På overfladen var humøret højt.

Det var en veloplagt og stort smilende Morten Messerschmidt, der gæstede TV 2-programmet »Go' Aften Live« torsdag aften for godt to uger siden for at kommentere Kristian Thulesen Dahls bebudede exit som partiformand for Dansk Folkeparti.

Faktisk var det vanskeligt at se på Messerschmidt, at Dansk Folkeparti aktuelt befinder sig i endnu en opslidende krise og magtkamp, der kun er blusset op, efter at Thulesen Dahl tog konsekvensen af et miserabelt kommunalvalg og bebudede sin afgang.

Seks minutter inde i programmet indtraf imidlertid en hændelse, som ifølge Berlingskes oplysninger gjorde Messerschmidt rasende.

Morten Messerschmidt var nemlig også inviteret i studiet for at fortælle om sine egne overvejelser om at stille op som ny formand.

Vi ved i dag, at Dansk Folkepartis nuværende næstformand går efter at blive ny DF-formand – i alliance med Peter Kofod som næstformand.

Denne torsdag fik Messerschmidt lejlighed til at fortælle om sine personlige overvejelser omkring det at blive partiformand og om retssagen, der har fulgt Messerschmidt som en skygge i syv år.

I byretten blev Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og EU-svindel. Sagen er blevet anket til landsretten.

Er han så overhovedet egnet til at blive formand, ville TV 2-værten vide.

Og værten var ikke den eneste, der satte spørgsmålstegn ved situationen.

For godt seks minutter inde i programmet blev der pludseligt stillet igennem til hovedbestyrelsesmedlem Merete Dea Larsen, som netop har lanceret sit eget kandidatur som formand for Dansk Folkeparti.

Messerschmidts ansigt stivnede kort, da partifællen tonede frem på skærmen i studiet, og han tog en tår af sit vandglas.

En ærgrelse og en udfordring

Fra sit hjem i Roskilde kunne Merete Dea Larsen fortælle, at hun synes, »det ser svært ud« for Messerschmidt at gå efter formandsposten med byretsdommen hængende over hovedet.

»Jeg ser det som en stor udfordring,« sagde hun.

Messerschmidt er for sin del overbevist om, at han bliver frikendt i landsretten, bedyrede han.

Selvom han stivnede kortvarigt, var det svært at se, men ifølge Berlingskes oplysninger fik det efterfølgende Messerschmidt til at rase over, at han ikke var blevet varslet om Merete Dea Larsens pludselige og uventede optræden.

I Berlingske har Merete Dea Larsen netop lanceret sig selv som modkandidat til Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.

Hun understreger, at hun vil se det som sin vigtigste opgave som ny partiformand at skabe samling i partiet efter flere år med magtkampe.

»For så er jeg ret sikker på, at vi kan rejse os igen,« siger hun:

»Jeg har ikke siddet på Christiansborg det seneste lange stykke tid, og jeg tror, det er godt at få en person ind, som ikke har været en del af de åbenlyse uenigheder, der har været.«

Til gengæld gentager hun sin bekymring over Messerschmidts retssag, der ventes afsluttet til februar – altså efter medlemmernes valg af ny formand.

»Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at folk får mulighed for at stemme på en anden kandidat. Min frygt er, at hvis vi alle bare sagde ja til pakken med Morten og Peter, så ville der være medlemmer, der ikke bryder sig om det, og som ikke føler sig hørt,« siger Merete Dea Larsen.

Merete Dea Larsen mener dog ikke, at sagen er diskvalificerende for hans kandidatur.

»Han har ret til at stille op. Hvis medlemmerne vælger ham, har de truffet deres valg.«

Samtidig ærgrer det Merete Dea Larsen, hvis Morten Messerschmidt følte sig udsat for et bagholdsangreb på tv, da hun blev stillet igennem for at kommentere hendes syn på den verserende retssag.

Vidste du, at du var med direkte, og at han ville være der?

»Ja, ja. Det vidste jeg godt.«

Der var jo nogen, der syntes, det var meget voldsomt, at du kom på og sagde de ting direkte, mens han var der? Var det ikke konfrontatorisk gjort af dig?

»Nej, det var det virkelig ikke. Men jeg skal måske vænne mig til, at det er nogle andre typer af medier, end jeg er vant til. Jeg troede ærligt talt, at han vidste, jeg kom på, for ellers havde jeg fortalt ham det på forhånd.«

Kan du forstå, hvis nogen synes, det virkede voldsomt af dig at gøre sådan?

»Ja, det forstår jeg godt, når det kom som en overraskelse for ham – at han følte, han blev taget med bukserne nede. Det var bare slet ikke min intention. Og jeg synes, det er min rolle at sige, hvad jeg mener, og hvad jeg hører, der rører sig ude omkring. Sætte ord på de tanker, der går igennem, folk.«

Kan du forstå, at han blev vred over det?

»Vred er måske så meget sagt. Jeg kan forstå, at han blev lidt øv over, at det skete, men han er garvet og har været i toppolitik i lang tid. Når det er sagt, ville jeg gerne have givet ham et heads up.«

Betyder det, at du beklager, at han ikke vidste det?

»Jeg ved ikke, om jeg beklager det, for han har jo ikke krav på at få det at vide. Men jeg har altid talt godt med Morten Messerschmidt, og havde jeg vidst, at han ikke vidste det, så havde jeg sagt det til ham inden, for sådan er jeg som type.«