Nu vælter milliarderne ind i statskassen

På under to år har staten scoret 80 mia. kr., fordi to mio. danskere har omlagt deres kapitalpension. Derfor styrer Danmark nu mod et overraskende overskud i 2014. Økonomer advarer mod at bruge de mange milliarder for at undgå generationstyveri. »Det vil ikke ske, mens jeg har fat i rattet,« svarer finansministeren.

Illustration: Kamilla Wichmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du taget imod regeringens tilbud om en skatterabat på 2,7 pct., hvis du omlægger din kapitalpension til en alderspension? Så er du ikke den eneste. Stik imod forventningerne har rabatordningen nemlig bredt sig som en steppebrand og er nu endt som noget nær et sandt massefænomen blandt danskerne. Og det har ikke kun betydning for den enkeltes privatøkonomi.

Således viser nye tal fra Skatteministeriet, at staten alene i år pr. 24. november har indkasseret hele 50 milliarder kroner som følge af, at så mange som to millioner danskere nu har valgt at omlægge deres kapitalpensioner. Dermed er den samlede gevinst for staten oppe på 80 mia. kr. siden 2013, hvilket er 16 gange så meget, som regeringen oprindeligt forventede at få i kassen. Når staten pludselig kan score så enorme indtægter, skyldes det, at den enkelte dansker ved at tage imod skatterabatten på de 2,7 pct. til gengæld skal betale 37,3 pct. i afgift nu og her.

Det betyder, at statskassen på få år har fået milliarder og atter milliarder i skatteindtægter, som den ellers skulle have haft løbende over de næste mange årtier i takt med, at danskerne gik på pension og dermed betalte skat af deres kapitalpensioner. Danskernes masseflugt mod skatterabatten har overrumplet regeringen, der gang på gang har måttet erkende, at de har undervurderet, hvor mange danskere der ville gøre brug af tilbuddet. Og det er også tilfældet denne gang.

Så sent som i august regnede regeringen således »blot« med at indkassere 30 mia. kr. i 2014 – men nu viser de nye tal, at man allerede ved udgangen af november har fået langt mere i kassen, nemlig 50 mia. kr. De enorme indtægter fra danskernes omlægning af kapitalpensioner betyder ifølge en række økonomer, at staten mest sandsynligt vil ende med et ganske pænt overskud i 2014 – hvilket er særdeles overraskende i lyset af, at regeringen ved årets indgang forventede et underskud på mere end 20 milliarder kroner.

»Vores bedste bud er, at vi kommer på den rigtige side af nul, og at vi nok også kommer op over ti milliarder i overskud i 2014 – simpelthen fordi der er kommet så store ekstraindtægter,« lyder det eksempelvis fra Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.

Også økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet erklærer sig »overbevist om«, at staten ender med et overraskende plus i år. Udsigten til et overskud indikeres da også blandt andet meget kraftigt af nye tal fra Nationalbanken over statens såkaldte »nettofinansieringsbehov«, hvilket er et centralt nøgletal for vurderingen af de offentlige finanser, ligesom det understøttes yderligere af, at staten i år har fået overraskende mange milliarder ind fra den såkaldte PAL-skat, der er en skat på afkastet fra danskernes pensionsopsparinger.

Finansminister Bjarne Corydon (S) gør det klart, at der med de mange milliarder fra danskernes omlægning af kapitalpensioner er tale om en engangsindtægt af »en helt ekstraordinær størrelsesorden«, men han vil hverken be- eller afkræfte, om regeringen på torsdag ved fremlæggelsen af »Økonomisk Redegørelse« vil opjustere forventningerne til statens finanser, så man ikke længere regner med et underskud – men tværtimod et overskud. I et interview med Berlingske siger Corydon:

»Alle må vente og se, hvad vi siger om den sag, til vi fremlægger nye skøn i næste uge på baggrund af de tal, du der opridser. Men i mellemtiden kunne det måske være, at de politikere, der i øjeblikket gør et stort nummer ud af at sige, at regeringen ikke har styr på underskuddet, lige skulle dæmpe sig en lille smule.«

For nylig har regeringen bebudet, at man vil forlænge danskernes mulighed for at omlægge deres kapitalpension med en skatterabat i ryggen, så ordningen også gælder næste år. Dermed vil statens samlede indtægt nærmest med sikkerhed ende på mere end 100 mia. kr. – og tallet kan ifølge regeringen vokse helt op til astronomiske 150 mia. kr.
Uanset hvad vil der formentlig være tale om den største engangsindtægt for staten nogensinde. Eksempelvis kan man for de penge, der allerede nu er løbet ind i statskassen på under to år, opføre mere end tre Storebæltsbroer. Og det helt centrale spørgsmål er derfor nu, om de danske politikere i en bred forstand kan holde sig til løftet om, at pengene kun skal gå til at nedbringe nationens gæld.

