Året er 2006. Tegningerne af profeten Muhammed satte danske ambassader i brand i Mellemøsten. Mens danske politikere stod vagt om ytringsfriheden, var det diplomater fra udenrigstjenesten, der tog kontakt til centrale religiøse ledere for at mildne urolighederne på de indre linjer.

Fem år senere straffede Indien en række danske virksomheder, efter at Danmark i 2011 afviste at udlevere våbensmugleren Niels Holck, som Indien krævede retsforfulgt. Her var det den danske ambassadør i Indien, Freddy Svanes, nære kontakt til Indiens nye og omstridte premierminister Modi, der til sidst glattede linjerne ud.

Putins fremfærd i Ukraine og nye spændinger i Østeuropa har ikke bare udfordret Danmarks, men også NATOs forhold til Rusland og på ny sat danske topembedsmænd i Udenrigsministeriet på overarbejde.

Det er diplomatiske kriser som disse, det i fremtiden kan blive sværere at håndtere for den danske udenrigstjeneste, lyder det fra en stribe af tidligere udenrigsministre fra begge sider af Folketinget.

Et af problemerne er, at Udenrigsministeriet på grund af løbende besparelser de seneste 15 år har skåret ned på antallet af danskere udsendt til landets ambassader.

Mens der i 1997 var 633 danskere udsendt på danske ambassader, er det tal ifølge en intern opgørelse fra Udenrigsministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i, i dag beskåret med en tredjedel til 399 personer i 2013. Samtidig er antallet af lokalt ansatte – siden 2009, som er det år Udenrigsministeriet har tal fra – kun steget med tre personer – til 1.264 personer.

Danmarks involvering i en ny krig med F-16-jagere mod Islamisk Stat i Irak og den diplomatiske krise mellem Danmark og Tyrkiet efter landets løsladelse af den mand, der er mistænkt for drabsforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard, nævnes som andre eksempler, der trækker veksler på det danske diplomati.

»Der er intet, der tyder på, at antallet af konflikter er faldende. Det mønster, udenrigstjenesten skal fungere i, er kompliceret og i rivende udvikling. Udenrigstjenesten er – også i omfang – blevet begrænset. Det stiller jo endnu højere krav,« siger tidligere udenrigsminister, Socialdemokraternes Mogens Lykketoft, der kalder de seneste ti års nedskæringer i udenrigstjenestens personale »bekymrende voldsom«.

Udetillæg blev barberet

Så sent som sidste år besluttede Finansministeriet at nedjustere det tillæg, som diplomater får som kompensation, når de sendes til udlandet. En beslutning, som ifølge Udenrigsministeriets beregninger betyder, at den gennemsnitlige månedlige udbetaling af udetillæg og løn falder med 12 procent, og som, man i toppen af Udenrigsministeriet konstaterer, er en af flere forklaringer på, hvorfor færre topembedsmænd i dag ønsker at arbejde på danske ambassader i udlandet. Dertil kommer, at det i dag er sværere at fastholde medarbejdere og topdiplomater i deres stillinger.

»Det er helt afgørende, at man kan få de rigtige folk, og vi har en meget stærk interesse i, at vi kan rekruttere dem, vi vil have i vores udenrigstjeneste. Tidligere har det så været sådan, at der var en vis betydelig økonomisk kompensation til de diplomater, vi sender ud. Det er der så heller ikke mere,« siger Mogens Lykketoft, der mener, at det i fremtiden kan blive sværere for den danske udenrigstjeneste at håndtere de diplomatiske udfordringer.

Den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen langer ud efter SR-regeringen, som, han ikke mener, har gjort nok for at ruste Udenrigsministeriet.

»Vi står i en situation, hvor en række af vores ambassader er direkte underbemandende. Jeg tør godt åbent og ærligt sige, at SR-regeringen – herunder skiftende udenrigsministre på posten – ikke har gjort nok for at styrke Udenrigsministeriet. Det er helt afgørende, at danske interesser og holdninger repræsenteres mere i udlandet, end tilfældet er i dag,« siger Niels Helveg Petersen.

