Enhedslisten-profil sender sen besked om Ole Birk Olesens plan: »Stop den mand!«

Dagens overblik: LA-minister pønser på en ny bro over Kattegat, som bilisterne skal betale for. En vestegnsborgmester advarer om regeringens planer for kommunernes millioner og forudser »en ren massakre«. Og så skal en omdiskuteret DF-annonce i dag i retten. Hele dit politiske overblik her.

Regeringen vil sammen med Dansk Folkeparti etablere en bro over Kattegat – men kun for biler. Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, er rasende og beskylder transportminister Ole Birk Olesen (LA) for at have »biler på hjernen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Godmorgen og velkommen til endnu en politisk morgenpost, der giver dig et overblik over alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder dagens overflyvning ved at rette blikket mod Kattegat. Nærmere bestemt den del af farvandet, der løber mellem Jylland og Sjælland og omkranser Samsø.

Regeringen og Dansk Folkeparti pønser nemlig på at bygge en bro over Kattegat, der skal løbe fra Hov ved Aarhus til Røsnæs ved Kalundborg, kan DR Nyheder fortælle. Broen skal løbe hen over Samsø.

En Kattegat-bro har været på tegnebrættet før, men den blev droppet igen af den tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V), fordi prisen blev for høj.

Men nu viser en ny rapport og dugfriske tal fra Transportministeriet, at hvis man alene laver en bilbro – og ikke etablerer en togstrækning oveni – vil broens pris på 58 milliarder kroner kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år.

Regnestykket bygger på, at prisen for at køre over Kattegat-broen bliver den samme som prisen for at krydse Storebælt i bil – 240 kroner for en personbil uden BroBizz.

»Når vi har dykket dybere ned i det, og hvis det viser, at det kan lade sig gøre, sådan som vores foreløbige tal viser, så synes jeg, vi skal bygge en vejforbindelse over Kattegat. Jeg er stor tilhænger af, at Danmark hænger bedre sammen, og at mange danskere vil kunne spare en time til halvanden i deres transport mellem Sjælland og den østlige og nordlige del af Jylland, uden at det koster statskassen en krone,« siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) til DR.

Ole Birk Olesen håber på at have undersøgelsen færdig i løbet af i år.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er i forvejen optimistisk. Han kalder det »meget, meget realistisk«, at der kommer en fast forbindelse over Kattegat for biler.

»Den vil stå færdig inden 2030. Vi skal i gang nu,« siger Kim Christiansen.

Optimismen er til gengæld ikke helt så stor hos alle partierne i rød blok.

Mens de Radikale overordnet er positive, understreger transportordfører Andreas Steenberg over for DR, at partiet »meget gerne« vil have en jernbane med.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, udsendte i går aftes en pressemeddelelse med overskriften:

»Stop den mand! Transportministeren har biler på hjernen.«

Hyllested uddyber over for DR og kalder blå bloks bro-visioner »helt håbløse«:

»Men det er selvfølgelig et udtryk for, at vi har en regering, som ensidigt satser på bilismen. Som sådan fortsætter de årtiers satsninger på bilismen. De dømmer samtidig toget ude, og det ligger jo i tråd med, hvad de har sagt tidligere, men det har man trods alt ikke gjort ved tidligere forbindelser.«

Hele nyheden hos DR her – og de røde reaktioner her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Det bliver en ren massakre«

Vi bevæger os fra Kattegat til Ishøj, hvor borgmester Ole Bjørstorp (S) kommer med et opråb til Christiansborg.

Jyllands-Posten kunne i går fortælle, at regeringen har planer om at lade rige kommuner slippe billigere i det nye udligningssystem end først antaget.

En ekspertgruppe fremlagde i februar fem modeller til et nyt udligningssystem, der hvert år omfordeler millioner af kroner mellem landets rige og fattige kommuner, og alle modellerne betød, at rige kommuner omkring København skulle aflevere flere penge til fattigere kommuner, end de gør i forvejen.

Men regeringen lægger nu op til at afbøde konsekvenserne for de rige kommuner. Til gengæld bliver andre kommuner, der rammes af ændringerne, ikke på samme vis kompenseret. Det gælder eksempelvis kommuner som Frederikshavn, Horsens og Ishøj.

Derudover vil regeringen sætte kommunernes kompensation for udenlandske borgere ned til halvdelen.

Og det får Ishøj-borgmesteren til at komme med en advarsel i et indlæg hos netavisen Altinget. Regeringens foreløbige planer betyder ifølge Ole Bjørstorp, at hans vestegnskommune vil miste op til 54 millioner kroner om året.

