Regeringen dropper at sænke arveafgiften: »Det er frygteligt«

VLAK-regeringen kommer ikke med et forslag om at sænke arveafgiften, når den torsdag præsenterer sit udspil til finansloven. Regeringspartierne de Konservative og Liberal Alliance ærgrer sig.

Torsdag præsenterer finansminister Kristian Jensen (V) VLAK-regeringens udspil til næste års finanslov. Udspillet vil ikke omfatte en sænkelse af arveafgiften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

Regeringen dropper at sænke arveagiften i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

Det bekræfter Skatteministeriet samt Liberal Alliance og de Konservative over for Berlingske.

Regeringen opgiver sine planer, efter Dansk Folkeparti ved flere lejligheder har gjort det klart, at partiet ikke har en lavere arveafgift stående på sin ønskeseddel under de kommende finanslovforhandlinger.

Det er især Liberal Alliance og de Konservative, som de seneste måneder har kæmpet for, at arveafgiften sænkes eller helt afskaffes. Men i udspillet til næste års finanslov, som VLAK-regeringen præsenterer torsdag, vil en sænkelse af afgiften altså ikke indgå.

LAs finanslovsordfører, Joachim B. Olsen, er ærgerlig over, at det ikke er lykkedes regeringen at få gennemført forslaget i denne omgang.

»Det er ærgeligt. Vi synes, det var en god borgerlig sag at få sænket arveafgiften, og vi fik positive tilbagemeldinger fra Dansk Folkeparti i første omgang. Som borgerligt parti må det at sænke arveafgiften være lige til hørebenet. Men vi har konstateret, at Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkepartis formand, red.) har hældt det ned ad brættet flere gange det sidste stykke tid,« siger han.

Anders Johansson, finansordfører for de Konservative, er også skuffet over, at arveafgiften ikke bliver sænket eller helt afskaffet i denne omgang.

»Det er frygteligt, for det var noget, vi virkelig har forsøgt at bringe ind til bordet. Vi ville gerne have et opgør med den urimelige dobbelbeskatning, som arveafgiften er,« siger han og tilføjer, at partiet fastholder ambitionen om at sænke arveafgiften ved en anden lejlighed.

Berlingske kunne ellers i maj fortælle, at der tegnede sig et blåt flertal for at sænke arveafgiften.

Dengang sagde finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti, at det kunne lade sig gøre, hvis bl.a. finansieringen var på plads.

»Det er ikke helt umuligt, lad os sige det sådan. Det handler kun om finansiering, og at vi har ønsker på andre områder, som vi gerne ser gennemført til gengæld,« sagde han dengang.

Senere har Kristian Thulesen Dahl været mere afvisende over for forslaget, og ifølge kilder tæt på forløbet har DF-formanden sagt til regeringen, at det ville blive opfattet som en decideret krigserklæring, hvis regeringen kom med forslag til at sænke arveafgiften i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

DF: »Det er fint«

Til meldingen om at regeringen har droppet at sænke arveafgiften, siger gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup i dag:

»Det er fint, at de gør det. Vi har i noget tid gjort det klart, at vi hverken ser nedsættelse eller fjernelse af arveafgiften på vores top ti eller top tyve i forbindelse med de kommende finanslovforhandlinger. Det er godt, at regeringen tilsyneladende har lyttet efter, hvad vi siger.«

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V), men til Børsen siger han bl.a., at han ikke ønsker en lang og opslidende debat, men i stedet vil se resultater.

Som reglerne er i dag, kan man arve 289.000 kroner skattefrit. Derfra betaler nære slægtninge som børn 15 procent i arveafgift – også kaldet bo- og gaveafgift – af resten af arven.

Er der tale om fjernere slægtninge, eksempelvis søskende, tanter eller niecer, ender yderligere 25 procent af det beløb, der er tilbage, i statskassen.

Socialdemokratiet har i de seneste måneder afvist at sænke arveaftgiften, men foreslog tidligere på måneden at omlægge arveafgiften således, at bundgrænsen forhøjes, så en større del af beløbet er skattefrit.

Til gengæld ønsker partiet, at der indføres en helt ny »topskat på arv«, som træder ind med en ekstra høj skat for meget store beløb.

Staten tjener stort på arveafgiften

Berlingske har i en række artikler i den seneste tid sat fokus på arveafgiften og har blandt andet beskrevet, at den er en kilde til stigende indtjening for staten.

Således tjente den danske stat i 1997 knap 3,1 milliarder kroner i skatter og afgifter på arv og gaver renset for inflation, mens beløbet i 2017 var steget med 45 procent til næsten 4,5 milliarder kroner.

Et borgerforslag om at afskaffe arveafgiften forsøgte desuden at samle stemmer nok til at komme i Folketinget.

En af medstillerne af forslaget var bedemanden Claus Jul Mosgaard, der i Berlingske fortalte om familier, der var kommet i klemme i forbindelse med arveafgiften.

Således havde en arving måttet sælge en gård, der havde været i familiens eje i generationer, for at kunne betale arveafgiften. En anden arving måtte belåne det arvede familiesommerhus og senere sælge det for at betale afgiften.

Og en tredje – en husbestyrerinde – måtte bryde sit løfte til forfatteren Karen Aabye, der lod husbestyrerinden arve hjemmet og dertilhørende kunst, hvorefter stedet ifølge Aabye skulle omdannes til museum ved husbestyrerindens død. Det blev dog aldrig til noget, da husbestyrerinden måtte sælge arven for at kunne betale arveafgiften.

Cepos ærger sig også

En af fortalerne for at sænke eller helt afskaffe arveafgiften, som det er set i Norge og Sverige, er cheføkonom ved Cepos Mads Lundby Hansen. Han siger ligesom LA og K, at regeringens droppede planer er ærgerlige.

»Arveafgiften er en ekstra opsparingsskat, og den svækker opsparingen og velstanden. En total fjernelse af arveafgiften ville koste 2,5 milliarder kroner på de offentlige finanser i 2025, og regeringen har et råderum på 26 milliarder kroner frem mod 2025,« siger han.

Søndag kunne Berlingske fortælle, at kilder oplyste, at lettelser af arveafgiften var droppet for at undgå blå borgerkrig. Tirsdag bekræftede Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, første gang overfor Børsen, at lettelserne ikke blev til noget.