Efter Ruslands annektering af Krim er den danske ambassade i Kiev oprustet med en person. Men sådanne tiltag er slet ikke nok, mener tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). For mens skiftende regeringer de seneste år har styrket både udviklingsbistanden og handelsopgaverne, så har man skruet ned for det klassiske diplomati, mener Uffe Ellemann-Jensen.

»Ser man på, hvad der sker i vores eget nærområde, hvor situationen er blevet vendt fuldstændig op og ned, så er det jo direkte uklogt, at vi eksempelvis har skåret ned på tilstedeværelsen af danske diplomater i de baltiske lande og i Rusland. Vi kan jo ikke nøjes med en ambassadør og nogle studentermedhjælpere sådanne steder,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

Siden 2002 har Udenrigsministeriet nedlagt flere end 250 stillinger i udenrigstjenesten. I 2003 uddelegerede man en række arbejdsopgaver fra Udenrigsministeriet til ambassaderne. Planen var, at ansvaret skulle ledsages af flere midler til de danske repræsentationer. Men langtfra alle ambassader modtog ekstra medarbejdere, har flere eksperter efterfølgende kritiseret.

De mange nedskæringer i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads beskrives i dag som en »fejl«, fra flere af de partier, der selv var med til at vedtage dem.

»Udenrigsministeriet er totalt udsultet. Vi har brug for de stærkeste og klogeste diplomater til at fremme danske interesser. Ikke mindst til at sikre, at folk har forståelse for vores sag, når vi havner i svære diplomatiske situationer. Men vi må desværre konstatere, at det arbejde er svækket,« siger Venstres tidligere udviklingsminister og nuværende udenrigsordfører, Søren Pind, der tilføjer, at Venstre er klar med 70 mio. kr. ekstra til at styrke udenrigstjenesten.

Alene det seneste år har Danmark oplevet to afgørende udenrigspolitiske kriser. Ruslands konflikt med Ukraine og krigen mod Islamisk Stat »har rykket ved de tektoniske plader, som Danmarks udenrigs­politik bygger på«, som Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, formulerede det i et interview med Berlingske i weekenden.

»Et nyt grundvilkår« for diplomatiet

I dag er der ikke længere den samme sikkerhedspolitiske ro omkring Europa og Danmarks nærområde, som der var for bare ti år siden. I toppen af Udenrigsministeriet taler man således om »et nyt grundvilkår« for det danske diplomati.

Den tidligere konservative udenrigsminister Lene Espersen mener, at man fra politisk side har »fejlvurderet« situationens alvor.

»Vi må erkende, at de seneste ti års besparelser har været for hårde og en fejl. Verden er en anden i dag, og vi må spørge os selv, hvor lille en udenrigstjeneste vi kan leve med. Der har jo aldrig nogensinde været så meget behov for diplomatiet, som der er i dag,« siger Lene Espersen, der henviser til, at partiet med sit finanslovsudspil vil styrke danske ambassader i udlandet med 200 millioner kroner. Penge som blandt andet hentes fra nulvækst i det offentlige.

Frem mod 2017 skal Udenrigsministeriet spare yderligere 190 mio. kr. I januar lukkede tidligere udenrigsminister og nuværende SF-udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, fem ambassader i Europa, mens man åbnede fire andre repræsentationer andre steder. Skal Udenrigsministeriet tackle de udfordringer, som kommer i kølvandet på et »ændret verdensbillede«, bør regeringen nedsætte en udenrigskommission, mener han.

»Det er 25 år siden, vi sidst har haft en kommission til at undersøge de udfordringer, det danske diplomati står over for. Det var lige efter Murens fald. Det er i den grad på tide, at vi gentager den øvelse,« siger Holger K. Nielsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der befinder sig i Israel. Men i en SMS til Berlingske kalder han oppositionens bekymring »prisværdig«. Han er enig i, at Danmark bør have »en stærk udenrigstjeneste, også når det kommer til det klassiske diplomati«, men understreger:

»Jeg synes på den anden side, at det er rimeligt, at Udenrigsministeriet må holde for helt på linje med andre statslige myndigheder, når enderne skal nå sammen, og der skal findes nye og smartere måder at tilrettelægge arbejdet på,« skriver udenrigsminister Martin Lidegaard.