Morten Østergaard: EFI fortsætter trods hidtil skarpeste advarsel

ARKIVFOTO. Morten Østergaard (R), januar 2014-september 2014. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Han slog sig som ny radikal skatteminister op på at være garant for borgernes retssikkerhed i forhold til Skat. I sommeren 2014 modtog Skatteministeriet den hidtil skarpeste advarsel om problemerne med EFI. Afsenderen var Skatteministeriets Interne Revision i sommeren 2014, der udtrykte alvorlig bekymring over inddrivelsessystemet i en rapport stilet direkte til departementschef Jens Brøchner i Skatteministeriet. SIR skrev bl.a., at det var »en væsentlig trussel mod retssikkerheden, at Skat foretager inddrivelsesindsatser på ikke-retskraftige krav.«

Advarslen fik Skat og Skatteministeriet til at bestille en lang række eksterne undersøgelser og samtidig flytte hundredvis af medarbejdere over til at håndtere inddrivelsesopgaverne manuelt og rydde op i de forældede data.

Morten Østergaard måtte også informere Folketinget om, at 900 millioner kroner var tabt på grund af EFI.