Hvem kan tage æren for opsvinget? Her er økonomernes bud

Smith, Sandemann, Bocian og Lundby er blandt de navne, der her giver et bud på årsagen til det gryende økonomiske opsving.

Nina Smith tilskriver primært opsvinget den globale økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, tidl. vismand

»Det er grundlæggende den globale økonomi, som trækker Danmark i gang. Og så er det sjældent, at kriser varer ved i årtier.«

Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet

»Den vigtigste forudsætning for, at dette opsving kan lykkes, er, at der er sket en stabilisering af den europæiske økonomi. Jeg tror ikke, de politiske tiltag har haft afgørende indflydelse på, om vi får en vending nu.«

Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka

»Regeringen har de senere år gennemført en række strukturreformer, der på mange områder været hensigtsmæssige. Men det er langsigtede reformer og ikke noget, der giver udslag lige nu.«

Christen Sørensen, tidl. vismand og økonomiprofessor

»Hvis nogen har æren, er det central­bankerne.«

Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Noget af det er bundet op på udlandet. Men man kan i hvert fald give regeringen æren for at holde hånden under økonomien. Som den økonomiske politik er tilrettelagt, giver det et positivt bidrag til væksten.«

Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, tidl. overvismand

»Det er ikke oplagt, hvem der står til medaljer her. Det er et klassisk mønster, at økonomien efter et stykke tid begynder at komme op til overfladen. Der er ikke enkelte politiske tiltag, der har gjort en afgørende forskel.«

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank

»Æren tilfalder udlandet. De europæiske politikere er blevet enige om en retning, og nu bliver der ikke hver morgen stillet spørgsmålstegn ved, om euroen overlever. Vækstpakker og andre danske politiske initiativer er primært langsigtede. De er fornuftige, men det er jo ikke noget, som forklarer den bedring, vi ser nu og her.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

»Udlandet er meget vigtigt. Men det er også vigtigt, at politikerne har fået lukket hullet på de offentlige finanser. Hvis man som familie eller virksomhed kan se store underskud, har man også fornemmelse af at der vil komme opstramninger. Det kan betyde, at man bliver tilbageholdende med forbrug og investeringer. Den risiko er der ikke, og det medfører større tillid til fremtiden.«