Rasmus Paludan tog falsk pistol med til Christiansborg og blev tilbageholdt af politiet - så bad han om betjentenes personaleoplysninger

Stram Kurs-leder Rasmus Paludan har forsøgt at skaffe oplysninger om mindst 81 danske politifolk. Nu står flere politifolk frem og fortæller, hvordan de har følt sig chikaneret af partilederen.

Rasmus Paludan fra Stram Kurs bliver beskyttet af politiet. Her ses han tæt ved Blågårds Plads på Nørrebro i København i maj - omkring en måned efter, at han blev angrebet i forbindelse med en demonstration i området. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

I februar 2016 fandt en konference om ytringsfrihed sted på Christiansborg. Udenfor patruljerede bevæbnede politifolk. Konferencen forløb uden opsigtsvækkende hændelser. Lige bortset fra at Rasmus Paludan dukkede op ved indgangen udstyret med en vellignende attrappistol.

Konferencen fandt sted omkring årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden og var arrangeret af Lars Vilks Komiteen. Ifølge retsdokumenter havde en af arrangørerne - Uwe Max Jensen, som i dag er folketingskandidat for Stram Kurs - forinden sagt til Paludan, at han ikke »kunne forestille sig, at det var et problem« at tage den falske pistol med.

Rasmus Paludan forklarede senere i Københavns Byret, at han ved ankomsten lagde attrappistolen åbent frem i sikkerhedskontrollen.

»Hvis man bliver overfaldet i Danmark, kommer politiet ikke og hjælper en. Det har jeg prøvet masser af gange, og derfor tog jeg den med,« udtalte Rasmus Paludan i Ekstra Bladets omtale af hændelsen.

Den vellignende attrappistol fik vagten til at tilkalde to politibetjente, som tog Rasmus Paludan med ind i et tilstødende lokale i 26 minutter. Politiet besluttede efter samråd med PET at tage pistolen i forvaring, hvorefter Paludan blev bedt om at forlade stedet.

Det hele foregik »stille og roligt« og i god tone, forklarede såvel politiassistenten som Rasmus Paludan senere i Københavns Byret. Ifølge politiassistenten virkede Paludan »ikke påvirket af situationens alvor«.

Alvor blev det imidlertid for Paludan, da han nogle uger senere fandt ud af, at attrappistolen var blevet beskadiget i politiets varetægt, og at politiet ville henlægge sagen.

Han søgte erstatning på i alt 9.611 kroner for de 26 minutters frihedsberøvelse, tabt arbejdsfortjeneste og »tab som følge af en ødelagt attrappistol«. Anklagemyndigheden afviste kravet, og erstatningssagen gik tre års slagen gang gennem systemet, før Københavns Byret i januar i år afviste Paludans krav. Også hans krav på 12 kroner i erstatning for en busbillet.

Men erstatningskravet var ikke Paludans eneste reaktion på episoden om attrappistolen.

Stram Kurs-lederen søgte også aktindsigt i personalemapperne på flere af de politiansatte, som var til stede på Christiansborg den dag.

Betjent om attrappistol: uforsigtigt

Som Berlingske for nylig kunne afsløre, står den aktindsigtsanmodning langtfra alene. Siden 2011 har Rasmus Paludan bedt om at få udleveret personaleoplysninger på mindst 81 politiansatte og 16 ansatte ved anklagemyndigheden.

Berlingske har sammenholdt betjentenes navn og tjenestested med Paludans private sager og demonstrationer de senere år, og der tegner sig et tydeligt mønster af, at den mindste utilfredshed med politiet hos Paludan afføder aktindsigtsanmodninger på de konkrete betjente.

Rasmus Paludan var i efteråret 2018 utilfreds med Østjyllands Politis påbud om at flytte en anmeldt demonstration. Det fik ham til at sende en byge af aktindsigtsanmodninger afsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aktindsigt.

