Per Stig til borgerlige politikere: Stop angreb på DR – eller få mere bagedyst og X Factor

Dagens overblik: Røde politikere går til modangreb i den politiske kamp om DRs store historiesatsning. Det magentafarvede kampvalg i hovedstaden nærmer sig. Og så er regeringen langt om længe klar til at sætte ind mod kriminelle børn. Få hele overblikket her.

Pas på med at straffe DR økonomisk, lyder advarslen fra tidligere kulturminister Per Stig Møller (K), efter adskillige borgerlige politikere har kritiseret serien »Historien om Danmark« i skarpe vendinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Du har klikket dig ind på ugens sidste politiske morgenpost med alt, hvad du skal vide om dansk politik.

I dag ser vi frem mod det radikale kampvalg, der finder sted i eftermiddag i kølvandet på Anna Mee Allerslevs (R) exit, vi skal endnu en gang runde det politiske slagsmål om DRs store historiesatsning, og så er regeringen klar med et længe ventet udspil til indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Som du kan læse, er der nok at tage fat på, så skænk dig en kop kaffe og følg med her.

Vi begynder med DR-serien »Historien om Danmark«, som i dén grad er blevet en politisk kampplads i løbet af den forgangne uge.

Da det sidste afsnit om besættelsestiden og Den Kolde Krig blev sendt lørdag aften, langede adskillige borgerlige politikere ud efter serien og klandrede den for at have et for ensidigt venstreorienteret fokus og male et skønmaleri af Socialdemokratiet.

»En skandale« og »venstresnoet propaganda i helt stor stil«, lød det eksempelvis fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen.

Flere historikere fulgte trop og sagde samstemmigt, at serien efter deres vurdering blev for ensidig i det sidste afsnit.

Senest foreslog europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF), at finaleafsnittet fjernes fra nettet, mens de Konservatives kulturordfører, Naser Khader, talte for at tilføje en oplysningstekst i det sidste afsnit for at vise »fremtidige generationer, at der har været en debat om det«.

Det har DR siden afvist.

Nu går de røde politikere til modangreb på de borgerlige politikeres indblanding i dagens Information, og det er i skarpe vendinger.

»Det er jo uhørt og uhyggeligt og ude af trit med de danske demokratiske traditioner, fordi det jo rent faktisk er politisk censur, som foreslås. Hvornår er det lige, man ellers har hørt om, at man kræver af medier, at de skal fjerne eller retouchere ting? Det er i totalitære systemer, hvor man censurerer medierne,« siger Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, til avisen.

Han får opbakning fra SF og Alternativet.

Flere har udtrykt bekymring over, hvad den ophedede politiske diskussion om endnu en DR-serie får af betydning for de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig.

I det lys forsøger den tidligere kulturminister Per Stig Møller (K) nu at mane til besindighed.

Selvom han selv har efterlyst et større fokus på borgerlige frihedskæmpere, betoner han i et debatindlæg i dagens Berlingske, at politikerne ikke skal bruge serien som en anledning til at »lemlæste DR«.

»Tøv en kende. Hvis man straffer DR for at vove pelsen med store satsninger inden for fiktion eller fakta, vil en forsigtig direktion herefter holde sig fra den slags og i stedet koncentrere sig om X Factor, bagedyster, antikdueller, smukke dyreprogrammer, sjove rejseprogrammer med Bubber og hans mor og indkøbe kedsommeligt forudsigelige, engelske krimiserier i 100 dele,« skriver Per Stig Møller og fortsætter:

»Men den slags kan andre mediestationer sagtens levere. Hvad disse derimod hverken kan eller vil levere er de store satsninger, der kan gå godt, og som kan gå galt. Hvem, hvis ikke DR, ville levere så store satsninger som »Matador«, »Borgen«, »Krøniken«, »Forbrydelsen«, »Arvingerne«, »1864« og »Historien om Danmark« i hele ti afsnit? Ingen.«

Den tidligere konservative minister understreger, at vi ikke får løftet opgaven med at formidle viden om den danske virkelighed og historie, hvis sparekniven skærer dybt i DR.

»Det er den opgave, vi først og fremmest har overdraget DR, og som vi ikke får løftet, hvis vi nu straffer DR ved at flække eller lemlæste det. Dette skal især vi, der var utilfredse med sidste del af DRs danmarkshistorie, huske på,« skriver Per Stig Møller i Berlingske.

Læs hele indlægget her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Regeringen sætter ind mod kriminelle børn

Og nu til noget meget dagsaktuelt.

Klokken 9.00 præsenterer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sammen med børne- og socialminister Mai Mercado (K) regeringens udspil til en ny indsats over for ungdomskriminalitet.