»Det skyldes primært halveringen i landsudligningens tilskud til udlændinge fra ikke-vestlige lande – den såkaldte udlændinge-udligningsordning. Derfor er vi nødt til at se kommunal udligning og integration i en sammenhæng. Med en andel på 33 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Ishøj Kommune kan det ikke undgå at ramme hårdt, uanset hvor Ishøj Byråd bliver nødt til at spare,« skriver Ole Bjørstorp og fortsætter:

»Det bliver en ren massakre.«

Læs hele indlægget hos Altinget her.

Borgmesterboss: Gå »benhårdt« efter en aftale

Vi skal videre til et andet opråb fra en anden borgmester.

Den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening (KL), Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), siger på forsiden af dagens Berlingske, at begge parter bliver nødt til at give sig, hvis en storkonflikt på det offentlige område skal undgås.

Repræsentanter fra arbejdsgivere og lønmodtagere i kommunerne, regionerne og staten forhandler i øjeblikket om en ny overenskomst i Forligsinstitutionen, og risikoen for en konflikt er fortsat overhængende.

Derfor kommer Jacob Bundsgaard med en appel og siger, at nu »må begge parter give sig«.

»Min oplevelse er, at parterne – i hvert fald på det kommunale område – ikke står ret langt fra hinanden. Min appel er, at man går benhårdt efter at lande en forhandlet aftale. Både fordi en forhandlet aftale altid er bedst, men også fordi man ellers risikerer at gamble både med den danske model og tilliden til hele overenskomst­systemet på det offentlige område, hvis man kaster Danmark ud i en meget omfattende konflikt på så tyndt et grundlag som det, der skiller parterne lige i øjeblikket. Det er en appel til at gå hundrede procent efter at få landet en løsning,« siger KL-formanden til Berlingske.

Jacob Bundsgaard understreger, at hans appel er rettet mod »alle forhandlerne omkring bordet«.

»Hvis det her ender i en konflikt, er det så omfattende og omsiggribende, at det sætter store dele af Danmark i stå. Det står begge parter med ansvaret for. Det skal vi for alt i verden undgå,« siger han.

I dag mødes 10.000 tillidsrepræsentanter til stormøde i Fredericia om den lurende storkonflikt. Når parterne ikke til enighed i Forligsinstitutionen, vil en strejke begynde 4. april og en lockout 10. april.

Læs hele interviewet med Jacob Bundsgaard hos Berlingske her.

DF-annonce for retten

I dag afgør Højesteret, om Dansk Folkeparti krænkede nydanskere med en særdeles omdiskuteret annonce.

Politiken varmer op til afgørelsen i dagens avis.

I 2013 stod DF bag en annonce med navnene på 685 personer og overskriften:

»Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed – nu bliver han dansker...«

Både Københavns Byret og Østre Landsret har fastslået, at annoncen var ærekrænkende, og Dansk Folkeparti er blevet dømt til at betale 10.000 kroner i bøde samt 10.000 kroner i tortgodtgørelse til hver af de 15 personer fra listen, der har lagt sag an mod partiet.

Nu er det så op til den højeste retsinstans at fælde dom.

Hvert halve år vedtager Folketinget en lov med navne på personer, der lever op til kriterierne for at få dansk statsborgerskab.

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mistanke om, at personer på listen kan være til fare for landets sikkerhed, bliver deres navne fjernet, skriver Politiken. Men en lille gruppe ansøgere – de statsløse – kan som følge af FNs statsløsekonvention ikke pilles af listen, også selvom PET måtte advare imod dem.

I 2013 stod Folketinget til at vedtage et lovforslag om nye statsborgere med netop sådan en person på listen. DF forsøgte uden held at få navnet fjernet, og derfor lavede partiet annoncen med navnene på de 684 personer, som PET ikke advarede imod, og den ene person, efterretningstjenesten havde udpeget.

Det er faldet flere af de 684 personer for brystet, som derfor har lagt sag an mod Dansk Folkeparti.

Politiken har talt med DF-formand Kristian Thulesen Dahl forud for afgørelsen senere i dag, og han er fortrøstningsfuld. Dansk Folkeparti undrer sig over, at flere af de 684 personer fra listen har følt sig krænket.

Og de får ikke en undskyldning?, spørger Politiken.

»De får en beklagelse af, at Folketingets flertal og den daværende regering valgte at komme med et lovforslag, der var grebet an på den måde og har foranlediget den her debat. Det var ikke et ønske fra vores side. Vi ville jo langt hellere, at der ikke var kommet et lovforslag, der inkluderede en person, som PET vurderede kunne være til fare for rigets sikkerhed,« lyder Kristian Thulesen Dahls svar.

Historien er endnu ikke på nettet, men kan findes på side 10 i dagens Politiken.