Politiassistent Niels Madsen er en af de betjente, som var til stede på Christiansborg i februar 2016 og således også en af dem, som Paludan bad om personalemappen på. Niels Madsen har 25 års erfaring som politimand og har, fortæller han, aldrig før eller siden oplevet, at nogen søgte aktindsigt i hans personaleoplysninger.

»Der skal lidt mere til at ryste mig. Jeg tænkte, at han var en kværulant. Han ville se, om han kunne finde noget, som kunne stille os i et dårligt lys. Vi rystede bare lidt på hovedet af det, for ingen af os havde noget at skjule,« siger Niels Madsen.

Han husker, at Paludan på Christiansborg følte sig forurettet over at blive taget til side.

»Men med tanke på, at angrebet på Krudttønden havde fundet sted et år forinden, ville de fleste jo nok mene, at det var noget uforsigtigt at tage en pistollignende genstand med til et så stærkt bevogtet arrangement. I værste fald kunne han jo være blevet skudt, hvis han hev den pistol frem,« siger Niels Madsen.

»Intimiderende«

En politiansat, som partilederen har indhentet oplysninger om i en anden anledning, er Georg Husted.

Han har arbejdet 41 år i politiet og er tidligere vicepolitiinspektør. I dag arbejder han som specialkonsulent ved Østjyllands Politi. I forbindelse med en af Rasmus Paludans happenings i Aarhus i 2018 underskrev Georg Husted et dokument om Paludans demonstration, men ud over det havde han intet med sagen at gøre.

»Det var måske til at forstå hans anmodning, hvis vi nu havde truffet hinanden i forbindelse med selve demonstrationen, og hvis han havde været utilfreds med mig. Men vores kontakt var meget perifer. Derfor kan jeg ikke antage andet, end at det er sket i en chikanøs sammenhæng,« siger Georg Husted.

Han forklarer, at Rasmus Paludan blandt andet fik udleveret oplysninger om hans ansættelse, uddannelse og lønforhold. Men ifølge betjenten handler det snarere om principper end om detaljeringsgraden i de udleverede oplysninger.

»En personalemappe er jo en dybt personlig mappe, hvor der blandt optræder informationer om eventuelle sygdomme eller disciplinærsager. Selv om han ikke skulle få den slags oplysninger udleveret, opleves det som intimiderende, fordi han søger nogle dybt personlige oplysninger. Hvis man vil klage og se os efter i sømmene, har vi jo systemer indrettet til formålet,« siger Georg Husted med henvisning til blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Den mulighed er Rasmus Paludan i øvrigt også opmærksom på. Han har kørt 18 klagesager ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fremgår det af en oversigt. Rasmus Paludan har ikke fået medhold i nogen af sagerne.

Til gengæld er Rasmus Paludan selv to gange i 2017 blevet tildelt bøder af Advokatnævnet for at have tilsidesat god advokatskik. Ifølge afgørelserne har han udtalt sig krænkende om blandt andet medarbejdere i politiet.

Han blev i 2015 tillige idømt dagbøder af Østre Landsret for fornærmelig tiltale af en politibetjent. Paludan havde blandt andet kaldt betjenten »kriminel snothvalp« og »fascistisk stormsoldat« og insinueret, at betjenten skulle have en seksuel forbindelse til den person, som Paludan chikanerede.

Fornærmelserne blev fremsat af Paludan i forbindelse med sagen om Paludans årelange chikane af en medstuderende - en sag, der endte med et polititilhold i 2013. Ifølge Berlingskes dokumenter søgte Rasmus Paludan dengang også aktindsigt i personalemappen på den pågældende politiassistent og flere andre politifolk, som arbejdede med tilholdssagen.

Mødte Paludan på festival

Jan Bechmann Sørensen er til daglig ansat i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i folkemunde bagmandspolitiet. Han oplevede i 2013, at Rasmus Paludan søgte aktindsigt i hans personaleoplysninger og fik udleveret detaljer om blandt andet løn og tjenesterejser.

