Den der hvisker lyver, det ved alle børn. Men også i den voksne, politiske debat, sidder beskyldningerne om løgn langt løsere end tidligere. I en artikel i Politiken i dag, beskylder Dansk Folkepartis Søren Espersen Socialdemokratiets top for at fortælle usandheder.

Så langt går Venstres Søren Pind ikke, men udtrykker dog tvivl om hvorvidt alle sandheder er kommet frem i forbindelse med sagen om Henrik Sass Larsen, i en artikel i JP.

Men at beskylde hinanden for at lyve er en ganske grov anklage, hvis man kigger på det fra et retorisk synspunkt, og anklager af denne slags er usunde, hvis man ønsker en dialog.

- Det er en meget alvorlig anklage, forklarer Christian Koch fra Institut for Retorik på Københavns Universitet.

- Politik kan udarte sig til en slags “Blame Game”, hvor man fremstiller hinanden som monstre. Vi ser en karrikatur af det i USA, hvor fløjene ikke bare er uenige i hinandens politik, men i høj grad angriber hinanden på et personligt plan. Det fører til en politisk lammelse, som er skadelig for den politiske kultur - det ser vi nogle sørgelige eksempler på i USA.

Tendensen er tydeligvis også på vej til Danmark, og hvis det eskalerer, kan det hælde grus i en konstruktiv politisk debat i fremtiden, mener Christian Koch.

- Ja, det sker hyppigere, at den slags ord bliver brugt, og det lover ikke godt. Hvis man skal tale sammen på den måde, bliver det svært at tale sammen. Det kan begynde at ligne velkendte nabostridigheder over en hæk, hvor parterne bliver ved med at hidse hinanden op.

Beskyldningen om løgn er svær at svare igen på. Netop derfor bliver den en kommunikativ stopklods, frem for en velkomst til meningsudveksling.

- Det er svært at respondere på. Hvis man går ind i en diskussion, om hvorvidt man har løget eller ej, så trækker man jo hele opmærksomheden ind på netop det. Det kommer så til at dominere scenen og trække opmærksomheden væk fra andre ting. Beskyldningen kommer til at hænge ved, selv om man ikke ved, om den er sand eller ej. Hvad enten man svarer på det eller lader være, er det en slags politisk stinkbombe, der er meget svær at slippe af med, forklarer Christian Koch.