Lækket dokument afslører: Løkke tilbød i hemmelighed vidtgående stramninger til Thulesen Dahl

Dagens overblik: Lars Løkke Rasmussen var klar til at gå meget langt på udlændingeområdet for at få sine skattelettelser igennem, viser lækket aftaleudkast. Herning-borgmester Lars Krarup drømmer om en regering med Venstre og Socialdemokratiet. Og så har en aftale til 52 millioner ført til flere journalister på Christiansborg. Hele dit politiske overblik her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var klar til at tilbyde Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl mere vidtgående stramninger, end offentligheden hidtil har kendt til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Det er en fredag med aviser, der bugner af gode historier, så vi kaster os direkte ud i dagens politiske overblik.

Vi begynder i Jyllands-Posten, der har interessant nyt om, hvad der foregik bag lukkede døre i det tilspidsede slutspil på Christiansborg om skat og udlændingepolitik i december.

Avisen kan på baggrund af et lækket aftaleudkast fortælle, at regeringen var klar til at tilbyde Dansk Folkeparti mere vidtgående stramninger, end offentligheden hidtil har kendt til.

I de kaotiske forhandlingers sidste dage tilbød regeringen altså at gå langt for at imødekomme Dansk Folkepartis krav om et »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken til gengæld for, at støttepartiet lagde stemmer til skattelettelser.

Regeringen var ifølge aftaleudkastet klar til et opgør med integrationen af de flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus – hovedsageligt flygtninge fra Syrien – og ifølge Jyllands-Posten står der direkte i aftaleteksten, at der lægges op »til et egentlig paradigmeskifte«.

DF fik tilbud om følgende stramninger:

  • Regeringen var parat til at erstatte det flerårige integrationsprogram for gruppen af flygtninge med et hjemrejseprogram. Hjemrejseprogrammet ville blandt andet omfatte »kurser rettet mod etablering af virksomhed i hjemlandet«, ligesom flygtningebørn skulle have undervisning på deres modersmål i stedet for på dansk.
  • Regeringen var også villig til at skrotte integrationsgrunduddannelsen (IGU) for denne gruppe efter 2019. IGUen er ellers et af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store prestigeprojekter.
  • I tre tilfælde var Løkke klar til at gå så langt, at Danmark ville risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det gælder blandt andet indførelsen af en femårsregel, der ville betyde, at flygtningebørns tilknytning til Danmark ikke skulle tillægges vægt i de første fem år, når myndighederne skal vurdere, om flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal have forlænget eller inddraget opholdstilladelsen.
  • Flygtninge skulle ifølge aftaleudkastet tilbydes betaling for ikke at benytte sig af retten til familiesammenføring. Regeringen var klar til at betale flygtninge 1.000 kroner om måneden per familiemedlem, der bliver i hjemlandet. Tilbuddet omfattede højest to familiemedlemmer.

Der er tale om »meget vidtgående« tiltag, lyder vurderingen fra asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har ellers flere gange fastholdt, at regeringen aldrig var klar til at levere paradigmeskiftet. Og den forklaring står han fortsat fast på over for Jyllands-Posten og på Twitter.

»Jeg var i tvivl om, hvor mange det her ville vedrøre, og hvor stor effekt det ville få. Er det det samme, som at vi ikke vil være med til de her justeringer? Nej, men det er ikke så store indrømmelser, at vi var klar til at lave en stor skattereform med skattelettelser også til de højestlønnede,« siger han til avisen.

Få nyheden her og en længere baggrund her (sidstnævnte kræver abonnement).

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Regeringens gamle ghettotal

Videre til Politiken, der også har en interessant historie på forsiden.

Regeringens ghettoliste, der blev offentliggjort i december, bygger på forældede tal om indvandreres uddannelsesniveau. Havde regeringen brugt de nyeste tal, kunne halvdelen af de 22 udsatte boligområder stryges fra listen, skriver avisen.

For at blive betegnet som en ghetto skal et boligområde leve op til mindst tre af de fem såkaldte ghettokriterier, der blandt andet handler om høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund.

Men indtil sidste år har der ikke været foretaget en tilbundsgående undersøgelse af nytilkomne indvandreres uddannelsesniveau. En sådan undersøgelse stod Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenhed bag i 2017, og tager man udgangspunkt i tallene fra den undersøgelse, har beboerne i mindst 11 af de 22 ghettoer ikke et så lavt uddannelsesniveau, at området burde optræde på ghettolisten.

