På Anders Samuelsens skrivebord ligger en kritik af Danmarks »altødelæggende« arrogance

Dagens overblik: Danmark får markant kritik fra Grønland, Troels Lund Poulsen advarer om et »fuldstændigt afgørende« slag om ydelser, og Søren Pape Poulsen har en ny pakke parat. Hele dit overblik her.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Velkommen til den politiske morgenpost, der samler alt det, du skal vide om dansk politik.

I dag kan du læse om et slag, der er »fuldstændigt afgørende for Danmark«, om et interview, der ifølge Simon Emil Ammitzbøll (LA) ikke giver mening, og om Søren Pape Poulsen (K), der har flere nye bandetiltag på vej.

Men vi begynder med en hård hilsen fra nord.

Grønlands regering, landsstyret, går nemlig i et usædvanligt hårdt udfald til angreb på Danmark, som beskyldes for at ignorere Grønlands ønsker om mere selvbestemmelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Det kan du læse om på Politikens forside.

Frustrationen er så stor, at der kan blive tale om at smide USA ud af Thulebasen – eller at melde sig helt ud af kongeriget, lyder advarslen.

»Arrogancen er altødelæggende for vores relationer i rigsfællesskabet«, siger Vittus Qujaukitsoq, der er udenrigsminister i den grønlandske regering og spydspids i Grønlands krav om mere indflydelse, i et længere interview med Politiken.

Han forklarer, at Grønland gennem årtier er blevet snydt for kompensation for at have lagt jord til de amerikanske baser og ikke har fået andet end »ballade og forurening« ud af det.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er minister for rigsfællesskabet, har ikke ønsket at udtale sig til avisen. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forklarer på regeringens vegne, at han  lægger »stor vægt« på forholdet til Grønland.

»Kritikken (...) finder jeg hverken rimelig eller konstruktiv«, skriver han i en mail til avisen.

»Jeg kan ikke genkende den tilgang af arrogance, som Vittus Qujaukitsoq giver udtryk for. Vi har klart sagt, herunder i regeringsgrundlaget, at det er centralt for regeringen i samarbejde med selvstyret at håndtere de vigtige sager om Thulebasen og Camp Century,« forklarer Samuelsen.

Du kan læse hele nyheden hos Politiken her.

Og her kan du læse det længere interview med Vittus Qujaukitsoq (kræver abonnement)

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Et afgørende slag

Vi hopper videre til et stort slag om ydelser, der med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) ord kan blive »fuldstændigt afgørende for Danmark og vores fælles velfærdssamfund.«

Tirsdag indleder EU nemlig det store slag om EU-borgeres ret til nationale velfærdsydelser. Det sker, når Kommissionen spiller ud med en revision af den stærkt omdiskuterede forordning 883, der regulerer arbejdstageres rettigheder i EU, skriver Berlingske.

Ifølge beskæftigelsesministeren er det ikke kun finansieringen af velfærden, der er truet, hvis EU-borgere fortsat har den samme adgang til ydelser som danskere.

»Det handler også om den politiske opbakning til det europæiske projekt,« siger Troels Lund Poulsen til avisen.

Det er især to områder, som Danmark kan risikere at blive presset på. Det ene handler om børnechecken, som Venstre og et flertal i Folketinget i mange år har kæmpet for at reducere for EU-borgere, der arbejder i Danmark. Det andet handler om dagpenge, hvor Danmarks krav om tre måneders arbejde i Danmark er under pres, fordi den muligvis strider mod reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Du kan læse hele historien hos Berlingske her.

Og her kan du læse en analyse fra Jakob Ussing, Berlingskes korrespondent i Bruxelles, som skriver, hvor »balancen mellem den frie bevægelighed og retten til velfærdsydelser vil i de kommende år blive en slagmark mellem lande som Danmark, Finland og Tyskland på den ene side og de central- og østeuropæiske lande på den anden side.« (analysen kræver abonnement)

Det giver ikke mening

Vi springer videre til Børsen, hvor økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i dag får kritik for regeringens reformtempo.

I regeringsgrundlaget hedder det, at regeringen vil sigte mod at føre en politik, der »øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og
løfter velstanden med 80 mia. kr.« frem mod 2025.

Men til Børsen siger Ammitzbøll, at nogle af de politiske beslutninger, der skal sikre, at målet nås i 2025, godt kan vente til efter næste folketingsvalg.

»Når vi er tre år henne fra nu - måske fire år på en dårlig dag - skal vi have opfyldt det meste,« siger han.

Skal målet så ikke være indfriet i den her regeringsperiode?

»Trekløverregeringen har en ambition om at sidde i både to, seks og ti år. Så man skal passe på med at sige, hvornår hele regeringsgrundlaget skal være opfyldt.«

Den udmelding møder kritik fra bl.a. erhvervsorganisationen DI samt Mads Lundby Hansen, chef-økonom i Cepos. Førstnævnte kalder det i spalterne »helt afgørende«, at der allerede i denne regeringsperiode kommer et udspil, der kan opfylde regeringsgrundlaget.

Du kan læse hele artiklen her (kræver abonnement)

I en spørgsmål og svar-artikel forsøger Børsen at få forklaret, hvad ministeren mener:

Skal de beslutninger, der skal føre til et øget arbejdsudbud, træffes i denne regeringsperiode?

»Undskyld. Men jeg forstår simpelthen ikke jeres interesse. Hvad er det egentlig, I er interesserede i? Jeg synes ikke, at det her interview giver mening.«

Så der skal ikke nødvendigvis tages politiske beslutninger, der skal øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 i den her regeringsperiode?

