Her går det jättebra

»Kunne man vælge, burde man lade sig føde i Sverige,« konkluderer en økonom og tidligere forskningsleder her. Sverige har højere økonomisk vækst, større velstand og lavere skattetryk end Danmark. Samtidig formår landet at opretholde et udbygget velfærdssamfund. Hvad er opskriften?

Lars Göran Itskowitz og hans kone Christina Rosenberg og deres Ferrari California ved hjemmet i Långedrag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den knaldrøde Ferraris motorbrøl bryder eftermiddagsstilheden og buldrer, som et længe indespærret vilddyr på flugt forbi den gule Lotus og ud ad indkørslen. Luksusbilerne virker nærmest malplacerede midt i idyllen, hvor solen glitrer i havet mellem lystbådene, mens klassiske, velholdte træhuse knejser på klipperne med udsigt ud over den svenske skærgård.

Den lave efterårssol kærtegner velhaverforstaden Långedrag lidt uden for Göteborg. De fleste beboere er på arbejde, kun børn på vej hjem fra skole skæver smågrinende til de iøjnefaldende biler. På p-pladsen over for den lille havn starter en restaurationsgæst sin sølvgrå Porsche og sætter kurs mod city efter at have indtaget en fiskemenu på det eksklusive Långedrag Värdshus.

Det er her, Lars Göran Itskowitz nyder livet sammen med hustruen Christina Rosenberg efter at have solgt sin virksomhed. Parrets blåhvide træhus er en tro kopi af det gamle, det har erstattet. Blot er det nye udstyret med en stor underetage, der er sprængt fire meter ned i klippen med hjemmebiograf og garager til bilparken.

»Huset er nok 40 millioner kroner (svenske kroner, red.) værd på markedet i dag,« siger Lars Göran.

Han og Christina beretter gerne om deres velstand, som omfatter egen ø, Gäveskär, med eget fyr fra 1864 og nænsomt renoveret sommarstuga, som skimtes fra stuevinduerne, den velvoksne motorbåd »Gäveskär Expressen« ved kajpladsen nedenfor samt de fire-fem årlige udlandsrejser til blandt andet Ny Guinea og Sydafrika. Og så racerløb!

»Jeg har kørt Classic Car Race i København sammen med jeres prins Joachim,« fortæller Lars Göran.

Erhvervsarbejde er han færdig med: »Jeg nyder livet og elsker Christina,« smiler han.

Parret nyder godt af de reformer, Sveriges borgerlige regeringen har gennemført: »Det skal kunne betale sig at arbejde, og skattelettelser motiverer folk til at bestille noget og starte nye virksomheder op,« siger Lars Göran.

Selv sparer Lars Göran og Christina titusinder af kroner på, at regeringen bl.a. har nedsat ejendomsskatten på deres unikke hjem, fortæller de:

»Vi er garanteret, at vores ejendomsskatter ikke overstiger 12.000 kroner årligt. Før risikerede vi at skulle betale 14.000 kroner om måneden, fordi husene i Skærgården er så attraktive,« siger Christina.

Meget er attraktivt i Sverige. Landet har de senere år overhalet Danmark på velstand. Engang var vi de rigeste, men i dag er hver svensker mere end otte pct. mere velhavende end vi danskere – regnet i brutto- nationalprodukt pr. indbygger i faste priser. Sverige ligger solidt placeret blandt verdens ti rigeste lande - en klub Danmark også har været medlem. I dag står vi til at ryge ud af Top 15. Gabet mellem dansk og svensk velstand risikerer at øges yderligere frem mod 2030. OECD forventer, at Danmark sammen med Japan vil være blandt de fem lande med lavest vækst. Sverige derimod indtager en 11.-plads på OECD-ranglisten over vækstlande.

Sverige slår samtidig Danmark på en hel stribe nøgletal. Udover den højere levestandard og større økonomisk vækst betaler svenskerne mindre i skat, færre borgere forsørges af det offentlige – svenskerne har eksempelvis aldrig spenderet penge på efterløn. Broderfolket lever også længere, de får flere børn, har højere pensionsalder, arbejder flere timer, og deres penge rækker længere, når de køber ind. Et af de få økonomiske nøgletal, hvor Danmark slår Sverige, er ungdomsarbejdsløsheden, som er væsentlig højere på den anden side af Øresund.

