Minister giver adgang til private data

To politikere har tilladt, at deres private data bliver kortlagt til mindste detalje. Det er aldrig sket før. Folketingets formand kalder det »tiltrængt.«

Danskerne får for første gang et konkret indblik i de omfattende mængder data, der er registreret på hver dansker – og lovgiverne selv.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) og folketingsmedlem Jens Joel (S) har givet Berlingske adgang til at indhente deres private data. Avisens gravegruppe har i flere måneder indhentet, analyseret og kortlagt politikernes e-mail, telefonopkald, SMS, Dankort, flyrejser, skatteoplysninger og private billeder. Deres politiske og intime mønstre og vaner bliver nu præsenteret på b.dk

Read this article in english:


Regeringen har ellers i mere end et halvt år forsøgt at lukke den overvågningsdebat, som de lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden og NSA har affødt. Regeringen har konsekvent gentaget, at den ikke kender til ulovlig overvågning i Danmark, og så sent som fredag afviste regeringen at nedsætte en kommission til at undersøge overvågning.

Ikke desto mindre sætter de to folketingspolitikere, en fra hvert regeringsparti, nu sig selv i spil for at udløse debat om registrering og logning af data. En af dem er sågar en del af regeringen.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), kalder de to politikeres tilladelse til at grave i deres data for et »interessant eksperiment«:

»Det kan få betydning for debatten om vores data, men jeg går ud fra, at det også er deres tanke med at deltage, så det kan illustreres, hvor voldsomt mange data der findes på folk. Jeg kan godt forstå eksperimentet, og jeg vil studere det med stor interesse. Det er en tiltrængt debat. Mere har jeg ikke at sige nu.«

Berlingskes undersøgelse bygger bl.a. på analyser af 18.047 e-mail, 31.303 teledata og 2.407 bankregistreringer. De to hovedpersoners data bringer os tæt på dem. Sofie Carsten Nielsen kommunikerer mere med rådgivere og de Radikales sekretariat end med folketingsmedlemmer og stort set ikke med venner. Jens Joel derimod spiser ofte ude og bruger i gennemsnit 2.222 kr. om måneden på værtshuse og barer. Hans metadata for e-mail afslører, hvilke grupperinger han tilhører internt i Socialdemokraterne. Og han bruger i høj grad sin mobil til at udveksle SMSer med venner og især kvinder.

Jesper Lund, næstformand i IT-Politisk Forening, håber, at undersøgelsen vil skabe opmærksomhed på logning og registrering.

»De to folketingsmedlemmer har for alvor noget at miste. Jeg er overrasket over, at Berlingske har fået adgang til de data, for politikerne har generelt ikke været meget for at tale om overvågning, slet ikke regeringspartierne,« siger Jesper Lund, der tilføjer, at han ikke har kendskab til noget tilsvarende projekt.

Lars Ramkilde Knudsen, professor i kryptografi og IT-sikkerhed ved DTU, vurderer, at det er modigt af Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel, fordi data kan være meget »kraftfuldt.«

»Nogle vil sige, at det, NSA kan gøre, det gør I nu. Det kan virkeligt blive farligt for dem, ikke mindst i forhold til politiske modstandere. Kan dette være med til at illustrere, hvor farlige data er, vil danskerne måske få øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte data.«

Troels Møller fra Bitbureauet, en internetpolitisk tænketank, siger ligeledes, at han aldrig har hørt om et tilsvarende projekt. Han mener, at det kan være svært for danskerne at forstå omfanget af registrering og håber, at undersøgelsen får danskernes øjne op for, hvor meget de bliver overvåget.

I 2009 fik den tyske politiker Malte Spitz teleselskabet Deutsche Telekom til udlevere et halvt års teledata, som avisen Zeit Online brugte til minutiøst at kortlægge hans fysiske færden.

Malte Spitz vurderer, at Berlingskes projekt vil gøre debatten om data mere realistisk med »konkrete eksempler.«:

»Det tjener som en øjenåbner, der kan vise folk, hvad der allerede er muligt.«