Regeringen havde adgang til de nyeste tal, da den seneste ghettoliste blev offentliggjort, og derfor rejser flere partier nu kritik af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), hvis ministerium udgiver listen.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, kalder det »bekymrende«, mens boligordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen betegner det som »helt absurd«.

Ole Birk Olesen erkender i et skriftligt svar, at de nye tal »har tydeliggjort en problemstilling«.

»Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste skal udarbejdes,« siger han til Politiken.

Hele historien her.

Herning-borgmester drømmer om SV-regering

Vi springer fluks til Weekendavisen, der søreme også byder på godt læsestof.

Avisen bringer et interview med Hernings Venstre-borgmester, Lars Krarup, der opfordrer sit parti til at distancere sig fra Dansk Folkeparti – og lufter sine drømme om et fremtidigt regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Hvis Venstre skal vinde næste valg, er opskriften ifølge borgmesteren, at Lars Løkke Rasmussens parti tør tage et opgør med Dansk Folkeparti – især i udlændingepolitikken. Han betegner nogle af forslagene fra støttepartiet som »tæt på vanvid«.

»Man skal ikke nødvendigvis lave den næste udlændingeaftale med Dansk Folkeparti. Jeg synes, man skal lave en aftale med udgangspunkt i, at Danmark er åbent for dem, der kan og vil, og lukket for dem, der vil snyde. Det samme siger Mette Frederiksen (S-formand, red.). Hvis hun mener det, kunne der måske være en vej, selv om jeg tror, det kan blive svært,« siger Lars Krarup til Weekendavisen og fortsætter:

»Jeg tror, man kan lave mange aftaler med Dansk Folkeparti på mange områder. Men i udlændingepolitikken kan jeg bare se mange eksempler på, at de er langt ude. Eksempelvis udgangsforbud for unge. Tror man virkelig, at de bliver bedre integreret af at sidde hjemme og høre på dem, der ikke er integreret? Så tager man fejl. Det vil have den modsatte effekt.«

Samtidig kommer Herning-borgmesteren med et svirp til Kristian Thulesen Dahl:

»Det er tæt på en falliterklæring for det borgerlige Danmark, at man ikke kan finde ud af at lette skatten for almindelige mennesker, der går på arbejde hver dag. Der er sket meget, siden Thulesen Dahl var formand for Fremskridtspartiets Ungdom og ville afskaffe indkomstskatten. Under ham er Dansk Folkeparti mere blevet et meningsmålingsparti end et borgerligt parti.«

Om sine drømme om en SV-regering siger Lars Krarup, at han godt ved, »at det ikke kommer til at ske på kort sigt«:

»Men jeg synes, at Venstre og Socialdemokratiet burde finde sammen.«

Interviewet er endnu ikke online, men kan læses på forsiden af dagens Weekendavisen.

Da partierne gav sig selv 52 millioner

I ly af Trekløverregeringens dannelse i november forrige år besluttede et flertal i Folketinget at øge partiernes offentlige støtte markant.

Partierne gik således sammen om at øge den såkaldte gruppestøtte med omkring 40 procent, hvilket svarer til 52 millioner kroner om året.

Aftalen blev kritiseret af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), som kaldte det »voldsomt og overraskende«, ligesom Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, betegnede det som »en beskidt aftale«. Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten tog dog også imod pengene, da aftalen var en realitet.

Godt et år senere har Berlingske nu spurgt alle partierne, hvad de har brugt pengene på, og det er der kommet nogle spændende svar ud af.

Mens en del af partierne gerne vil oplyse om, at de har ansat flere journalister og faglige rådgivere, vil Folketingets tre største partier – Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre – ikke oplyse i detaljer, hvad pengene er gået til.

Få et overblik over, hvad de 52 millioner bliver brugt på, i faktaboksen herunder og i artiklen her (kræver abonnement).

Fem korte

1. 15.000 svenske politikere får nu tilsendt en ny sikkerhedshåndbog fra sikkerhedspolitiet Säpo, skriver Jyllands-Posten.

Håndbogen indeholder adskillige råd til de folkevalgte om, at de eksempelvis ikke må tage imod ukendte besøgende i enrum, at de altid skal låse dørene, når de kører i bil, og at de ikke skal lade sig interviewe i deres hjem.

