Støttepartier og læger kritiserer »absurd« tidspunkt for genindførelsen af patientrettigheder: »Vi skal sørge for at suspendere dem med det samme«

Fra på mandag vender retten til at blive udredt og behandlet hurtigt tilbage til landets patienter, og det skurrer i ørerne på både landets læger og regeringens støttepartier. De mener, at det skal være op til sundhedsvæsenet selv at prioritere, hvad man vil bruge kræfterne på – særligt når en epidemi tærer på ressourcerne på hospitalsgangene.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) genindførte på et pressemøde onsdag hidtil suspenderede patientrettigheder fra på mandag. Men det er ikke et udtryk for fremragende situationsfornemmelse, mener politiske partier og læger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Onsdag blev det annonceret, at danskerne fra på mandag får et par hjørner af deres hverdagsliv tilbage. Butikker under en vis størrelse får lov til at åbne, og det samme gør idrætsliv i et begrænset omfang, ligesom skoleelever i nogle dele af landet får lov til at vende tilbage til skolebænken.

Men for manges vedkommende fløj meldingen om, at patienter på danske hospitaler også får en række rettigheder tilbage, under radaren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne nemlig på et pressemøde i Statsministeriet onsdag aften annoncere, at både udredningsretten og behandlingsgarantien vender tilbage på mandag, efter at have været suspenderet i en rum tid.

»Der er rum til at åbne og samtidig have et sygehusvæsen, der er intakt og kan håndtere covid og alle de andre patienter med sygdomme, som sundhedsvæsenet også skal kunne behandle og håndtere,« sagde Magnus Heunicke på pressemødet.

Det kan umiddelbart lyde som godt nyt, at patienter nu igen har krav på at blive udredt og behandlet inden for en afgrænset tidsramme, men meldingen fra sundhedsministeren vækker undren både i Lægeforeningen, SF og Enhedslisten.

Camilla Noelle Rathcke, som er formand for Lægeforeningen, kan ikke finde meget fornuft i beslutningen.

»Det virker forhastet og uforsigtigt – og ulogisk. Når man genåbner med den ene hånd med udsigt til en selvskabt tredje bølge med op til 900 indlagte med covid-19 og samtidig åbner for, at endnu flere skal behandles for tilstande, som ikke er akutte, så øger det presset på sundhedsvæsenet,« skriver Camilla Noelle Rathcke i en mail til Berlingske.

Da regeringen præsenterede den snarlige genåbning forklarede ministrene nemlig også, at man i kølvandet på den øgede aktivitet i samfundet forventede at se omkring 870 indlagte med corona i midten af april. Det har den ekspertgruppe, som vejleder regeringen og Folketinget under coronaepidemien, regnet ud.

Derfor bør politikerne ifølge Camilla Noelle Rathcke vente med at genindføre patientrettighederne.

»Jeg mener, man bør vente med at genindføre udrednings- og behandlingsretten, til vi har set, hvordan smitten udvikler sig efter genåbningen. Desuden bør udrulningen af vaccinationerne være nået et godt stykke længere. Vi skal genåbne klogt – ikke kaste mere brænde på bålet,« skriver hun.

»Absurd« tidspunkt

Blandt to af regeringens støttepartier er der heller ikke meget ros at finde.

»Vi er meget kritiske over for den beslutning,« siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper:

»Jeg er bekymret, når vi går ind i en genåbning, som formentlig kommer til at betyde en ret hård belastning af sundhedsvæsenet og sygehusene i de kommende måneder. Oveni skal de så til at prioritere de ikkeakutte operationer som følge af patientrettighederne,« siger hun.

Skipper understreger, at det ikke handler om, at borgere skal behandles i det omfang, der er kapacitet til det. Det handler om, at sundhedsvæsenet skal have friheden til at kunne prioritere, når hospitalerne er pressede.

»Og så skal man jo ikke prioritere knæpatienter over coronapatienter. Derfor skal vi sørge for at suspendere patientrettighederne med det samme. Der er ingen grund til, at de skal genindføres nu,« siger Pernille Skipper.

Fra SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, lyder det, at »tidspunktet for denne udmelding er absurd«.

»Jeg er overrasket over, at det er lige nu, man har tænkt sig at genindføre netop de her patientrettigheder, fordi vi ser ind i, at vi i den kommende tid kan få rigtig mange nye coronapatienter,« siger Kirsten Normann Andersen.

Hun understreger ligeledes, at patienter ikke skal vente unødigt på at blive udredt og behandlet, hvis der er ledig kapacitet i sundhedsvæsenet, men at det netop handler om, at den vurdering skal foretages ude i sundhedsvæsenet snarere end i regeringskontorerne.

»Jeg er stor tilhænger af, at det er de enkelte regioner og personalet på sygehusene, der har teten i forhold til at vurdere, hvad der kan lade sig gøre. Jeg har også en forventning om, at man generelt i sundhedsvæsenet tager de patienter, der har det største behov først,« siger Kirsten Normann Andersen.

Udredningsretten er retten til, at borgere, der er blevet henvist til udredning på et hospital af deres praktiserende læge, kan få en diagnose eller en plan for videre udredning senest 30 dage efter henvisningen.

Behandlingsgarantien giver patienter krav på at blive behandlet senest 30 dage, efter at de er blevet diagnosticeret.

I en mail til Berlingske skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, at genindførelsen af patientrettighederne er gode nyheder for patienter.

»Regeringen og Danske Regioner er enige om at genindføre patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Det gør vi, fordi der siden starten af januar har været et faldende antal indlagte patienter med covid-19, og fordi smitten blandt sygehuspersonalet er lav,« skriver han.

Han understreger imidlertid, at regeringen holder et vågent øje på udviklingen af presset på sundhedsvæsenet.

»Jeg forstår bekymringen fra Lægeforeningen, og derfor følger regeringen og myndighederne smitteudviklingen særdeles tæt, og regeringen er indstillet på at suspendere rettighederne igen for en periode, hvis der bliver behov for det,« skriver Magnus Heunicke.