Berlingske har fået fingre i regeringsdokumenter, der indeholder dele af udspillet.

Centralt i udspillet er, at kriminelle børn og unge ned til 12 år nu risikerer at skulle vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger eller blive sendt igennem et såkaldt forbedringsforløb, der kan vare i flere år.

Ifølge dokumenterne ønsker regeringen at nedsætte et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn. Det bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også i sin åbningstale i Folketinget 3. oktober.

Berlingske kan nu videre fortælle, at nævnet skal oprettes i hver politikreds med en dommer for bordenden, ligesom der vil være en repræsentant fra både politiet og kommunen til stede.

Nævnets opgave bliver at fastsætte en såkaldt straksreaktion over for de unge, som har begået kriminalitet.

»Den (straksreaktionen, red.) skal tydeligt markere, at den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en tidlig konsekvens,« står der i udspillet.

Regeringens udspil har været længe ventet på Christiansborg. I flere år har de blå partier ønsket, at den kriminelle lavalder i Danmark blev sænket til 12 år, ligesom der skulle oprettes en særlig ungdomsdomstol.

Begge forslag blev droppet tidligere på året, men Søren Pape Poulsen bebudede fortsat i sin grundlovstale i juni, at der ville komme en indsats mod ungdomskriminalitet.

Læs om udspillet hos Berlingske her.

En update på det radikale drama

Vi springer videre til det radikale drama, der udspiller sig i hovedstaden i disse dage.

Partiets borgmester i København, Anna Mee Allerslev, trak sig som bekendt fra sin post i onsdags efter flere sager. Den radikale politiker lånte blandt andet Rådhushallen på Københavns Rådhus gratis til sin bryllupsreception, ligesom hun som borgmester blandede sig i en byggesag, der involverede et firma ejet af hendes private ven.

Med mindre end en måned til kommunalvalget skal de Radikale derfor nu finde en ny spidskandidat i København.

Tre kandidater har meldt sig på banen:

1. Tommy Petersen, der blev udnævnt som den radikale leder i Københavns Borgerrepræsentation efter Anna Mee Allerslev.

2. Mia Nyegaard, der er socialordfører for de Radikale i Borgerrepræsentationen.

3. Anette Thaulow, der stiller op til kommunalvalget for de Radikale for første gang.

Bliv klogere på de tre kandidater her.

Sent i eftermiddag klokken 17.00 beslutter de Radikales medlemmer i København, hvem af de tre der skal være partiets frontfigur 21. november.

Berlingske har forud for afstemningen været i kontakt med en lang række kilder i partiet, der ikke ønsker at give til kende, hvem de vil stemme på. Fælles for dem er også, at de ikke tør spå om et endeligt udfald, men vurderer, at kampen står ganske lige mellem Tommy Petersen og Mia Nyegaard med svag hældning mod sidstnævnte.

Vurderingen lyder også, at vinderen – på grund af det korte aftræk – bliver den kandidat, der formår at mobilisere flest af sine støtter og få dem til at møde op til afstemningen.

Ekstra Bladet kan desuden i dag fortælle, at Tommy Petersen nu også vil betale for de lokaler, han har lånt på Københavns Rådhus i forbindelse med sin 40-års-fødselsdag i marts.

Anna Mee Allerslev endte med at betale 65.000 kroner for at bruge Rådhushallen til sin bryllupsreception. Og selvom Tommy Petersen ifølge avisen ser ud til at have overholdt alle regler i forbindelse med sin fødselsdag, der blev holdt i Rådhusets bibliotek, vil han alligevel betale, fortæller han.

»Jeg har nu bedt om at få en regning for arrangementet,« siger Tommy Petersen til Ekstra Bladet.

Læs hele historien her.

En Anna-lyse

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har benyttet Anna Mee Allerslev-sagen til at se nærmere på politikernes ageren på de sociale medier.

De Radikales leder, Morten Østergaard, var nemlig hurtigt ude med en fuldtonet støtte til den københavnske borgmester, da Allerslev i forbindelse med BTs første historie om hendes bryllupsreception skrev på Facebook, at historien ikke havde noget på sig.

Østergaard skrev følgende kommentar:

Siden har han måttet sande, at den bemærkning var lige lovlig »kæk«.

Thomas Larsen skriver i en analyse i dagens Berlingske:

»Set i helikopterperspektiv blotlægger det samlede forløb imidlertid endnu en dimension, som handler om, hvordan politikere til tider bruger sociale medier på en måde, som trækker dem selv, professionen og folkestyret ned. Følger man med på Facebook og Twitter kappes for mange politikere om at komme med smarte – og dumsmarte – kommentarer for at profilere sig.«

»I for mange tilfælde bruger politikere de sociale medier til at bypasse de klassiske medier – så de kan undgå kritiske spørgsmål. Dermed bliver de sociale medier rene markedsføringsplatforme, mens de andre gange bruges som simple affyringsramper for angreb på politiske modstandere eller som afsender af direkte dumheder,« skriver Thomas Larsen.

