Vælgerne må kigge langt efter indvandrer-kandidater

Partierne i Folketinget har kun få nydanskere blandt deres kandidater til valget. Enhedslisten skraber bunden med kun én enkelt kandidat. Ifølge gruppeformand Stine Brix er det »et problem«.

Anahita Malakians er en af tre Venstre-kandidater til folketingsvalget, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Fold sammen
Læs mere

Læg mærke til navnet. Læg mærke til kvinden. Der er nemlig ikke mange som Anahita Malakians, der stiller op til folketingsvalget.

Hun er indvandrer. Og dem er der ikke mange af blandt de 799 kandidater til folketingsvalget. Faktisk er kun 3,8 procent af kandidaterne indvandrere eller efterkommere. Dermed afspejler kandidaterne langtfra dagens Danmark, hvor nydanskerne udgør cirka 11,1 procent af befolkningen.

31-årige Anahita Malakians kom til Danmark fra Iran som barn og stiller op til valget for Venstre i københavnske Bispebjerg, hvor hun bor med kæreste og tre børn og arbejder som selvstændig.

Hun har ikke svaret på, hvorfor så forholdsvis få nydanskere vælger at lade sig opstille til folketingsvalg. En forklaring kan være, at mange af dem ikke har dansk indfødsret og derfor ikke kan stille op, akkurat som de heller ikke kan stemme til folketingsvalg. En anden forklaring kan være, at de føler sig fremmede over for det politiske liv i Danmark.

»Mange ved ikke, hvordan vejen er til politik og valg,« siger hun.

Hendes egen vej begyndte, da hun som mor meldte sig ind i en forældrebestyrelse. Derfra fandt hun vej til en forældre­organisation og siden til Forældrenes Landsforening. Undervejs blev hun »mere og mere interesseret i politik« og sine egne politiske tanker.

Hun kommer fra en politisk engageret familie med kommunistiske og marxistiske holdninger. Nogle af hendes familiemedlemmer har siddet i fængsel i Iran.

»Det med engagementet hjemmefra betyder selvfølgelig noget,« siger hun:

»Men en vigtig vej til demokrati og medborgerskab går efter min mening gennem foreningslivet. Ikke alene foreninger baseret på interesser som fodbold. Også foreninger baseret på andre former for fællesskaber.«

Få nydanskere stemmer

Anahita Malakians er dog mere bekymret over, at så forholdsvis få nydanskere stemmer. Som beskrevet i Berlingske forleden er der 20 procentpoint eller mere i forskel i valgdeltagelsen til folketingsvalg mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere.

»Nogle vil sige, det har noget med den hårde retorik at gøre. Men sådan har den altså været i al den tid, jeg har været i Danmark. Nu er der bare nogle, der har taget politisk patent på den. Var det ikke politikerne før, så var det borgerne,« fortæller hun.

Ifølge en netop offentliggjort oversigt fra Danmarks Statistik over de 799 kandidaters etnicitet fremgår det, at Enhedslisten er det af de otte nuværende partier på tinge med færrest nydanske kandidater. En ud af 89.

Med syv ud af 73 opstillede er de Radikale det parti med flest kandidater, der er indvandrere eller efterkommere. Dansk Folkeparti (DF) har også et par kandidater med udelandske aner fra Norge og Polen.

Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, kalder det »et problem«, at partiet kun har en enkelt nydansker blandt kandidaterne. De skal ifølge hende afspejle hele samfundet. Hun tilføjer, at partiet i sin organisation efterlyser medlemmer med anden etnisk baggrund, der har lyst til at prøve kræfter med politik. Ifølge Stine Brix har to medlemmer med kurdisk baggrund sagt ja. Men de nåede ikke at blive klar til dette valg.

»Når den del af befolkningen, der har en anden etnisk baggrund end dansk, ikke er repræsenteret i Folketinget, så får vi ikke det perspektiv, de kommer med, repræsenteret i debatterne,« siger hun:

»Der er også et vigtigt politisk signal i at få fortalt, at folkestyret er for alle her i landet.«

Der er dog flere nydanske kandidater til dette valg i forhold til tidligere. I 2011 udgjorde de 2,7 procent. I såvel 2007 som 2005 udgjorde de 3,4 procent.

Flere og flere får øjnene op

En af de indvandrere, der har prøvet at sidde i Folketinget, er den konservative kandidat Naser Khader. Han gør opmærksom på, at kun tre procent af befolkningen er aktive i politiske partier.

»Det skal man tage højde for. Man skal også tage højde for, at mange ikke kan stille op,« siger han:

»Og så er der det med, at mange kommer med en baggrund, hvor demokrati og parlamentarisme ikke er en del af kulturen. Det er noget, man skal integreres til.«

Han mener dog, at flere nydanskere er ved at få øjnene op for politik. Han henviser til, at »jo flere der er synlige, desto flere inspirerer det«.

Endelig er der noget så lavpraktisk som, at det er svært at blive opstillet, indvandrer eller ej.

»Der er stor konkurrence i partierne, og det kræver et godt netværk,« siger han.