Ifølge Säpos pressetalsmand, Simon Bynert, har det været nødvendigt at opdatere den gamle sikkerhedshåndbog fra 2008-2009, fordi politikerne i dag »opererer i et helt andet miljø« med terrorangreb, sociale medier og trusler mod politikere.

Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard bryder sig ikke om rådene i håndbogen, fortæller hun til Jyllands-Posten.

Historien kan læses her (kræver abonnement).

2. Taler man i mobiltelefon eller SMSer, mens man kører bil, skal det fremover koste en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er ifølge DR Nyheder blevet enige om at skærpe både regler og straf for at bruge mobiltelefon eller andet udstyr under kørslen.

3. Europa-Parlamentet har i denne uge stemt for et forslag om at stramme reglerne for salg af overvågningsteknologi til diktaturstater, skriver Information.

Bliver de nye regler en realitet, kan det forhindre den danske eksport af overvågningsudstyr til Saudi-Arabien, som Information har afdækket gennem længere tid.

4. Efter redningsplanen for den danske del af PostNord sår flere partier nu tvivl om, hvorvidt PostNord i fremtiden vil tage sig af befordringspligten, når den nuværende postaftale udløber i 2019, skriver Børsen.

»Det er en mulighed, at PostNord ikke vil påtage sig befordringspligten efter 2019, og det udfald må vi i Folketinget forberede os på,« sagde transportminister Ole Birk Olesen, da han i går var i samråd om sagen.

Chefen for PostNord i Danmark, Peter Kjær Jensen, understreger dog over for Børsen, at han er overbevist om, at PostNord også har befordringspligten efter 2019.

Jyllands-Posten skriver, at Ole Birk Olesen som en løsning foreslår en ny tilskudsmodel, hvor postvirksomhederne opkræver afsenderen en tillægsporto »ved afsendelse af postforsendelser«.

»De samlede opkrævede midler kan herefter anvendes som tillægsbetaling i form af et fast tilskud pr forsendelse til alle virksomheder, der leverer forsendelserne helt frem til bopælen i nærmere fastsatte dele af landet,« sagde ministeren ifølge avisen på samrådet.

Den model skal sikre, at breve og pakker stadig kan bringes ud i tyndt befolkede områder, uden at staten kommer til at betale for det.

5. Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg, fastslog Højesteret i går, skriver Ritzau.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FNs Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Dagens »Tusind tak!«

Liberal Alliances lokalformand for Esbjerg Kommune, Rene Christensen-Dokbua, og partifællen Carsten Grumsen vinkede i går farvel til deres parti.

De er blandt andet utilfredse med, at partiet ikke har forladt regeringen, oplyste de i går i en fælles pressemeddelelse på Facebook. Og så er de to tidligere LA-politikere også særdeles utilfredse med udtalelser fra finansordfører Joachim B. Olsen (LA) og Liberal Alliances gruppeformand, Leif Mikkelsen, skriver de.

I kommentarsporet kvitterede partiets finansordfører, Joacim B. Olsen, for deres udmelding med en kort kommentar:

»Tusind tak!«

Du kan finde Facebook-opslaget her. Og DR har mere om historien her, hvor du også kan læse, hvilke udtalelser der gjorde de to lokalpolitikere vrede.

Det sker i dag

09.30: Miljø-og fødevareministeren taler ved topmøde om luft
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) taler i dag ved et topmøde i Industriens Hus i København om luft. Topmødet har til formål at præsentere en fælles vision for at styrke samarbejdet om eksport af danske renluftsløsninger og -teknologier. Visionen har fokus på danske styrkepositioner inden for byer, det maritime og produktion. En række virksomheder vil inden for hvert af disse tre områder komme med bud på, hvorfor en fælles luftvision har betydning, og hvordan virksomhederne kan bidrage.

10.00: Møde i salen med forespørgsel til statsministeren om grønlandsk selvstændighed
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag ventes at blive behandlet. Desuden er der en forespørgsel til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra Søren Espersen (DF) med flere om selvstændighedsprocessen i Grønland.

10.00: Møde i Europaudvalget
I dag er der møde i Europaudvalget på Christiansborg. Mødet omhandler blandt andet de kommende rådsmøder i EU for udenrigsanliggender og økonomi.