Økonomer: Thorning får opsvinget foræret

Dansk økonomi er i bedring, og det kan vi primært takke udlandet for. Sådan lyder det fra otte topøkonomer, som Berlingske har talt med. Kun tre mener, at Thorning-­regeringens tiltag også har spillet en rolle.

Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager hjælpes godt på vej af udlandet, når det gælder den danske økonomi. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har regnet med reformer og »forsvarlig økonomisk politik«, siden Thorning-regeringen kom til i 2011. Men når det i øjeblikket lysner for den danske økonomi, er det ikke politikerne, der skal have æren.

Sådan lyder meldingen fra en stribe toneangivende, danske økonomer, som Berlingske har talt med. Den primære forklaring på, at det nu går den rigtige vej, skal i stedet findes i udlandet. I de positive amerikanske takter og i, at vi ikke længere vågner op med usikkerhed om, hvorvidt euroen overlever.

Kun én ud af de otte økonomer tillægger de danske politiske tiltag afgørende betydning for den nuværende økonomiske fremgang. Der uddeles roser til regeringen for dens økonomiske politik, men den udbredte holdning er, at tiltagene først vil slå igennem på længere sigt.

»Det meste, regeringen har gennemført, er reformer, som peger længere fremad. Det er ikke noget, der kan vende en krisestemning, men mere sikre økonomien på længere sigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

Han peger i stedet på den overståede gældspanik i Sydeuropa som den vigtigste årsag til, at det nu går fremad.

»Det er ved at være noget tid siden, vi har hørt skræk­historier fra Sydeuropa om lande, som ikke kan få budgetterne til at hænge sammen og har udsigt til at gå rabundus. Bare det, at disse lande ser ud til at komme ud af problemerne med skindet på næsen, er en positiv historie set med danske briller,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Også cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian mener, at en stor del af takken skal adresseres til det øvrige Europa. Han kalder det »altafgørende« for den danske fremgang, at der er kommet styr på gældskrisen, og roser de europæiske politikere for deres håndtering af de massive problemer.

»De danske vækstpakker og reformer er primært langsigtede. De er fornuftige, men det er jo ikke noget, som forklarer den bedring, vi ser nu og her,« siger han.

Det navnkundige opsving har længe fungeret som en fastmonteret gulerod foran næsen på danskerne. Det har i lang tid været lige rundt om hjørnet, men nu kan det faktisk vise sig at være – ja – lige rundt om hjørnet, om end det sker i et mageligt tempo.

»Gennem længere tid har det lydt, at om et eller to år ville det se bedre ud. Nu er der mere hold i det, fordi man kan begynde at se det i tallene,« siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Han understreger dog, at det endnu ikke er nogen »bulder­fest«. Men selv om optimismen varierer blandt de otte økonomer, er de i det mindste enige om, at der er tegn på bedring.

»Sandsynligheden for, at der er et opsving på vej, regner jeg for relativt stor,« siger Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere vismand, i den optimistiske ende.

En anden tidligere vismand, Christen Sørensen, er den mest skeptiske.

»Jeg vil ikke afvise, at der er vækst undervejs. Men der er en tendens til at overfortolke de tal, der kommer. De hopper og danser jo op og ned, og nu har man i fire år snakket om, at der kom et opsving rundt om hjørnet,« siger han.

Noget af det, som lige nu indgyder optimisme hos økonomerne, er, at forbrugertilliden i januar steg til det højeste niveau i syv år. Dermed kan man forvente, at der endelig vil blive trykket lidt på den finansielle speeder i danskernes privatforbrug.

Konsensus fra regeringen og de fleste økonomer er, at væksten i år vil ligge på omkring 1,5 procent og næste år stige til to procent eller lidt derover – og så, mener de fleste, kan man begynde at tale om et opsving.

Selv har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) talt om et »stemningsskift« i dansk økonomi. Og ved præsentationen af den nye SR-regering mandag udtalte hun, at »det går bedre i udlandet, men vi ser også, at regeringens politik skaber de her resultater.«

Opsvinget er gentagne gange blevet spået til at blive afgørende for, om regeringen kan fortsætte efter næste valg, som senest finder sted i efteråret 2015. Et opsving, der ikke bare skal være til stede i tallene, men som direkte skal kunne mærkes hos vælgerne.

Hvem præmien for at hive dansk økonomi op af dyndet skal gå til, er der ikke enighed om blandt topøkonomerne. Flere angiver stabiliteten i Europa som det mest afgørende. Andre peger på den globale økonomi med USA og Kina i spidsen som den motor, der skal trække eksporten i gang. Og med den også de danske virksomheders investeringer og ansættelser.

Tre økonomer tilkendegiver, at regeringen i nogen grad kan tage æren for, at nedturen er vendt, og at dansk økonomi nu går lysere tider i møde.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen mener, at regeringen med sin økonomiske politik har »skubbet bagpå vækst og beskæftigelse.«

Fra Torben M. Andersen lyder forklaringen, at der har været stor troværdighed og tillid til dansk økonomi på grund af den »rimeligt forsvarlige« økonomiske politik, og at vi nu nået er længere end de fleste andre lande.

»Forudsætningen for, at det begynder at gå den rigtige vej, er netop, at der er nogle grundlæggende ting i dansk økonomi, der ikke er helt skæve; vi har rimeligt styr på de offentlige finanser og har været i stand til at mildne krisens konsekvenser,« siger han.

Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka, vil hellere vende spørgsmålet om. Han understreger, at en masse mennesker har skyld for, at vi havnede i en historisk dyb og langvarig krise, men at man vil vende tilbage til en normal konkunktursitutation, så længe der føres en fornuftig finanspolitik.

Det største skulderklap til politikerne kommer dog fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos. Han mener, at økonomien og »forårs­tegnene« havde haft en noget andet lyd i øjeblikket, hvis ikke det havde været for de seneste fire års politiske tiltag. Lige fra Løkke-regeringens reformer af efterløn og dagpenge til Thorning-regeringens skattereform og vækstpakke.

»Hvis man ikke havde fået lappet på de offentlige finanser og fået den her holdbarhed, ville der fortsat være stor usikkerhed omkring dansk økonomi. Husholdninger og virksomheder ville være tilbageholdende, fordi der var risiko for, at politikerne ville lukke et hul i statskassen med skattestigninger. Den risiko er der ikke, og det medfører større tillid til fremtiden.«

Fra den nuværende regerings tid er det især skatte­reformen fra 2012, vækstpakken fra sidste år samt reformerne af ydelser såsom førtidspension og kontanthjælp, økonomerne fremhæver som løsninger med et længere sigte. Derudover ventes der i foråret en ny vækstpakke, som flere lufter gode forventninger til.