Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi skal ikke lemlæste DR, fordi de har fejlet med deres historie-serie

Foto: Thomas Lekfeldt og Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danmarks Radio har fået mange hug for sin serie i 10 afsnit om Danmarks historie. Gode var især de første afsnit, men god var så langtfra det sidste afsnit om Danmark fra 1942 til 1990. Den kritik har jeg fremført i Berlingskes kronik 24. oktober og skal ikke gentage her. Nu er problemet, hvilke konsekvenser dette fejlskud skal have for Danmarks Radio?

Når DRs tidligere dramachef Ingolf Gabold for egen regning oplyste, at en af DRs serier var vendt mod Dansk Folkeparti, vender det sig i én. Det er overhovedet ikke Danmarks Radios opgave at bekæmpe et demokratisk parti i Danmark. DR skal være upartisk og alsidig.

Det er ikke det enkelte program, der nødvendigvis skal være afbalanceret. Det er programfladen, som skal være det. Ellers kunne man f.eks. slet ikke bringe interview-programmer med særligt farverige personer, som har deres uforblommede meninger om dette eller hint. Men bringer man kun samtaler med personer, som har de samme uforblommede meninger, er den gal.

For henved 30 år siden havde man det politisk sammensatte Programudvalg til at holde øje med alsidigheden og institutionens politiske upartiskhed. Det har man ikke mere. Man har en politisk udpeget bestyrelse, som blander sig lige så lidt som et dagblads bestyrelse. Den har ansvaret for hvem, den sætter i direktionen, og i sidste ende har kulturministeren ansvaret for hvem, denne sætter i bestyrelsen.

De sidste mange sager inden for administrationen med en flyvende hest og nyhedsdirektør og en direktør, der bliver mangfoldighedskonsulent, mere end antyder, at der er et bestyrelsesproblem. Leverer en sæbeproducent dårlig sæbe, vil sæbefirmaets bestyrelse jo gribe ind, hvis direktøren fortsætter med den dårlige sæbe.

Hvad angår de konkrete programmer, er det et direktionsproblem, hvis den ikke sikrer, at tilrettelæggerne af f.eks. fortællingen om Danmarks historie har omgivet sig med tilstrækkeligt kyndige, kvalificerede rådgivere, eller ikke har lyttet til dem. Hvis den ikke ansætter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, bliver det et problem for bestyrelsen.

DR vover pelsen

Det er i debatten oven på afsnit 10 af »Historien om Danmark« blevet stærkt antydet, at man nu skal komme efter DR med en dummebøde. Det er også foreslået at skære DR voldsomt ned og splitte DR ad.

Men tøv en kende. Hvis man straffer DR for at vove pelsen med store satsninger inden for fiktion eller fakta, vil en forsigtig direktion herefter holde sig fra den slags og i stedet koncentrere sig om X-Faktor, bagedyster, antikdueller, smukke dyreprogrammer, sjove rejseprogrammer med Bubber og hans mor og indkøbe kedsommeligt forudsigelige, engelske krimiserier i 100 dele. Men den slags kan andre mediestationer sagtens levere. Hvad disse derimod hverken kan eller vil levere er de store satsninger, der kan gå godt, og som kan gå galt.

Hvem, hvis ikke DR, ville levere så store satsninger som »Matador«, »Borgen«, »Krøniken«, »Forbrydelsen«, »Arvingerne«, »1864« og »Historien om Danmark« i hele 10 afsnit? Ingen.

Uanset hvad hver enkelt af os måtte have at indvende mod den ene eller den anden af disse satsninger, er det ikke mindst dem, der retfærdiggør opretholdelsen af DR. Som kulturnation bør vi derfor ikke være en stærk public service-station foruden. Det ved man også i de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor de store kvalitetssatsninger i Tyskland, England, Norge og Sverige leveres af offentlige stationer som ZDF, BBC, NRK, SR.

Public service-puljen

Ved siden af DR har vi det offentlige, reklamefinansierede TV2, der også leverer gode fiktionsserier om livet i Danmark som »Badehotellet« og »Norskov«, men vil TV2 gøre det den dag, det bliver privatiseret?

Det er tvivlsomt, for de private TV-stationer holder sig fra disse dyre produktioner. De kan selvfølgelig i ny og næ få midler dertil fra public service-puljen, men det bliver netop i »ny og næ«, og de vil heller ikke levere den nyhedstjeneste og de debatprogrammer som de offentlige TV-stationer. TV2 blev oprettet i offentligt regi for at sikre mangfoldigheden, og af samme grund blev Radio24/7 oprettet på radiosiden. I begge tilfælde er missionen lykkedes, men ville den være det, hvis vi havde droppet kravet om public service og overladt det til de private stationer? TV3 søsatte faktisk en god nyhedstjeneste, men droppede den igen.

Selvfølgelig kan vi få gode serier som »Game of Thrones« og »House of Cards« via HBO eller Netflix, men de er ikke og vil aldrig være baseret på dansk virkelighed eller historie. Det er naturligvis altid godt at kende andres historier og virkeligheder, men over indgangen til oraklet i Delphi stod ikke uden grund »Kend dig selv«.

Det er den opgave, vi først og fremmest har overdraget DR, og som vi ikke får løftet, hvis vi nu straffer DR ved at flække eller lemlæste det. Dette skal især vi, der var utilfredse med sidste del af DRs danmarkshistorie, huske på.