Barometertjek: Er Dansk Folkepartis årelange, stigende tilslutning på tilbagetog?

Dansk Folkeparti
Opbakningen til Dansk Folkeparti er, med undtagelse af folketingsvalget i 2011, en evigt stigende kurve - og til sidste folketingsvalg næsten fordobledes vælgertilslutningen. Men Berlingske Barometer peger på at tilsutningen kan være nået et plateau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det er i år et lille demokratisk skæbneår: Inden den 17. juni 2019 skal der, ifølge loven, have været afholdt folketingsvalg.

Valgkampen lurer uundgåeligt i en horisont, der kommer tættere på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering lægger an til det Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen kalder »den sidste store kamp« i regeringsperioden, nemlig sundhedsreformen.

Det er også blevet tid til årets første Barometertjek.

I sidste tjek gennemgik vi vælgertilslutningen gennem året og status for samtlige folketingspartier. Denne gang vil vi i særdeleshed fokusere på den historiske udvikling for et parti, der har været instrumentalt for regeringen i denne regeringsperiode: Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har været støtteparti for Venstreregeringer i både denne valgperiode og før Helle Thornings regering i 2011-15, men partiet har antydet at et kommende valg kan resultere i andre roller, eksempelvis som fuldbyrdet regeringsparti sammen med Venstre eller alternativt i en form for alliance med Socialdemokratiet, som Dansk Folkeparti har knyttet tættere og tættere bånd med.

Men hvad er udsigterne for vælgertilslutningen til folketingets næststørste parti? Og hvordan har den udviklet sig gennem årene?

En odyssé af stigende tilslutning

Dansk Folkeparti har de seneste måneder fyldt i medierne både i kølvandet på finansloven i slutningen af november, og ikke overraskende særligt i udlændingedebatten.

Indenrigspolitisk i debatten om udrejsecentre og regeringens sundhedsudspil, og udenrigspolitisk om Danmarks tilslutning til både FN’s migrationspagt og forpligtigelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

På trods af medieopmærksomheden om Dansk Folkepartis kerneområde, spår vores vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, at DF’s tilslutning er aftagende. Partiet står i starten af 2019 til 18,1 procent af stemmerne, hvilket viser en signifikant tilbagegang siden valget i 18. juni 2015 med 3 procentpoint.

Den samlede statistiske usikkerhed for målingen ligger på +/- 1,6.

Det viser Berlingske Barometer, der er vores vægtede gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.

Det er ikke første gang partier er spået tilbagegang, siden den historisk store tilslutning til partiet ved valget i 2015 på 21,1 pct. Derimod har meningsmålingerne siden valget 2015 vist en stagnering, og det tyder på at DFs odyssé af kontinuerligt stigende tilslutning måske har passeret et toppunkt.

DF's valg-rejse

Siden partiet blev stiftet i 1995 har DF haft stigende tilslutning ved Folketingsvalg - kun med få undtagelser. Dansk Folkeparti blev dannet af fire politikere der brød fra daværende Fremskridtspartiet, heriblandt Pia Kjærsgaard, der har været en fremtrædende figur i partiet, først som formand indtil 2012, og derefter som formand for folketinget fra 2015.

Selvom DF hele sin hidtidige levetid har været en del af blå blok, har partiet i 2018 luftet ideen om at skabe en ny politiske akse mellem sig selv, S og V.

En overraskende udvikling, hvis man husker tilbage på daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte og -rygtede udsagn i 1999: »Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig - set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!«

I 11. mar. 1998 til det første folketingsvalg DF deltog i, fik partiet 7,4 procent i vælgertilslutning, hvad udløste 13 mandater i Folketinget.

Ved næste valg, 20. nov. 2001, fik Dansk Folkeparti 12,0 procent af stemmerne og 22 mandater. Altså en betydelig fremgang med 4,6 procentpoint, og 9 mandater flere end ved sidste folketingsvalg.

Til valget 8. feb. 2005, fastholdt partiet deres andel af vælgertilslutningen, endda med en lille fremgang, og fik 13,3 procent af stemmerne ved valget og 24 mandater i alt i Folketinget.

Ligeledes fastholdt partiet sin opbakning ved valget den 13. nov. 2007, og fik 13,9 procent og 25 mandater.

Partiet oplevede for første gang siden deres opstart, en lille tilbagegang ved et valg og fik 12,3 procent og i alt 22 mandater i Folketinget til valget den. 15. sep. 2011.

Til gengæld oplevede Dansk Folkeparti hvad der er blevet omtalt som en historisk stor tilslutning ved det næste valg, og fik hele 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater ved folketingsvalget den 18. juni 2015. Fra valget 2011 til 2015 erhvervede DF sig altså hele 8,8 procentpoint, og blev tilmed landets næststørste parti. Det overrumplende resultat og forandrede interne styrkeforhold i blå blok, gav også anledning til seriøse forhandlinger mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thuelsen Dahl (DF). Dansk Folkeparti har været nødvendigt støtteparti for mindretalsregeringen bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Deres store indflydelse sås senest ved forhandlingerne om finansloven for 2019, hvor de fik deres »paradigmeskift« på udlændingeområdet og en stor pensionsreform.

Siden 2015 har der naturligvis været udsving i barometeret. Da meningsmålingerne var på sit laveste i slutningen af december 2016, var tilslutningen til DF nede på 16,0 procent. Samtidig nåede meningsmålingerne sit højeste i oktober 2015, hvor DF stod til 21,5 procent, men den målte tilslutning har ikke sidenhen været over 21 procent.

Med et nyt folketingsvalg i rækkevidde indenfor de næste 5 måneder, er spørgsmålet om de nuværende meningsmålinger holder, og Dansk Folkeparti dermed står til det største tab af mandater de har oplevet ved at valg. Var valget i dag, måtte Dansk Folkeparti ifølge Berlingske Barometer afgive 4 af deres mandater i folketinget.