Tidligere udenrigsminister om russisk gasledning: »Det er en møgsag for Danmark«

Den russiske gasledning Nord Stream 2 har i årevis huseret i den danske debat. Nu åbner S for potentielt at lade ledningen gå gennem dansk farvand. »Jeg afviser det heller ikke. Men det kommer an på den pakke, der bliver fremlagt efter forhandlinger,« siger den radikale ordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard.

»Vi er stor- og geopolitisk fanget mellem vores nærmeste allierede, USA, og Tyskland på den anden side. Samtidig står Rusland derude,« siger den radikale udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard om Nord Stream 2-naturgasledningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Gennem flere år har debatten raset om den russiske naturgasledning Nord Stream 2. Det 1.200 kilometer lange anlægsprojekt har fået danske og europæiske politikere på barrikaderne. Det samme gælder USAs præsident, Donald Trump, der for knap en uge siden luftede mulige sanktioner rettet specielt mod Nord Stream 2-projektet.

Tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Det Radikale Venstre Martin Lidegaard er ikke i tvivl om, hvad Nord Stream 2 reelt betyder for Danmark.

»Det er en rigtig møgsag,« siger han.

»Vi er stor- og geopolitisk fanget mellem vores nærmeste allierede, USA, og Tyskland på den anden side. Samtidig står Rusland derude. Dem er vi ikke er allierede med, men vi er et lille land og har under alle omstændigheder ingen interesse i at blive uenige med dem.«

Generelt, siger Martin Lidegaard, har der umiddelbart også været politisk enighed om, at Nord Stream 2 ikke fremmer danske interesser. Særligt set i lyset af de sanktioner rettet mod Rusland, som Danmark har været en del af i kølvandet på konflikterne i forbindelse med Ruslands annektering af Krim-halvøen og involvering i krigen i Syrien.

»Det virker jo paradoksalt at lave sanktioner med den ene hånd og samtidig åbne med den anden for, at de selvsamme mennesker, som man sanktionerer, står til at kunne få en betydelig økonomisk gevinst og endnu større mulighed for at bruge gassen som økonomisk pressionsmiddel,« siger han.

Alligevel åbner den radikale udenrigsordfører for, at den russiske naturgasledning potentielt kan ledes gennem dansk farvand. Det samme gør Socialdemokratiet.

Det er noget andet i regeringskontorerne

Siden konstruktionen af Nord Stream 2 indledtes, har der været ansøgt om ruter for den fremtidige rørledningsføring. En har været lagt syd om Bornholm gennem dansk farvand. To andre har været planlagt til at dreje både nord og syd om øen, hvorved de har været ført uden om dansk territorium og dermed danske indsigelser.

Herhjemme har kritikken lydt fra rød blok, alt imens et bredt flertal i Folketinget vedtog lovændringer, der betød, at rørledninger kun kunne tillades, når det var »foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser«. Fra den daværende opposition har blandt andre Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, været fremme med kritik ad flere omgange – han har for eksempel i Jyllands-Posten proklameret, at det bare var »med at få afvist ansøgningen«.

Nick Hækkerup (S), udenrigsordfører

»Det har været vores holdning, at vi ikke skulle give tilladelse til Nord Stream 2 i det omfang, vi kunne lade være. Der er ikke noget nyt under solen der.«


Seks måneder senere – efter at et valg har givet rødt flertal, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er i gang med regeringsforhandlingerne som kongelig undersøger – er tonen dog en anden fra Nick Hækkerup, skriver Jyllands-Posten.

»Det har været vores holdning, at vi ikke skulle give tilladelse til Nord Stream 2 i det omfang, vi kunne lade være. Der er ikke noget nyt under solen der. Om det så kommer til at ende sådan, det er en anden snak,« siger han til avisen.

Hækkerup henviser til, at Udenrigsministeriet fortsat mangler at indgive en vurdering af projektet. Under alle omstændigheder har situationen ændret sig over det seneste halve år, siger han til avisen.

»Der sad vi ikke i regeringskontorerne,« siger Hækkerup.

Hos Martin Lidegaard og de Radikale fastholder man kritikken af Nord Stream 2-projektet. Lidegaard understreger, at de Radikale mener, at projektet skal håndteres på EU-niveau. Derfor finder han det også glædeligt, at de europæiske regler for nyligt blev udvidet til at gælde alle gasledninger – inklusiv Nord Stream 2.

Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister

»Da vi ikke kan blokere ledningen under nogle omstændigheder, er spørgsmålet, om vi kan få en tilstrækkelig høj pris til at det giver mening.«


Når man spørger om, hvorvidt den russiske gasledning kan ende med at gå gennem dansk farvand, lyder svaret imidlertid:

»Jeg afviser det (at Nord Stream 2 kan gå gennem danske farvande, red.) heller ikke. Men det kommer an på det, der bliver fremlagt i vurderingen,« siger han og uddyber:

»Vi er principielt imod Nord Stream 2 – ikke kun fordi vi ikke vil styrke de segmenter i Rusland, men også fordi det klimamæssigt er i en forkert retning. Men da vi ikke kan blokere ledningen under nogle omstændigheder, er spørgsmålet, om vi kan få en tilstrækkelig høj pris, til at det giver mening, når vi har fået Europa-Kommissionen på vores side,« siger han.

Gasledningen er dog ikke til at standse, siger den radikale ordfører. Derfor gælder det om at se, hvordan man sikrer Danmarks interesser bedst muligt.

Titusinder af kabelelementer er allerede sænket ned på havbunden under arbejdet med Nord Stream 2. Her ses fartøjet Anuacia ved øen Rügen ved Nordtyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: AXEL SCHMIDT/Reuters/Ritzau Scanpix.

26 millioner husstande

En central del af bekymringen ved Nord Stream 2 går på, hvorvidt den 1.200 kilometer lange gasledning mellem Rusland og Tyskland vil gøre give stormagten mulighed for at skævvride det europæiske gasmarked.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har dog gennem flere år forsvaret samarbejdet, der skal bringe 55 milliarder kubikmeter russisk naturgas til Europa hvert år.

Det svarer rundt regnet til opvarmningen af 26 millioner husstande.

Ifølge Martin Lidegaard er en anden bekymring dog det politiske pres, som russerne samtidig kan lægge på eventuelle nabolande, hvor eksempelvis Ukraine er særdeles afhængig af de såkaldte transitindtægter fra de russiske gasledninger, som på nuværende tidspunkt føres gennem landet.