Folketingets EU-Oplysning brugte ja-retorik

EU-Oplysningen erkender fejl, men omstridt ordlyd får alligevel en løftet pegefinger fra Folketingets formand.

Frem til mandag eftermiddag i denne uge kunne man således på EU-Oplysningens folkeafstemningssite læse, at den såkaldte efterforskningskendelse blandt andet ville »styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne og bidrage til en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet«. Den sætning er nu fjernet. Det samme er en tidligere beskrivelse af de 22 retsakter, som vi tilvælger ved et »ja« 3. december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Folketingets EU-Oplysning er sat i verden for at levere upartisk, neutral og saglig information om EU til danskerne.

Og frem mod folkeafstemningen 3. december i år, hvor vi skal stemme om det danske retsforbehold, er EU-Oplysningens opgave vigtigere end meget længe.

Mange danskere ved nemlig stadig ikke, hvordan de skal forholde sig til den teknisk vanskelige afstemning – og hvad de skal stemme. Og i jagten på afklaring er EU-Oplysningens hjemmeside et oplagt sted at blive klogere.

Men indtil i denne uge har EU-Oplysningen ukritisk kopieret ja-partiernes ord på sit folkeafstemningssite, hvor en stor del af den aftale­tekst, som Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og de Konservative selv har formuleret, og som ligger til grund for folkeafstemningen, har været brugt til at beskrive, hvad det er, danskerne skal stemme om til december.

Det viser en gennemgang af teksterne, som politiko.dk har foretaget.

Særligt i ét konkret tilfælde har EU-Oplysningen langt fra levet op til opgaven med at levere upartisk og neutral EU-information.

Frem til mandag eftermiddag kunne man således på EU-Oplysningens folkeafstemningssite læse, at den såkaldte efterforskningskendelse blandt andet ville »styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne og bidrage til en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet«.

Efter politiko.dk henvendte sig angående formuleringen, er den nu fjernet fra hjemmesiden. Og EU-Oplysningen erkender da også, at man har begået en fejl.

»Vi er selvfølgelig meget kede af den her situation. Vores opgave er at informere om EU både neutralt og sagligt og selvfølgelig at repræsentere både ja- og nejsiden i de her spørgsmål. Da I gjorde os opmærksomme på den her sætning, fjernede vi den selvfølgelig med det samme,« siger Martin Jørgensen, der er fuldmægtig i EU-Oplysningen og har været med til at udarbejde hjemmesiden retsforbehold.eu.dk, hvor formuleringen optrådte.

(artiklen fortsætter under billedet)

Introteksterne er nu fjernet

Faktisk er samtlige introtekster, som i begyndelsen af ugen mødte interesserede borgere, der ønskede at læse om de 22 retsakter, som vil blive valgt til, hvis danskerne stemmer ja 3. december, ligeledes blevet slettet.

Også de beskrivelser byggede nemlig på ja-partiernes aftaletekst, erkender Martin Jørgensen.

»Vi har fjernet det for, at der ikke skal kunne stilles spørgsmål til det her. Vi er jo sat i verden for at være neutrale. Og det er vores fejl, at vi har lagt den på, og at der så kan blive sat spørgsmålstegn ved det. Det er vi selvfølgelig kede af,« siger han.

Teksterne blev fjernet fra hjemmesiden i tirsdag. I stedet har EU-Oplysningen nu produceret nye, ultrakorte introtekster, der på neutral vis fortæller, hvad de 22 retsakter går ud på.

Oplysningen uddyber retsakterne yder­ligere, hvis man trykker sig videre. Her er både medtaget positive og negative konsekvenser samt erfaringer fra Storbritannien. Her har man i mange år haft en model, der ligner den, ja-partierne ønsker, at Danmark også skal have.

Professor og EU-ekspert på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Peter Nedergaard, lægger ikke skjul på, at formuleringen er uheldig.

»Det er ikke godt. EU-Oplysningen skal være frysende neutrale og udelukkende oplyse om faktuelle forhold. De må aldrig gå ind i vurderinger,« siger han og forsætter:

»EU-oplysningen er hele Folketingets EU-oplysning. Både ja- og nej-siden, og både venstresiden, midtersiden og højresiden. Alle partier skal kunne se sig selv i EU-Oplysningen, og derfor skal de være fuldstændigt neutrale«.

Peter Nedergaard mener, at EU-Oplysningen nu bør lave en procedure for, at noget tilsvarende ikke sker igen.

Folketingets formand uddeler kras kritik

EU-Oplysningen er en del af Folketingets administration og har derfor Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, som øverste politiske chef.

Hun er langt fra imponeret af »svipseren­«.

»Selvfølgelig skal EU-Oplysningen være oplysende og upartiske. Det kan der slet, slet ikke være nogen tvivl om. Hverken ja- eller nej-partierne kan være uenige i det. Og alene det, at I skal henvende jer, er noget møg,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

»Det er almindelig oplysning til daglig, men lige i øjeblikket er der ekstra mange, der går ind på hjemmsiden. Det er borgernes mulighed for at gå ind og tjekke, og de skal kunne regne med en upartisk oplysning. EU-Oplysningen skal være upartisk.«

Også blandt Folketingets partier er der enighed om, at EU-Oplysningen er gået over stregen. Hos de Konservative, som anbefaler et ja til december, mener EU-ordfører Rasmus Jarlov, at formuleringerne burde have været mere neutrale.

»De bør holde det i et neutralt sprog, når de forholder sig til, hvad retsakterne og afstemningen handler om. De er ikke deres opgave at opliste, hvad de synes, der er af fordele,« siger han.

Det samme er holdningen hos Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth. Han mener, at EU-oplysningen er sprunget over, hvor gærdet er lavest og har glemt at gøre opmærksom på, at der også er ulemper forbundet med et ja.

»Det her er ikke godt, det er det virkelig ikke. Det er jo meget nemt at gøre det sådan, men det er jo ikke rigtigt. Og man læner sig op ad dem, der ønsker et ja,« siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

»EU-Oplysningens rolle er ikke at opfordre til et ja, men at oplyse fuldstændig fordomsfrit om, hvad det handler om, det vi skal stemme om og tage stilling til. Og når man bruger tekst fra aftalen, så er der efter min bedste overbevisning tale om en form for agitation.«

De Radikale kan ikke se problemet

Hos de Radikale, der af mange opfattes som Folketingets mest EU-venlige parti, kan EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen ikke se, at de ladede formuleringer omkring konsekvenserne af »direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager« på EU-Oplysningens hjemmeside skulle være et problem.

Han mener, at nej-sigerne i øjeblikket er på jagt efter fejl, unøjagtigheder og i øvrigt »ser spøgelser bag enhver kommode«:

»Jeg er enig i den vurdering, der ligger i den oprindelige sætning, og derfor synes jeg ikke, de har skrevet noget forkert. Men det er selvfølgelig højspændt politisk på grund af decemberafstemningen. Og det, der en anden god gang bare ville have været oplysning, bliver nu tolket voldsomt politisk.«

Synes du, det er objektivt og neutralt, sådan som EU-Oplysningen skal være?

»Ja, det synes jeg faktisk. I det her tilfælde synes jeg, det er retvisende i forhold til hensigten med retsakten og samarbejdet. Og så kan man så diskutere, om det ikke burde stå på en anden måde, når nu folk skal tage stilling, og om man kan tillade sig at bruge en positivt ladet sætning. Men jeg er ikke provokeret over sætningen og synes, det er helt i tråd med EU-oplysningens ønske om at give information,« siger Rasmus Helveg Petersen.