»Kunne man vælge, burde man lade sig føde i Sverige,« konkluderer Gunnar Viby Mogensen, økonom, dr. phil. og tidligere forskningsleder i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han har gennem en årrække fulgt udviklingen i broderlandet.

Lars Göran Itskowitz og Christina Rosenberg i Långedrag kan i hvert fald glæde sig over, at Sverige for længst har afskaffet arveafgiften, nedsat selskabs- og indkomstskatten for folk i arbejde, skrumpet den offentlige sektor og lagt låg over ejendomsskatterne.

I begyndelsen af 1990erne røg Sverige ud i en dyb krise med et stort underskud på de offentlige finanser og en gæld, der var ved at komme ud af kontrol. Det gav svenskerne et kollektivt chok i forhold til den svenske model og har sidenhen skabt en stærk disciplin i den økonomiske politik.

Siden har socialdemokratiske og borgerlige regeringer gennemført en stribe centrale reformer længe før Danmark. De vigtigste er ifølge tidligere vismand i såvel Danmark som Sverige, professor Torben M. Andersen, en pensionsreform, der tidligt tog højde for, at befolkningen bliver ældre, samt en budgetlov, der populært sagt forbyder underskud på de offentlige finanser. Danmark har først næsten 20 år senere med tilbagetrækningsreformen indført et lignende pensioneringssystem. En budgetlov får Danmark først fra 2014.

Siden Sveriges borgerlige regering fortrængte socialdemokraterne i 2006, har statsminister Fredrik Reinfeldt og finansminister Anders Borg reformeret arbejdsmarkedet og givet gentagne skattelettelser til arbejdende svenskere, som i dag gennemsnitlig får 2.000 kr. mere med hjem hver måned efter skat.

To førende svenske økonomer, Magnus Henrekson og Andreas Bergh, forklarer først og fremmest Sveriges vækst med det reducerede skattetryk. De to forskere konkluderer i bogen »Hvorfor går det så bra i Sverige?«, at et ti procentpoint lavere skatte- og udgiftstryk har ført til en højere årlig økonomisk vækst på mellem en halv og et procentpoint.

Uden for Sverige er mange begejstrede for den svenske reformkurs, og den britiske avis Financial Times har kåret Anders Borg som Europas bedste finansminister. Og på de hjemlige breddegrader genvalgte de svenskerne den borgerlige regering i 2010.

Sarah Al-Dalai sidder på bænken ved legepladsen i Norra Biskopsgården, hvor hendes små søskende tit løber og leger. Rundt omkring ligger rækker af ens karréer i et typisk byggeri fra 1960erne, som de færreste drømmer om at bo i. Få hundrede meter herfra blev to unge mænd for nylig skudt ned og dræbt. Drabene var kulminationen på længere tids vold og skyderi i bydelen, hvor mange er uden job. I flere indvandrerkvarterer i Göteborg er helt op til 40 pct. af beboerne uden job.

»Det er unge fyre, som ikke har noget at give sig til og leger gangstere,« fortæller hun.

Sarah er palæstinenser og har boet i Biskopsgården det meste af sit liv sammen med tusindvis af andre indvandrere. Knap 15 pct. af befolkningen i Sverige er indvandrere – i Danmark er tallet ti pct. I 1960erne og op gennem 1970erne boede her tusindvis af Volvo-ansatte i de billige to- og treværelses lejligheder. I dag bor fortrinsvis somaliske familier i lejlighederne.

I skolen i Norra Biskopsgården, hvor Sarah har gået, er 99,5 pct. af eleverne af anden etnisk herkomst end svensk. I området er arbejdsløsheden stor, og kriminelle bander har let spil blandt frustrerede unge.

Trods volden i nærområdet er det segregationen, Sarah er mest utilfreds med:

»Jeg fik et chok, da jeg begyndte i gymnasiet inde i Göteborg. Hele mit liv havde jeg levet adskilt fra det svenske samfund. Selv om lærerne i skolen i Biskopsgården underviste på svensk, gik det op for mig, at jeg slet ikke talte sproget ordentligt. Jeg havde heller ikke lært at opføre mig som en svensker,« fortæller hun.

Det fik hun dog lært, og i dag er hun en af de beboere, som Norra Biskopsgården er stolt af. Som den første i sin familie går hun på universitetet og læser til audiolog. Men hun er også så heldig, at begge hendes forældre har arbejde – som svejser og skolelærer.

