfatte renten som værende negativ for negativetens skyld. Det skyldes også, at der er omkostninger ved at have en lønkonto, og at banken skal dække den risici, som der trods alt er, når man driver en finansiel virksomhed,« siger han.

Ifølge Jesper Rangvid skal danskerne samtidig huske på, at de fleste i dag får tæt på nul procent i rente, og at en yderligere sænkelse til eksempelvis -0,2 derfor ikke bør have store økonomiske konsekvenser. Det afhænger dog af, hvor mange penge, man har på lønkontoen, og de samfundsmæssige konsekvenser kan derfor være svære at spå om.Ingen af bankerne, som Berlingske har forsøgt få en kommentar fra, har ønsket at udtale sig om, hvorvidt de planlægger at sænke indlånsrenten. Alle henviser i stedet til Finansrådets udtalelser.