Fire hurtige

1. Danske Regioner foreslår at give gratis psykologhjælp til alle, skriver Jyllands-Posten i dag.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er positiv, men vil ikke sende penge til tiltaget.

2. KL har brugt 730.000 kroner på en rapport, der roser det omdiskuterede firma Cambridge Analytica, skriver Politiken i dag.

Britiske og amerikanske medier har de seneste dage afdækket, hvordan datavirksomheden har udnyttet Facebooks forretningsmodel til at høste data fra omkring 50 millioner brugere. Og ved hjælp af adfærdspsykologiske modeller har firmaet på den baggrund udviklet og målrettet misinformation for at påvirke vælgerne til at stemme på Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i 2016.

KL udgav i januar rapporten »Kommunernes Teknologiske Fremtid«, hvor Cambridge Analytica og virksomhedens metoder fremhæves i rosende vendinger, skriver Politiken.

3. I dagens Berlingske kritiserer en række advokater regeringens forslag om øget straf i blandt andet ghettoområder.

Avisen har foretaget en rundspørge blandt advokater med strafferet som arbejdsområde, og her svarer 58 ud af 66, at de er »helt eller overvejende enige« i, at forslaget vil bryde med retsprincippet om lighed for loven.

Forslaget om strafzonerne er en del af regeringens store udspil til et opgør med parallelsamfund.

4. Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil i aften forsøge at få en politisk afklaring om, hvorvidt hovedstaden skal lægge asfalt til et antal Formel 1-arrangementer fra 2020 og frem. Det skriver Politiken.

Frank Jensen har tøvet i månedsvis, men nu har han med kort varsel sendt en invitation til medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation og indkaldt til et Formel 1-møde.

Dagens kritik

Finder vi i Berlingske, der har set nærmere på de bonusser, der sidste år blev udbetalt til en række af regeringens særlige rådgivere – i folkemunde spindoktorer.

Ni af regeringens 22 spindoktorer fik i 2017 et engangsvederlag, fordi de har opfyldt en række krav til særligt veludført arbejde, og bonusserne beløber sig på mellem 32.000 og 75.000 kroner.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, undrer sig over, hvorfor det er nødvendigt at belønne de særlige rådgivere oveni deres løn.

»Bonusser til spindoktorer adskiller sig ikke fra bonusordninger, som vi oplever i det offentlige generelt. Spindoktorer er jo også en del af den offentlige sektor. Man får en fin løn, hvor man sådan set har fået løn for sit arbejde. Jeg skal da ikke udelukke, at der kan være totalt ekstraordinære situationer, hvor det kan forekomme. Men det skulle det i så fald også være,« siger Peter Skaarup, der ikke kan få øje på sådanne situationer.

Hele historien hos Berlingske her.

Det var Altinget, der i første omgang fortalte historien om bonusserne. Du kan få et overblik over, hvilke spindoktorer der har fået ekstra penge ind på kontoen, her.

Det sker i dag

09.00: Danske Regioners generalforsamling
Danske Regioner holder i dag generalforsamling på Centralværkstedet i Aarhus. Her vil Bent Hansen (S) formelt takke af som formand og overlade posten til Stephanie Lose (V).

09.00: Stresskonference
Ingeniørforeningen IDA arrangerer i dag stresskonference med fokus på arbejdsmiljø. Gennem en stribe oplæg vil konferencen belyse problemerne med stress på arbejdspladserne, og hvad konstante forandringer og den digitale revolution gør ved os mennesker. Blandt talerne er uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som skal fortælle om sin instruks om, at ansatte ikke skal skrive mails om søndagen.

14.00: Verdens mest berømte hacker taler på Nationalmuseet
Innovationsfonden har samlet en række anerkendte nationale og internationale talere for at belyse de trusler, muligheder og potentialer, som cybertrusler og -sikkerhed gemmer på. Blandt andet taler verdens mest berømte hacker, Kevin Mitnick, og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). I forbindelse med arrangementet præsenteres en rapport om fremtidens marked for cybersikkerhed, som Innovationsfonden har produceret i samarbejde med Deloitte og Alexandra Instituttet.

17.00: Fagforeningerne holder demonstration i Aarhus
Fagforeningerne indkalder til demonstration på Store Torv i Aarhus i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Demonstration holdes under overskriften »En løsning for alle«. Talerne er LOs næstformand, Nanna Højlund, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen samt HKKFs formand, Flemming Vinther.

17.30: Møde i Københavns Borgerrepræsentation om Formel 1
København Kommunes Borgerrepræsentation mødes i dag på Københavns Rådhus. Overborgmester Frank Jensen (S) vil i forbindelse med mødet forsøge at samle et flertal om en principiel stillingtagen til, hvorvidt hovedstaden skal være vært for Formel 1 fra 2020 og frem.