Selv om der er mange arbejdsløse i områderne nord for Göta Elven, så er langt færre svenskere på overførselsindkomst end i Danmark. I Sverige er tallet 15 pct., mens 22 pct. af danskerne forsørges af det offentlige i form af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller efterløn. Tallet omfatter ikke folkepensionister og studerende. Det svarer ifølge Dansk Arbejdsgiverforening, DA, til, at 270.000 flere danskere er på offentlig forsørgelse end i Sverige. En vigtig årsag til forskellen er Danmarks 126.000 efterlønnere. Dem har Sverige ingen af. Danmark har også væsentlig flere førtidspensionister.

Den svenske regering er langt fra kørt reformtræt. For nylig præsenterede Anders Borg sit finanslovsforslag med nye skattelettelser for 20 mia. svenske kr., herunder et femte jobfradrag. I den forløbne uge anbefalede de danske vismænd regeringen at indføre et nyt jobfradrag, og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har efter den svenske finansminister Anders Borgs besøg i København for nogle uger siden præsenteret et forslag om at sænke skatten for de lavest lønnede. Borg har også erklæret sig parat til trykke selskabsskatten helt ned til 15 pct.

De svenske reformer presser Danmark i særlig grad, fordi de to lande kæmper om de samme virksomheder og den samme veluddannede arbejdskraft.

»Den største trussel er de lavere svenske selskabsskatter. Det er især en trussel mod Hovedstadsområdet, fordi det stort set er lige meget om en virksomhed ligger på den ene eller anden side af Øresundsbroen,« siger professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, tidligere medlem af regeringens skattekommission.

Når der er tale om indkomstskatter, er presset endnu ikke helt så stort, mener han:

»Men bliver forskellene meget store, vil det presse Danmark og gøre det mere attraktivt for danskere at bosætte sig i Sverige. Der er også et betydeligt pres, når vi snakker højtuddannede og meget specialiseret arbejdskraft, som Danmark kan få problemer med at tiltrække og fastholde, hvis de skal betale betydeligt mindre i skat i Sverige.«

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds chefanalytiker, Martin Madsen, ser også presset fra Sverige.

»Danmark har kigget mod Sverige, når det gælder reformer som dagpengereformen, budgetloven og senest nedsættelsen af selskabsskatten, hvor Sverige sænkede selskabsskatten til 22 pct. i år, hvilket har presset Danmark til gradvist at gøre det samme,« siger han.

Den danske regering har også forsøgt at få danskerne til at arbejde lige så meget som svenskerne. Statsminister Helle Thorning Schmidts (S) berømte 12 minutter ville bringe danskernes arbejdstid tættere på svenskernes. Men som bekendt mislykkedes forsøget herhjemme.

Noget kan dog tyde på, at grænsen for den svenske befolknings reformiver er ved at være nået. Statsminister Fredrik Reinfeldt og finansminister Anders Borgs parti, Moderaterne, har tabt 25 pct. af vælgerne siden valget i 2010, og den borgerlige Alliansen har i dag kun tilslutning blandt 40 pct. af vælgerne, mens den rødgrønne opposition med Socialdemokratiet i spidsen for nylig brød den magiske 50 procentgrænse i meningsmålingerne. Trods markante skattelettelser vender mange svenskere regeringen ryggen.

Familien Olsson får hver måned 4.000 svenske kr. mere med hjem i lønningsposen på grund af regeringens jobfradrag. Alligevel bryder Pierre Olsson og hans hustru Karin, henholdsvis mellemleder i transportgiganten Schenker og privatansat PR-konsulent, sig ikke om »plånbok«-politikken, som de kalder den. »Plånbok« betyder tegnebog på svensk og hentyder til skattelettelsernes appel til den enkeltes privatøkonomi på bekostning af fælles samfundsopgaver.

Familien Olsson hører til den bedre stillede del af den svenske middelklasse med en samlet husstandsindkomst på godt og vel million svenske kroner. De bor midt i Göteborg i det eksklusive Linnéstaden lige ved byparken Slottsskogen. Linnéstaden består hovedsagligt af ældre og smukt vedligeholdte fem-seks etagers karréer med små caféer og trendy boligbutikker langs stejle gader, der giver mindelser om San Francisco.

