Landmand punkterer myte om industrihamp: »Du skal ryge en joint på 500 kg, før du kan mærke noget«

På Møllerup Gods begyndte de at dyrke industrihamp til fibre og fødevarer sidste år. Godsejer Stig Gamborg håber på, at lovgivningen fremover vil tillade ham at høste sin hamp til medicinsk formål, så han kan udnytte planten 100 procent.

Godsejer Stig Gamborg dyrker industrihamp på sine marker ved Møllerup Gods på Djursland. I dag bruger han planterne til fødevarer og fibre. Fold sammen
Læs mere

På markerne ved siden af sine gule bindingsværkbygninger er godsejerparret på Møllerup Gods på Djursland begyndt at dyrke hampplanter.

De grønne hampplanter, som Anne Sophie og Stig Gamborg såede sidste år, bare vokser og vokser. I dag bruger ægteparret hampplanten til at lave fødevarer og fibre. Men planten har mange flere egenskaber og kan blandt andet også bruges til at lave medicin - noget de måske kan se frem til at få lov til i fremtiden.

I går beskrev politiko.dk, hvordan en række politiske partier på Christiansborg vil have danske landmænd med i et landbrugseventyr, hvor hamp skal spille hovedrollen.

Det erhvervsmæssige landbrugsfremstød fyldt med hamp udspringer af en diskussion på Christiansborg, hvor et snævert flertal lige nu vil have legaliseret, at læger fremover kan udskrive mere medicin med cannabis til deres patienter.

Det er en kæmpe industri i andre lande. Og hvis det rent faktisk bliver legaliseret af et flertal i Folketinget, så skal danske landmænd satse på at dyrke og høste planten mere, end den bliver i dag.

Og godsejer Stig Gamborg synes, det lyder fornuftigt at ændre på lovgivningen. For lige nu udnytter han ikke sin industrihamp fuldt ud.

»Jeg ville ikke kun dyrke det til medicinsk cannabis, men det ville være endnu en anvendelse af planten,« siger han og uddyber:

»Så på min hampmark ville jeg høste tre ting. Plantens frø til fødevarer, bladene vil jeg trække de aktive stoffer THC og CBD ud af til den medicinske industri og af stænglerne vil jeg udvinde fibre. Det vil sige, at jeg ville udnytte planten 100 procent. Og hvis du måtte det, ville det være interessant for landmanden.«

»En joint på 500 kg«

Nogle gange bliver debatten om hamp forfejlet, mener Stig Gamborg. Men han indrømmer også, at hamp er en meget kompleks plante, hvor der findes rigtig mange forskellige sorter. I medicinsk cannabis er det stofferne THC og CBD, man bruger.

»Helt overordnet kan vi sige, at der findes to hovedgrupper. Den lovlige industriplante og den ulovlige rygeplante. Industriplanten har et lavt indhold af stoffet THC, og det ville man skulle udvinde ved at lave ekstrater fra bladene med et stort apparatur, hvorimod rygeplanten har et højt indhold af THC og ofte er den man ser dyrket i drivhuse i USA under høj sikkerhed,« siger Stig Gamborg.

Og når folk ser en hampplante forbinder de den også tit med hash, men de lovlige hampplanter på de danske marker får man ikke meget ud af at ryge, pointerer godsejeren.

»Du skal ryge en joint på 500 kg, før du kan mærke noget. Og der tror jeg, at du bliver træt i lungerne, før du mærker noget effekt,« siger Stig Gamborg og forklarer, at der i en industriplante er mindre en 0,2 procent THC og derfor er ubrugelig i en joint.

Ikke noget tjubang eller behov for øget sikkerhed

De hampplanter, der vokser ved Møllerup Gods og rundt omkring i landet, kan godt bruges til medicinsk cannabis.

Og det er faktisk en oplagt mulighed at benytte sig af industrihamp til medicinsk cannabis, da det ikke kræver ligeså høj sikkerhed, som hvis man dyrkede den - i visse kredse - noget mere kendte hampvariant; rygehamp.

»Industrihamp er en almindelig afgrøde, der står på marken. Du behøver ikke noget forhøjet sikkerhed omkring markerne,« siger han.

Gamborg-parret havde faktisk sidste år to tyverier på deres dengang 30 hektar industrihamp.

»Nogle unge mennesker kom forbi og troede, at det var hamp, man kunne ryge. De fældede et lille område, og gik så hjem og brændte noget tobak af. Og så har de da sikkert haft det morsomt ud fra det. Det kan jo være, at der er en pseudoeffekt,« siger Stig Gamborg grinende.

Industrihampen kan inddeles i en frø-hamp og i en fibre-hamp. De bliver henholdsvis op til 1,20 meter og 3 meter høje. Og af frøhampen kan man lave to forskellige slags olier. En olie til madlavning og en medicinsk olie, forklarer Stig Gamborg.

»Frøene har intet THC i sig. Hvis du presser olie af frø, ligesom du gør med raps, så får du en fødevareolie. Men hvis du laver et ekstrat af bladene og laver en olie ud af det, så får du en olie, der indeholder CBD og THC. Og det er to vidt forskellige olier,« siger han.

Kommunikationen fejler

I Danmark er der en masse godkendte sorter med et lavt indhold af THC.

Og dem mener Stig Gamborg ligeså godt, at man kan bruge til medicinsk cannabis, hvis det bliver lovligt. Og den manglende viden hos folk, der ikke beskæftiger sig med hamp til dagligt, udmunder ofte i, at der sker misforståelser ift. hampdyrkningen.

»Medicinsk cannabis handler både om stofferne THC og CBD. I industrihamp er der 0,2 procent THC og 3-4 procent CBD. Så hvis du laver et ekstrat ud fra industrihamp til medicinsk formål, så behøver du ikke at tage en rygeplante med et højt THC-indhold. Og det er her kæden ofte hopper af,« siger han og pointerer:

»Hvis det bare bliver tilladt at lave ekstrater af industrihampen, ville det være meget nemmere. For vi kan ligeså godt anvende den industrihamp, som er på markerne, og som er så bred anvendelig,« siger han.

I år 2015 var der ca. 300 hektar landbrugsjord, hvor der blev dyrket den lovlige industrihamp, der indeholder mindre en 0,2 procent af stoffet THC.

Men de 300 hektar er allerede steget voldsomt, da Stig Gamborg har ti-doblet sine marker. Så han i dag råder over 300 hektar.

Cannabis-kommission?

Og netop for at få en større viden på området, og inden man træffer lovmæssige beslutninger, så kom Landbrug & Fødevarer med et forslag under sidste års folkemøde på Bornholm.

Der skulle nedsættes en politisk cannabis-kommission, der skulle undersøge de samfundsmæssige udfordringer og forretningsmæssige fordele, der er ved at lovliggøre cannabis i højere grad.

Vi nærmer os nu dette års folkemøde, og der er endnu ikke blevet nedsat en kommission fra politisk side.

Alternativet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti synes også, at der er behov for mere viden på det her område.

Dansk Folkepartis landbrugsordfører, René Christensen, tror, at det er i alle partiers interesse at få en bedre viden på hampområdet ved at invitere nogle fagfolk ind.

»Lad os få det helt ned, hvor det er apolitisk, og hvor vores samlede vidensniveau bliver hævet på tværs af partiskel. For umiddelbart opfatter jeg det ikke som værende på landbrugsdelen, hvor der er meget konflikt,« siger han.