»De her meget store indtægter stiller store krav til politikernes selvdisciplin. Det bliver interessant at følge, om de kan holde sig fra at falde for fristelsen til at bruge nogle af de her penge til at løse nogle akutte problemer – eksempelvis den lave vækst. Selv om politikerne siger, at pengene skal gå til gældsafvikling, er jeg stadig bekymret,« siger Steen Bocian fra Danske Bank.

Muligheden for at omlægge kapitalpensionen med en skatterabat på 2,7 pct. blev aftalt med skattereformen i 2012. Her gav aftaleparterne – regeringen og de borgerlige partier – hinanden håndslag på, at indtægterne fra ordningen netop skulle gå ubeskåret til at afvikle gælden for at sikre, at man ikke skabte et hul i kassen for yngre generationer på lang sigt. Men allerede et år senere – da man med den såkaldte »Vækstplan DK« lavede en række skattelettelser for erhvervslivet – brød partierne musketer-eden og tog en milliard af de ekstraordinære skattekroner. Det er bl.a. det, der nærer bekymringen hos økonomer, men Bjarne Corydon garanterer, at man i hvert fald i hans finansministertid ikke vil se, at man fraviger den klare aftale om at bruge pengene til at afdrage på statsgælden.

»Jeg har jo som finansminister selv sikret mig, at vi kunne håndtere det her betryggende og på en måde, der ikke skaber problemer på lang sigt, ved at etablere nogle meget klare rammer og aftaler omkring de her milliarder. Og det vil man fortsat se, så længe jeg har fat i rattet,« siger han.

Som følge af EU-reglerne må Danmark og de øvrige medlemslande maksimalt have et underskud på de offentlige finanser, der svarer til tre pct. af BNP. Overskrider man dette, kan man få en såkaldt EU-henstilling med påbud om besparelser. Det kan lyde teknisk – men har i praksis haft stor betydning for rigtig mange danskere. Da Danmark i 2010 under VK-regeringen modtog en sådan henstilling førte det nemlig til enorme besparelser i form af blandt andet en halveret dagpengeperiode, som siden har kostet tusindvis af arbejdsløse deres ret til dagpenge. VK-regeringen så sig også nødsaget til at udskyde en række skattelettelser, hvilket på ingen måde vurderedes at være hensigtsmæssigt midt under en verdenshistorisk finanskrise med lav vækst og beskæftigelse.

Og det var da også netop for at undgå endnu en truende karambolage med EU’s underskudsgrænser, at den nuværende regering opfandt muligheden for at give danskerne en skatterabat på deres kapitalpensioner mod, at de gik med til at betale en afgift til staten nu og her fremfor at vente i mange år.

I dag beskriver økonomer det over for Berlingske som »et smart kunstgreb« og et »klogt politisk træk, der har givet regeringen en fantastisk frihed«. Men, som økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen tilføjer:

»Nu har man jo så gjort brug af den mulighed, der dermed forsvinder, og som aldrig vil være der igen. Nu har man malket koen. Så fremover må man jo gå den hårde vej og lave reelle opstramninger for at få pengene til at passe.«

Og i både Venstre og Det Konservative Folkeparti er man af den grund også kritisk over for ordningen, selv om den indebærer en skattelettelse for danskerne, og selv om partierne selv var med til at indføre muligheden i 2012. Venstres næstformand, Kristian Jensen, mener, at man med de enorme indtægter »sminker budgettet« for at »skygge for, at man ikke har lavet de grundlæggende reformer og besparelser, der er brug for«.

Den konservative gruppeformand, Brian Mikkelsen, tilføjer:

»Regeringen pynter sig med lånte fjer. Det, man har gjort her, er præcis det samme som at låne penge. Her låner man dem bare af ens børn og børnebørn fremfor at låne dem på almindelig vis,« som han siger.

De kalder det tilmed for »ekstremt ringe«, at regeringen har kunnet regne så forkert i dens skøn over, hvor mange penge ordningen ville tilføre. Men det afviser Bjarne Corydon:

»Hvordan det ender ud til sidst afhænger jo af rigtig mange menneskers adfærd, og det er i sagens natur svært at forudsige. Men jeg synes egentlig bare, at dem, der skønner for os, har udvist behørig forsigtighed ved ikke at overdrive det her fra starten,« som han siger.

På grund af skatterabatten vil statskassen på sigt miste mere end fem mia. kr. i direkte indtægter – et tab, som dog delvist forventes at blive opvejet af lavere renteudgifter. Og uanset hvad fastholder Bjarne Corydon, at ordningen har været en god idé, fordi den har givet luft i økonomien i en svær tid og har været et værn imod, at Danmark skulle ramme ind i endnu en EU-henstilling med store milliardbesparelser som en konsekvens:

»Prisen for at få en henstilling er jo, at man bliver forpligtet til at stramme hurtigere og tidligere op, end man ellers havde været nødt til. Det har konsekvenser for regeringens muligheder for at understøtte vækst og beskæftigelse – og den situation har vi, i modsætning til vores forgængere, ikke ønsket at bringe Danmark i.«