På fjerde sal bor Pierre og Karin med deres datter Elfrieda i en 225 kvm. stor herskabslejlighed med højt til loftet, klassisk hvid svensk porcelænsovn og stuer en suite. Familien har bil og sommerhus ved havet, men tager oftest på ferie i Portugal.

Parret har tilsammen næsten 50.000 kr. ekstra efter skat hvert år som et resultat af de jobfradrag, regeringen har indført siden 2006.

»Det rækker til en dejlig ekstra ferie hvert år,« bemærker Pierre: »Men vi har det fint, og vi har ikke brug for de skattelettelser. Regeringen burde bruge pengene på bedre uddannelse og sundhed.«

I hverdagen oplever familien nedskæringer i skolen for 12-årige Elfrieda, i sundhedsvæsnet og inden for ældreplejen hos Karins 94-årige far.

»Min far bor alene og klarer sig selv. Men han kommer sjældent uden for en dør, for ingen har tid til at hjælpe ham,« siger Karin.

Parret sympatiserer med »Medelklassupproret«, et svensk middelklasse-netværk, som mener, at nok er nok. Nu er der ikke brug for flere skattelettelser.

»Der er sket en mentalitetsændring i det svenske samfund. Har du problemer, er det dit eget ansvar. Før kritiserede man systemet og ændrede det så, hvis det ikke fungerede,« siger Karin.

Nord for den mægtige Göta Elven, som gennemskærer byen i den herskabelige sydlige bydel og den nordlige arbejderbydel Hisingen, ligger Sveriges største virksomhed, Volvo Group.

Personbildivisionen Volvo Cars er solgt til kineserne, men det børsnoterede Volvo Group er siden vokset og blevet verdens næststørste leverandør af lastbiler, busser og gravkøer. Metalarbejder Ole Holmström sidder i bestyrelsen i IF Metal. Også han får en større løncheck med hjem på grund af regeringens skattelettelser.

»Det er fint at få skattelettelser, og er man rask og ikke arbejdsløs eller indvandrer, så får man et par tusindlapper mere i »plånboken«. Men der findes ingen gratis lunch. De, der betaler, er de kolleger, som blev fyret fra Volvo under krisen i 2008, for arbejdsløshedsunderstøttelsen er lavere i dag, og de nyder ikke godt af jobfradraget,« siger Ove Holmsröm, som er erklæret socialdemokrat.

Han kritiserer også den tiltagende ulighed i Sverige: »Tag ud hvor indvandrerne bor, så vil I se forskelle i Sverige,« siger han.

Men end ikke de svenske socialdemokrater agter at fjerne de jobfradrag, som Reinfeldt-regeringen har indført, meddelte socialdemokraterne for nyligt, ligesom man ikke vil hæve selskabsskatten, hvis partiet kommer til magten ved valget næste år. En af de eneste større ændringer vil i givet fald blive genindførelsen af 25 pct. moms på restauranter, som vil give nogle milliarder at gøre godt med på velfærdsområdet.

Der er langt fra hverdagen hos Lars Göran og Christina ved Skærgården i Långedrag til skyderi og arbejdsløshed i Biskopsgården, hvor Sarah bor. OECD-tal viser også, at uligheden i Sverige er øget, så den i dag er større end i Danmark. Begge lande hører dog ifølge OECD stadig til blandt de mest lige samfund i verden.

Netop ulighed over for lighed og spørgsmålet om, hvorvidt ulighed giver mere vækst og velstand i samfundet, er et interessant samfundsøkonomisk dilemma for økonom Gunnar Viby Mogensen:

»Økonomer mener generelt, at det er uafklaret, om ulighed fremmer vækst. Men det er da slående, at der nu er gået ti år, hvor svenskerne har øget uligheden samtidig med, at de har fået en fremgang i levestandarden på samlet 17 procent, mens levestandarden i Danmark er steget med to procent. Det er da en vis indikation på, at hvis det ikke går alt for galt for dem med færrest ressourcer, så synes en del at tale for at gå et skridt i svensk retning,« siger han:

»Vil du acceptere, at du selv får to æbler, mens den ikke-fattige får tre? Eller er det bedre, at alle nøjes med ét æble? Det er kernen i spørgsmålet. Vil man acceptere at give de fattige en indkomststigning, hvis de ikke-fattige samtidig får en større indkomststigning?«