»Hvis det kan lade sig gøre, så skal der. Det vigtige for mig er, at vi frem mod 2025 får løftet velstanden med 80 mia. kr. og får øget arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer. Det andet er nørderi, der ikke interesserer et levende menneske.«  Du kan læse alle spørgsmål og svar her (kræver abonnement)

Papes pakke

Jyllands-Postens forside møder justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i dag læseren med korslagte arme og et kontant blik.

Det sker i forbindelse med en præsentation af nogle af de tiltag, som han og regeringen vil indarbejde i en ny rocker- og bandepakke.

Det skal bl.a. være slut med prøveløsladelser, afsoningen skal i højere grad ske i isolation, og straffene for overtrædelse af våbenloven skal skærpes, hedder det.

»Vi har organiserede kriminelle, som ikke skyr nogen midler. Derfor er vi nødt til at sætte hårdt mod hårdt,« siger Søren Pape Poulsen til avisen.

Den nyhed - og en reaktion fra Socialdemokratiet - kan du læse her.

Avisen har i forbindelse med historien sat den nye minister stævne i hans bolig lige over for domkirken i Viborg.

Du får et kort uddrag her:

Jyllands-Postens udsendte lægger et faktaark på bordet, der er dækket med kongeligt porcelæn og julemarcipan.

Det viser, at antallet af personer, der er tilknyttet rocker- eller bandegrupperinger er styrtdykket de seneste fem år: Fra 1.863 i 2011 til 1.376 i 2015. Også antallet af sigtelser og fældende afgørelser har været kraftigt nedadgående – så er ministerens præmis ikke forkert? Er problemerne med rockere og bandemedlemmer ikke netop aftagende? Og er ministeren derfor ikke blot i gang med at tale et nedadgående problem op?

»Så længe, at man oplever skyderi i vores gader, kan man komme med alle de statistikker.«

Læs hele interviewet her. (kræver abonnement)

På Twitter her til morgen har de Konservative i øvrigt husket at tage æren for flere at tiltagene i pakken.

Her er fire nyheder, du også bør læse i dag

1: Samtlige af Folketingets partier nåede i går aftes til enighed om at forsøge at opnå en aftale for Danmarks tilknytning til Europol.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen under et pressemøde i Statsministeriet.

»Vi har netop indgået en aftale, som dækker samtlige af Folketingets politiske partier om, at vi vil søge en ny tilknytning til Europol efter 1. maj, hvor Danmark forlader Europol«, sagde statsministeren til DR og TV2 News.

Du kan læse hele aftaleteksten her. Og herunder kan du se de Radikales Martin Lidegaard, som drømmer om mere.

2: Lige før nytår 2015 havde statsminister Lars Løkke Rasmussen en telefonsamtale af ukendt varighed med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon.

Selv om samtalen drejede sig om en dansk lov, afviser Statsministeriet at oplyse noget som helst om samtalen.

Den historie kan du dykke ned i hos Information (kræver abonnement)

3: For første gang nogensinde indeholder regeringsgrundlaget en ambition om at sprede statens brug af advokater ud til flere firmaer.

Det vil formindske statens betaling til Kammeradvokaten, håber Venstres retsordfører, der lover »helt andre boller på suppen«.

Også den historie finder du i Information.

4: Flygiganten Boeing, der som bekendt ikke vandt ordren på at levere nye kampfly til Danmark, har været i Danmark med et klart krav til Forsvarsministeriet. Det skriver Politiken i dag.

Kravet:

Forsvarsministeriet skal udlevere alle bagvedliggende dokumenter, der efter 10 års tilløb i forsommeren førte til, at Danmarks fremtidige kampfly hedder F-35 og er produceret af Boeings ærkerival, Lockheed Martin. Sker det ikke, kan sagen ende i retten.

Læs hele historien hos Politiken her.

Dagens tegning

Dagens store spørgsmål

Er velfærd en god forretning?

Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere i dagens Information. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv.

Dyk selv ned i argumenterne her.

Fik du læst?

Besøgende på netmediet Den Korte Avis vil fra tirsdag blive ønsket glædelig jul fra Dansk Folkeparti, der indrykker en annonce på det omdiskuterede medie.

Den historie her.

Berlingske tegner i øvrigt et portræt af mediet i dagens avis. Her siger lektor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jan Dyberg:

»De beskæftiger sig med alvorlige emner, men generelt er det svært at tage DKA alvorligt. Hvis man har den holdning, at indvandrerstoffet bliver dækket for lidt eller forkert, så er det ærgerligt, at man ikke er mere sagligt funderet. Al ære og respekt for at de prøver – men det her er ikke noget godt forsøg.« Læs hele historien her.

Det sker i dag

12:00 Mogens Camre, der gik bort i begyndelsen af december, bliver bisat fra Kastelkirken.

13:00 Der er tirsdagsspørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor formænd og ledere fra de øvrige partier har mulighed for at stille spørgsmål.

14:00 Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd om afviste asylansøgere. Ministeren skal redegøre for, hvordan afviste asylansøgere kan forsvinde i forbindelse med overførslen til udrejsecentret, og hvilket omfang problemet har.

14:30 Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) er kaldt i samråd om indsmugling af cigaretter til Danmark.

15:00 Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er kaldt i samråd om ansættelse af udenlandske læger på danske hospitaler. Ministeren skal blandt andet svare på, hvordan hun vil sikre, at de læger, der ansættes, har et højt nok fagligt niveau.

15:00 Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er kaldt i samråd om bederum på lærer- og pædagoguddannelsen.

16:00 Søren Pind er i samråd om problemerne på pædagoguddannelsen og om, hvordan nedskæringerne på 2 pct. påvirker kvaliteten på uddannelsesområdet.