Berlingske har desuden samlet syv eksempler på politikere, der har vakt opsigt med udgydelser på de sociale medier.

Her kan du blandt andet genoplive debatten om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) lagkage, Jan E. Jørgensens (V) »WTF?!?«-kommentar på en partifælles Facebook-status og Jeppe Kofod (S) og »nigger«-beskyldningerne mod Søren Espersen.

Læs mere hos Berlingske her.

Tre historier der er gode at få med

1. Socialdemokratiet vil sænke huslejen for almene boliger, skriver både Politiken og DR.

Partiformand Mette Frederiksen fremlægger et nyt udspil med det formål at gøre almene boliger billigere og nemmere at bygge, sådan at borgere med små eller mellemstore indkomster stadig har relativt let adgang til en bolig i landets største byer.

Socialdemokratiet foreslår at oprette en pulje, som kommunerne og de almene boligselskaber skal udmønte, sådan at de højeste huslejer i den almene boligsektor bliver sat ned.

Bliv klogere på S-udspillet hos Politiken her og hos DR her.

2. Flere muslimske friskoler i Danmark har bånd til en islamistisk bevægelse, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Fem muslimske friskoler og en efterskole er ifølge avisen ejet af en fond med tætte bånd til Dansk Islamisk Trossamfund (DIT), som er en del af Milli Görus-bevægelsen – en organisation og et politisk parti med rod i Tyrkiet, der af den tyske efterretningstjeneste betegnes som islamistisk.

Et politisk flertal vil nu have sagen undersøgt.

3. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har vundet en sag mod en dansk mand, som i januar spredte en falsk nyhed om, at folketingspolitikeren skulle være fundet død.

Schmidt-Nielsen kaldte det i går »en demokratisk sejr« på Facebook. Hun skrev:

»Fake news er et gigantisk problem for den demokratiske debat. Uanset om de spredes med kommerciel vinding for øje eller som propaganda. Jeg ønskede at teste, om den danske lovgivning er rustet til den nye virkelighed.«

Dommen fra Retten på Frederiksberg lyder på 75.000 kroner i tortgodtgørelse.

Enhedslisten-politikeren vil donere pengene til organisationen International Media Support, som kæmper for den frie presse og bekæmpelsen af falske nyheder.

PostNords »hemmelige ønskeliste«

Kriseramte PostNord kan spare adskillige millioner kroner om året ved blandt andet at gøre det dyrere at sende breve og pakker ud til udkantsområderne og spare postomdelingen på småøerne væk.

Det fremgår af »en hemmelig ønskeliste«, som Finans har fået aktindsigt i.

Ifølge ønskelisten, som tidligere er blevet fremlagt på et møde med transportpolitikerne, kan PostNord spare op mod 85 millioner kroner om året på fire forslag, der alle slækker servicen i de tyndt befolkede områder.

Ønskerne står stadig ved magt, selvom PostNord i sidste uge fik en kapitalindsprøjtning fra den danske og den svenske stat på 1,7 milliarder kroner.

Politikerne tager dog ikke positivt imod ønskelisten.

»Vi skal have samhørighed mellem land og by. Derfor skal vi ikke ud i, at der skal være forskellige priser på at sende et brev fra Frederiksberg til Ringsted eller fra Ringkøbing til Hjørring. PostNord må da selv kunne høre, hvor åndssvagt det lyder,« siger Henrik Brodersen, postordfører for Dansk Folkeparti, til Finans.

Hele historien her.

Dagens måling

Finder vi hos Politiken, og den viser, at S-formand Mette Frederiksen har sat sit klare forspring over styr.

Var der folketingsvalg i dag, ville statsministeren fortsat hedde Lars Løkke Rasmussen.

Målingen, som er foretaget af Megafon, giver blå blok 50,8 procent af stemmerne, mens rød blok får 49,2.

»Man kan ikke længere tale om rød føring,« konstaterer professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Dyk ned i hele målingen hos Politiken her.

Det sker i dag

09.00: Regeringen præsenterer nyt udspil mod ungdomskriminalitet
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterer på et pressemøde i Justitsministeriet regeringens nye udspil om indsatsen mod ungdomskriminalitet.

9.00: Forhandlinger om finansloven
Regeringen fortsætter forhandlingerne om finansloven for 2018 med Dansk Folkeparti i Finansministeriet.

10.00: Møde i salen
I dag er der møde i folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. Der er blandt andet førstebehandling af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Hav en forrygende weekend!