Milliardæren Lars Seier: Borgerligheden er blevet »hijacket af usle og usympatiske agendaer«

Lars Seier Christensen er dybt bekymret for det borgerlige Danmark. Den økonomiske debat er noget nær død, og forsvaret for grundlæggende rettigheder er trængt i baggrunden.

Seier
Erhvervsmanden Lars Seier Christensen er en af Danmarks mest markante borgerlige stemmer. Han er bekymret for den retning, dansk politik udvikler sig i. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Milliardæren Lars Seier Christensen lægger ikke fingre imellem.

Der er al mulig grund til at sidde dybt bekymret tilbage, hvis man er borgerlig.

Befolkningen synes at have mistet appetitten på klassiske, borgerlige mærkesager såsom lavere skat og reformer.

Klimaspørgsmålet har taget det borgerlige Danmark på sengen.

Og den borgerlige debat er blevet »hijacket af stadigt mere usle og usympatiske agendaer« såsom Rasmus Paludans koranafbrændinger.

»Der er et konstant skred. Mere og mere provokation og fragmentering af udlændingedebatten. Mindre og mindre snak om lavere skat og mere frihed. Det er sørgelig pervertering af den borgerlige debat,« siger han.

Resultaterne for det borgerlige Danmark er egentlig udmærkede, mener han.

»Vi har fået stoppet den retning, samfundet var på vej i. Der er trods alt en smule fald i skattetrykket,« som han siger.

Problemet er i hans øjne, at der er meget lidt, der peger fremad. I en tid, hvor det ellers går godt, og hvor »man kunne træffe nødvendige beslutninger forholdsvist smertefrit«, synes spørgsmålet om velstand og erhvervslivets rammevilkår at være trængt markant i baggrunden.

Samtidig står de borgerlige frihedsrettigheder svagere end længe i den kollektive bevidsthed.

»På grund af de unægtelige problemer, vi har med terrorisme og utilpassede befolkningsgrupper, lader det til, at man er klar til at kaste en masse former for traditionelle borgerlige friheder på bålet og lave alle mulige tiltag, der begrænser den fundamentale frihed på baggrund af latterlige, kortsigtede initiativer. Der er sket et skred,« siger han.

For ham bør det være en borgerlige mærkesag at sætte spot på grundlæggende frihedsrettigheder i en fremtid, hvor »de teknologiske muligheder for at overvåge og regulere folk kun tager til«.

»Vi risikerer, at vores hverdag bliver totalovervåget, og at staten vil udvide sit imperium over det enkelte menneske. Det er noget, borgerlige skal sige klart fra over for,« siger han.

Også klimadebatten trænger i hans øjne til en mere klar, optimistisk borgerlig stemme.

»Klimadebatten er ved at tage en meget ubehagelig drejning. At se en hel verden løbe i hælene på en 16-årig pige, og at se voksne mænd sidde og tude af frygt for, at verden går under … Vi er nødt til at skubbe imod der, for det er ved at løbe helt af sporet. Der skal trækkes i nødbremsen – ellers risikerer vi at blive kostet rundt i manegen som mennesker,« siger han.