Jan Bechmann Sørensen fortæller, at han aldrig har haft noget at gøre med Rasmus Paludan i sit politiarbejde, men at bekendtskabet stammer fra en festival, hvor betjenten i sit private liv arbejder ulønnet som teamchef for en stor gruppe frivillige.

I 2013 arbejdede Rasmus Paludan også som frivillig på samme festival, fortæller Jan Bechmann Sørensen. Han var nødt til at skille sig af med Paludan som frivillig, fordi han havde mange konflikter med de andre medhjælpere, talte ned til dem og opførte sig som chef for de andre, hvad han ikke var, forklarer Jan Bechmann Sørensen.

»Bagefter søgte han om oplysninger i min personalemappe hos politiet. Han gjorde det tydeligvis, fordi han ville finde noget på mig, og fordi han ville intimidere mig. Det bundede i en privat uenighed, der intet havde med mit politiarbejde at gøre,« siger Jan Bechmann Sørensen.

Læserbrev i 2007

De mange aktindsigtsanmodninger efterlader et spørgsmål: Hvorfor er Stram Kurs-lederen så vred på politiet?

Det er tilsyneladende en følelse, der går år tilbage. I 2007 skrev den dengang jurastuderende Rasmus Paludan et læserbrev i Jyllands-Posten, hvor han blandt andet kaldte politiets korpsånd en »magtliderlig blodrus«:

»Dansk politi har nogle fremragende mennesker ansat. Dog udgør disse maksimalt fem pct. af etaten. For de øvrige 95 pct.s vedkommende er der i ikke helt ringe omfang tale om mennesker lidende af den dyssociale personlighedsforstyrrelse psykopati,« skrev Paludan.

I læserbrevet refererede Rasmus Paludan fire eksempler på sine egne oplevelser med politiet. Blandt andet beskrev han, at han var blevet overfaldet - for bagefter at opleve episoden negligeret af politiet.

Berlingske har været i kontakt med andre politifolk og anklagere, hvis personalesager Rasmus Paludan har bedt om aktindsigt i. Flere af dem oplyser, at de ikke har haft direkte kontakt med Rasmus Paludan eksempelvis i forbindelse med demonstrationer eller beskyttelsesopgaver, og at de derfor ikke aner, hvorfor han har søgt indsigt i netop deres personalesager.

En af dem er en betjent, som har været i tjeneste i 32 år. Vedkommende har sørget for ro og orden under Paludans mange demonstrationer, men har aldrig kommunikeret med partilederen.

»Der var ikke den mindste grund til hans interesse for mig,« siger betjenten, som har bedt om anonymitet.

»Jeg tror, at han føler en form for magt ved, at han får udleveret politifolks oplysninger. Han ved, at han kan skabe utryghed og chikanere den pågældende på den måde,« siger betjenten.

Et eksempel på Rasmus Paludans anmodninger om aktindsigter i ansattes personaleoplysninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aktindsigt.

Ifølge Oluf Jørgensen, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan aktindsigt i personaleoplysninger afslås, hvis det står klart, at oplysningerne skal bruges til et »retsstridigt formål«.

»En myndighed må afslå, hvis der begrundet mistanke om, at aktindsigt bliver brugt for at intimidere. De mange tilfælde kan tyde på et chikanøst formål, men den konkrete vurdering vil også afhænge af, om de ansatte har være udsat for ubehageligheder,« siger Oluf Jørgensen.

Rasmus Paludan har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Ansatte ved politiet er i øvrigt ikke de eneste, som bliver udsat for Rasmus Paludans brug af aktindsigter. Rasmus Paludan har studeret latin ved Københavns Universitet. Her søgte han aktindsigt i 49 tutorers personalesager, fremgår det af dokumenter fra Københavns Universitet. I maj 2011 fik han udleveret navnene på samtlige 49 personer. I 2011 søgte han også aktindsigt i yderligere seks universitetsansattes personalemapper - og fik dem.

Få overblik over Berlingskes artikler om Rasmus Paludan her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.