Måling spår tæt folkeafstemning om retsforbehold

40 procent ved ikke, hvor de vil sætte krydset ved folkeafstemningen om en måned. De mange tvivlere er umiddelbart en fordel for nej-siden, vurderer ekspert.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lagt op til lidt af en gyser, når danskerne 3. december skal tage stilling til, om retsforbeholdet skal bevares eller erstattes af en tilvalgsordning.

I en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, siger 32 procent ja til at erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning. 28 procent siger nej. De sidste 40 procent har ikke gjort op, hvor de vil sætte krydset, når de står bag forhænget 3. december.

Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, vurderer, at nej-siden umiddelbart har en fordel, når det handler om at få fat i tvivlerne.

»Når selv eksperter ikke ved, om Danmark på sigt kan få lov at beholde retsforbeholdet, men fortsat være med i Europol, er det ikke overraskende, at så mange vælgere ikke ved, hvad de skal stemme. Men det, vi ved fra forskningen, er, at hvis vælgerne er i tvivl, vælger de at sige nej. Man ved, hvad man har – man ved ikke, hvad man får,« siger Derek Beach til Politiken.

På baggrund af sin egen undersøgelse af afstemningen vurderer han, at flertallet af tvivlerne er såkaldt »bløde euroskeptikere«. Hvis de stemmer på baggrund af deres almene EU-holdninger, vil to ud af tre stemme nej.

Hvis tvivlerne derimod blot lytter til det parti, de stemte på ved folketingsvalget, ender det ifølge Derek Beach formentlig med et lille ja, fordi hovedparten af tvivlere hører til hos ja-partierne.