Kattegatbroen er tilbage på sporet

Den tidligere dødsdømte Kattegatbro, der skal forene Jylland og Sjælland, er nu på tale igen - denne gang kun for biler.

Tilbagebetalingen på Storebæltsbroen kan blive udskudt med ny Kattegatbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Køreturen mellem København og Aarhus kan nu alligevel blive kortere.

Torsdag genoplivede Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) nemlig diskussionen om en bro over Kattegat.
Projektet fik ellers sin dødsdom i 2015, da beregninger viste, at broen fra Røsnæs på Vestsjælland over Samsø til havnebyen Hou i Odder Kommune syd for Aarhus ville blive for dyr. Prisen for broen blev dengang sat til 118 milliarder kroner.

Siden har Ole Birk Olesen bedt Vejdirektoratet lave en genberegning af broen - denne gang uden en jernbane. De nye beregninger viser, at en bro til biler »kun« vil koste 58 milliarder kroner. Beregningerne viser, at broen vil kunne tjene sig selv ind over 32 år, hvis overfartspriserne bliver de samme som på Storebæltsbroen.

Transportforsker fra DTU, Mogens Fosgerau, mener, at det giver god mening med en ny bro, selvom det vil få nogle miljømæssige konsekvenser.

»Det er klart, at det vil være en miljøbelastning, men belastningen er lille set i forhold til, hvad man får ud af broen,« siger han.

Han fortæller, at transportformer allerede overkompenserer for CO2-forbruget via de mange afgifter. Han frygter heller ikke, at det kan få negative konsekvenser med øget trafik i de store byer.

»Det er jo ikke alle fra Aarhus, der skal ind på Kgs. Nytorv, så det, tror jeg ikke, bliver et problem,« siger transportforskeren.

Et problem, der dog kan opstå med den nye forbindelse over Kattegat, er udsigten til, at den tid, der går, før Storebæltsbroen er betalt, bliver endnu længere.

»Man kan enten have en høj afgift over Storebælt i et ukendt antal år og derved miste noget af trafikken til Kattegatbroen. Eller kan man sætte afgiften ned på Storebæltsbroen, men det vil forlænge tilbagebetalingen over Kattegat, fordi folk tager den billigste vej,« siger Mogens Fosgerau.

Trafikforsker Niels Agerholm, der er lektor ved Aalborg Universitet, tror også, at Kattegatbroen vil skabe nogle forandringer.

»Det vil betyde døden for Tirstrup Lufthavn, antageligt være rigtig hårdt for lufthavnen i Aalborg. Og selvfølgelig vil der være færre togpassagerer,« siger han.

Han nævner også, at det vil være skidt for miljøet. Hvis han skal komme med et forsigtigt bud på, hvornår elbilerne tager over, går der hvert fald 15 år. Også selvom vi siden 80'erne har snakket om, at det »ville ske inden for få år«, som han siger.

Torsdag beskrev DR, hvordan flere af de berørte borgmestre vil tage imod broen med åbne arme.

»Jeg synes, det er fantastisk, at vi er kommet tilbage på sporet og har fået vakt Kattegat-forbindelsen til live igen. Det er det helt rigtige projekt at få lavet, så vi kan få bundet Danmark rigtig godt sammen,« lød det fra Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, til DR.

Ifølge DR var både Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, og Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), ligeledes positiv over broen, selvom Martin Damm ville foretrække en bro med toglinje.

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), er imidlertid splittet.

»Det vil gå ud over landskabelige værdier på øen, og jeg tror også, at vi vil miste en del charme som turistmål. På den anden side vil vi også komme til at ligge i et smørhul mellem hovedstaden og Aarhus,« siger borgmesteren til DR.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

Der skal dog laves flere undersøgelser, og først om to år vil den endelige beslutning om broen blive truffet.